Meddelelse til EU-tidende

 

Sag anlagt den 15. januar 2004 af Arcelor SA mod Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union.

(Sag T-16/04)

(Processprog: engelsk)

Ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans er der den 15. januar 2004 anlagt sag mod Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union af Arcelor SA, Luxembourg, ved lawyers W. Deselaers, Bernd Meyring og B. Schmitt-Rady.

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

Artikel 4, artikel 12, stk. 3, artikel 6, stk. 2, litra e), artikel 9, og artikel 16, stk. 2, 3 og 4, sammenholdt med artikel 2, samt bilag I og bilag III, nr. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet og om ændring af Rådets direktiv 96/61/EF annulleres, for så vidt som disse bestemmelser anvendes på anlæg til produktion af støbejern eller stål (første eller anden smeltning) med dertil hørende strengstøbning og med en kapacitet på mere end 2,5 tons/time.

Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at erstatte det tab, som sagsøgeren har lidt og yderligere måtte blive påført som følge af vedtagelsen af artikel 4, artikel 12, stk. 3, artikel 6, stk. 2, litra e), artikel 9, og artikel 16, stk. 2, 3 og 4, sammenholdt med artikel 2, samt bilag I og III, nr. 1, i direktiv 2003/87/EF.

Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Sagsøgeren er en stålproducerende virksomhed med anlæg til fremstilling af støbejern og stål i Frankrig, Spanien, Tyskland og Belgien. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 ¹ indfører en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet. Direktivet indfører en ordning med tilladelse til visse aktiviteter, der giver anledning til drivhusgasemissioner, heriblandt fremstilling af støbejern og stål, og indeholder bestemmelser om emissionskvoter, der skal tildeles de pågældende anlæg. Såfremt et anlægs drivhusgasemissioner overstiger dets kvote for den relevante driftsperiode, ifaldes der økonomiske sanktioner.

Til støtte for sagsanlægget gør sagsøgeren gældende, at de anfægtede bestemmelser gør indgreb i virksomhedens grundlæggende ret til ejendom og til at udøve en økonomisk virksomhed, idet det pålægges den at drive sine anlæg på økonomiske betingelser, der ikke er holdbare. Sagsøgeren gør endvidere gældende, at stålproducenterne har en meget lille teknologisk mulighed for at nedsætte deres drivhusgasemissioner ud over den nedsættelse på 18%, der allerede har været opnået siden 1990, og at det derfor udgør en tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet at lade sådanne anlæg være omfattet af det omtvistede direktiv. Sagsøgeren anser også lighedsprincippet for at være tilsidesat og henviser herved til, at andre sektorer, der konkurrerer direkte med sagsøgeren, og som har tilsvarende eller endog højere drivhusgasemissioner, som f.eks. producenter af ikke-jernholdige metaller og kemikalier, ikke er omfattet af direktivet. I samme forbindelse gør sagsøgeren yderligere gældende, at stålproducenterne befinder sig i en helt speciel fastlåst situation, der afskærer dem fra at overvælte eventuelle bøder for emissionsoverskridelser på deres kunder. Sagsøgeren har også anført, at de anfægtede bestemmelser gør indgreb i den fri etableringsret inden for Den Europæiske Union, idet de påvirker virksomhedens ret til frit at flytte produktionen fra et mindre effektivt anlæg i en medlemsstat til et mere effektivt anlæg i en anden medlemsstat. Endelig gør sagsøgeren også gældende, at retssikkerhedsprincippet er tilsidesat, idet direktivet pålægger forpligtelser, hvis finansielle følger er uoverskuelige.

____________

¹ - Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13.10.2003 om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet og om ændring af Rådets direktiv 96/61/EF (EUT L 275 af 25.10.2003, s. 32.