Appel iværksat den 14. november 2008 af Kongeriget Sverige til prøvelse af dom afsagt den 9. september 2008 af Retten i Første Instans (Tredje Udvidede Afdeling) i sag T-403/05, MyTravel Group plc mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

(Sag C-506/08 P)

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: Kongeriget Sverige (ved K. Petkovska, A. Falk og S. Johannesson, som befuldmægtigede)

De andre parter i appelsagen: MyTravel Group plc, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Appellanten har nedlagt følgende påstande

Appellanten har nedlagt følgende påstande:

1.    Domskonklusionens punkt 2 i dommen afsagt af Retten i Første Instans den 9. september 2008 ¹ i sag T-403/05 ophæves.

2.    Beslutning truffet af Kommissionen den 5. september 2005 (D(2005) 8461) annulleres - i overensstemmelse med den påstand, som MyTravel Group plc nedlagde ved Retten i Første Instans - for så vidt angår afslaget på aktindsigt i Kommissionens rapport og andre arbejdsdokumenter.

3.    Beslutning truffet af Kommissionen den 12. oktober 2005 (D(2005) 9763) annulleres - i overensstemmelse med den påstand, som MyTravel Group plc nedlagde ved Retten i Første Instans - for så vidt angår afslaget på aktindsigt i Kommissionens andre interne dokumenter.

4.    Kommissionen tilpligtes at godtgøre Kongeriget Sverige dets advokatudgifter i forbindelse med appelsagen ved Domstolen.

Anbringender og væsentligste argumenter

1.    Princippet om åbenhed og om aktindsigt i institutionernes dokumenter har stor betydning i forhold til al aktivitet ved institutionerne og dermed også den administrative procedure i en institution. Artikel 3, stk. 2, i gennemsigtigheds-forordningen fastsætter, at forordningen finder anvendelse på alle dokumenter, som en institution er i besiddelse af, dvs. dokumenter, som den har udarbejdet eller modtaget, inden for alle Den Europæiske Unions aktivitetsområder. Imidlertid forudsætter den opfattelse, som Retten i Første Instans har givet udtryk for, at der skulle gælde et generelt krav om fortrolighed med hensyn til interne dokumenter om administrative forhold. Dette stemmer ikke overens med princippet om, at der bør være åbenhed i videst muligt omfang.

2.    Efter appellantens opfattelse medfører den opfattelse, som Retten i Første Instans har givet udtryk for om den første beslutning - vedrørende rapporten og de dertil knyttede dokumenter - at Kommissionen ikke havde behøvet at undersøge spørgsmålet om udlevering i forhold til hvert enkelt dokument og at vurdere den følsomme karakter af indholdet af rapporten og de andre dokumenter, men at det tværtimod var korrekt at meddele afslag på aktindsigt med den begrundelse, at tjenestemænd ellers ikke frit ville kunne tilkendegive deres mening. Ud fra den generelle opfattelse, som Retten i Første Instans har givet udtryk for om den beskyttelse, der tilkommer dokumenternes ophavsmænd, til frit at udtrykke deres mening, er det umuligt at vide, hvornår interne dokumenter overhovedet kan udleveres.

3.    Appellanten er endvidere af den opfattelse, at Retten i Første Instans i den anden beslutning - vedrørende andre sagsakter - ikke har håndhævet det grundlæggende krav om en undersøgelse med henblik på at fastslå, om indholdet af hvert enkelt dokument har en så følsom karakter, at udbredelse ville være til alvorlig skade for beslutningsprocessen. I det væsentlige kan den opfattelse, som Retten i Første Instans har givet udtryk for, sammenfattes således, at det ikke ville være muligt for Kommissionens tjenestemænd at kommunikere frit, hvis oplysninger, der ikke indgår i den endelig beslutning, skulle offentliggøres. Ud fra en sådan argumentation er en undersøgelse med henblik på at fastslå, om indholdet af de omhandlede dokumenter har en så følsom karakter, at udbredelse ville skade beslutningsprocessen, ufornøden.

