Language of document :

Sag anlagt den 1. september 2021 – Belaeronavigatsia mod Rådet

(Sag T-536/21)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Belaeronavigatsia (Minsk, Belarus) (ved advokat M. Michalauskas)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union

Sagsøgerens påstande

Annullation af Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2021/999 af 21. juni 2021 om gennemførelse af artikel 8a, stk. 1, i forordning (EF) nr. 765/2006 om restriktive foranstaltninger over for Belarus (EUT L 2019I, 21.6.2021, s. 55).

Annullation af Rådets afgørelse (FUSP) 2021/1001 af 21. juni 2021 om ændring af afgørelse 2012/642/FUSP om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Hviderusland.

Rådet tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført to anbringender.

Første anbringende om et urigtigt skøn. Sagsøgeren har i denne henseende gjort gældende, at de anfægtede retsakter savner enhver faktisk begrundelse.

Andet anbringende vedrørende manglende overholdelse af proportionalitetsprincippet, idet den anfægtede retsakt risikerer at kompromittere målet om international luftfartssikkerhed.

____________