4.    Appellanten sætter spørgsmålstegn ved, om høringskonsulentens rapport og notatet fra Generaldirektoratet for Konkurrence til det rådgivende udvalg virkeligt kan anses for dokumenter udarbejdet til internt brug, som af den grund har fortrolig karakter i henhold til bestemmelserne om beskyttelse af den interne beslutningsproces.

5.    Appellanten har det synspunkt, at den opfattelse, som Retten i Første Instans har givet udtryk for med hensyn til Den Juridiske Tjeneste, afviger fra Domstolens dom af 1. juli 2008 i sagen Turco (forenede sager C-39/05 P og C-52/05 P, endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser). Selv om den foreliggende sag ikke vedrører lovgivning, må der nødvendigvis finde en undersøgelse sted i denne instans på grundlag af argumentationen. Det forhold, at lovligheden af en tidligere beslutning kan drages i tvivl, er ikke i sig selv en grund til ikke at udlevere dokumentet - snarere tværtimod. Manglen på oplysninger kan i sig selv rejse tvivl om lovligheden af en bestemt beslutning og lovligheden af beslutningsprocessen som helhed. Risikoen for tvivl kunne også have været forhindret ved, at Kommissionen i beslutningen klart havde tilkendegivet begrundelsen for, hvorfor den valgte en løsning, som Den Juridiske Tjeneste havde frarådet. Bemærkningen om, at Den Juridiske Tjeneste ville udvise mere tilbageholdenhed og forsigtighed, savner grundlag ligesom Rettens argumentation vedrørende andre dokumenter. Desuden anser appellanten argumentationen om, at det ville være vanskeligt for Den Juridiske Tjeneste at forsvare et andet synspunkt for Retten, for at være udtrykt i for generelle vendinger til at påvise, at der består en forudsigelig og ikke rent hypotetisk risiko herfor.

6.    Appellanten betvivler ikke, at indholdet af de omhandlede dokumenter for en stor dels vedkommende kan have en så følsom karakter, at det derfor må forblive fortroligt. Ifølge retspraksis skal en sådan konklusion imidlertid bygge på en konkret undersøgelse i det enkelte tilfælde med henblik på at fastslå, om udbredelse af dokumentets indhold ville bevirke, at den beskyttede interesse skades alvorligt.

7.    Med hensyn til tjenestemænds ret til fri meningsudveksling ønsker appellanten at påpege, at det påhviler en tjenestemand at opfylde sine forpligtelser i medfør af tjenesten og i overensstemmelse med vedtægten for tjenestemænd ved Fællesskabets institutioner. Det forhold, at offentligheden har ret til at granske aktiviteten, udgør ikke en gyldig grund for tjenestemanden til ikke at opfylde sine forpligtelser korrekt.

8.    En virksomhed, som er part i forbindelse med en fusion af virksomheder, har - i lighed med en hvilken som helst unionsborger eller virksomhed med hjemsted i Den Europæiske Union - ret til at blive oplyst om et dokument, selv om dets indhold er fortroligt af hensyn til den interne beslutningsproces, såfremt der alligevel er en mere tungtvejende offentlig interesse i udbredelse af dokumentet. Det er efter appellantens opfattelse ret plausibelt, at de af MyTravel fremlagte betragtninger, er udtryk for, at der er en sådan offentlig interesse, og disse betragtninger kan ikke uden nærmere prøvelse forkastes - sådan som Retten i Første Instans har gjort - blot med henvisning til sagsøgerens egen interesse. Sagsøgeren er ikke underlagt nogen forpligtelse til hverken at påberåbe sig eller bevise noget i denne henseende; det påhviler snarere institutionerne at fastslå, hvorvidt der er en mere tungtvejende offentlig interesse.

9.    Appellanten har hævdet, at Retten i Første Instans ikke taget hensyn til fællesskabsretten i sin afgørelse og ikke har anvendt artikel 4, stk. 2, andet led, og artikel 4, stk. 3, andet afsnit, i gennemsigtighedsforordningen.

10.    Under alle omstændigheder er der sandsynligvis dele af dokumenterne, som det burde være muligt at udlevere i henhold til bestemmelserne om delvis udlevering i artikel 4, stk. 6, i gennemsigtighedsforordningen.

____________

¹ - EUT C 272, s. 18.