Sag T-570/16

HF

mod

Europa-Parlamentet

»Personalesag – kontraktansat til varetagelse af hjælpefunktioner – vedtægtens artikel 24 – ansøgning om bistand – vedtægtens artikel 12a – psykisk chikane – vedtægtens artikel 90, stk. 1 – vedtægtsbestemt svarfrist på fire måneder – ansættelsesmyndighedens afgørelse om at indlede en administrativ undersøgelse – ingen stillingtagen fra ansættelsesmyndighedens side inden for den vedtægtsbestemte svarfrist vedrørende realiteten af den påståede psykiske chikane – begrebet stiltiende afvisning af ansøgningen om bistand – ikke-eksisterende retsakt – afvisning«

Sammendrag – Rettens dom (Første Afdeling) af 24. april 2017

1.      Tjenestemandssager – akt, der indeholder et klagepunkt – begreb – stiltiende afgørelse om afslag på en ansøgning om bistand – omfattet – undtagelse – manglende svar fra administrationen som følge af nødvendigheden af at indlede en undersøgelse

(Tjenestemandsvedtægten, art. 12a, 24 og art. 90, stk. 1)

2.      Tjenestemænd – administrationens bistandspligt – iværksættelse på området for psykisk chikane – indgivelse af en ansøgning om bistand – indledning af en administrativ undersøgelse – nødvendigheden af at gennemføre undersøgelsen

(Tjenestemandsvedtægten, art. 12a og 24)

3.      Tjenestemænd – administrationens bistandspligt – iværksættelse på området for psykisk chikane – indgivelse af en ansøgning om bistand – fortsættelse af undersøgelsen efter udløbet af den vedtægtsbestemte frist for svar på ansøgningen om bistand – opståen af en stiltiende afgørelse om afslag – ikke omfattet

(Tjenestemandsvedtægten, art. 12a og 24)

1.      Når ansættelsesmyndigheden ikke besvarer en ansøgning om bistand som omhandlet i vedtægtens artikel 24 inden for den frist på fire måneder, der er fastsat i vedtægtens artikel 90, stk. 1, kan det antages, at denne myndighed har truffet en stiltiende afgørelse om at afslå ansøgningen om bistand. I denne situation må det nemlig antages, at denne myndighed ikke har fundet, at de oplysninger, der er fremlagt til støtte for ansøgningen om bistand, udgjorde et tilstrækkeligt foreløbigt bevis for, at de påståede omstændigheder, der udløser bistandspligten, faktisk har fundet sted. Konstateringen af, at der foreligger en sådan stiltiende afgørelse om afslag på ansøgningen om bistand, er således tæt forbundet med den omstændighed, at administrationen ikke har vedtaget foranstaltninger som dem, det i medfør af den bistandspligt, der er fastsat i vedtægtens artikel 24, påhviler den at træffe, eftersom administrationen i denne situation stiltiende, men nødvendigvis, har fundet, at dette tilfælde ikke er omfattet af anvendelsesområdet for denne sidstnævnte bestemmelse.

En sådan situation er imidlertid forskellig fra den situation, hvor administrationen som svar på en ansøgning om bistand var af den opfattelse, at den havde modtaget et tilstrækkeligt foreløbigt bevis, der gjorde det nødvendigt at indlede en administrativ undersøgelse for at fastslå, om de påståede omstændigheder faktisk udgjorde psykisk eller seksuel chikane som omhandlet i vedtægtens artikel 12a. I en sådan situation er det nemlig afgørende, at denne undersøgelse afsluttes, således at administrationen på baggrund af undersøgelsesrapportens konklusioner kan træffe en endelig afgørelse i denne forbindelse, som gør det muligt for administrationen enten at henlægge ansøgningen om bistand eller, når de påståede omstændigheder må anses for godtgjort og omfattet af anvendelsesområdet for vedtægtens artikel 12a, bl.a. at indlede en disciplinærsag med henblik på i givet fald at vedtage disciplinære sanktioner over for den påståede chikanør.

(jf. præmis 54, 56 og 57)

2.      Hvad angår en administrativ undersøgelse indledt af administrationen efter indgivelsen af en ansøgning om bistand som følge af påstanden om, at der foreligger psykisk chikane, er selve formålet med denne administrative undersøgelse at be- eller afkræfte, at der foreligger psykisk chikane som omhandlet i vedtægtens artikel 12a, hvilket indebærer, at ansættelsesmyndigheden ikke kan foregribe udfaldet af undersøgelsen, og at den netop end ikke stiltiende skal tage stilling til, om den påståede chikane faktisk har fundet sted, før den har modtaget resultatet af den administrative undersøgelse. Det er med andre ord en forudsætning for indledningen af en administrativ undersøgelse, at administrationen ikke på et for tidligt tidspunkt fastlægger sin holdning hovedsageligt på grundlag af en ensidig beskrivelse af de faktiske omstændigheder i ansøgningen om bistand, idet den tværtimod skal afvente at fastlægge sin holdning indtil det tidspunkt, hvor den nævnte undersøgelse, der skal gennemføres som en kontradiktorisk procedure med deltagelse af den påståede chikanør, hurtigt og under overholdelse af princippet om en rimelig frist, er afsluttet.

I denne forbindelse er administrationen i en sådan situation fortsat forpligtet til at gennemføre den administrative undersøgelse, uanset om den påståede chikane i mellemtiden måtte være bragt til ophør, og også selv om den person, der har indgivet ansøgningen om bistand, eller den påståede chikanør har forladt institutionen.

Grunden til, at det vigtigt at afslutte den administrative undersøgelse, er endvidere dels, at den omstændighed, at ansættelsesmyndigheden efter afslutningen af en administrativ undersøgelse, der eventuelt er gennemført med bistand fra et organ, der er uafhængigt af denne myndighed, såsom et rådgivende udvalg, eventuelt anerkender, at der foreligger en psykisk chikane, i sig selv kan have en gunstig virkning i forbindelse med behandlingsprocessen med henblik på restitueringen hos den tjenestemand eller ansatte, der udsættes for chikane, og desuden kan anvendes af ofret med henblik på eventuelt at anlægge en national retssag, i forbindelse med hvilken den nævnte myndigheds bistandspligt i henhold til vedtægtens artikel 24 finder anvendelse og ikke ophører i forbindelse med, at den berørte ansattes ansættelsesperiode udløber. Omvendt kan afslutningen af en administrativ undersøgelse desuden gøre det muligt at afkræfte de påstande, der er fremsat af det påståede offer, og dermed gøre det muligt at erstatte den skade, som en sådan anklage i tilfælde af, at den måtte vise sig ubegrundet, har forvoldt hos den person, der i forbindelse med en undersøgelsesprocedure formodes at have udøvet chikane.

(jf. præmis 59-61)

3.      I modsætning til, hvad der gælder på det disciplinære område, indeholder vedtægten ikke specifikke bestemmelser om den frist, som administrationen har til at gennemføre en administrativ undersøgelse, herunder når der er tale om psykisk chikane. Den omstændighed, at en administrativ undersøgelse, der er indledt som svar på en ansøgning om bistand inden for en frist på fire måneder, efter at denne ansøgning er indgivet, fortsat er igangværende efter udløbet af denne frist, gør det imidlertid ikke muligt at tilregne administrationen en stiltiende afgørelse, hvorved denne har afslået at anerkende de påståede faktiske omstændigheder i ansøgningen om bistand, eller hvorved den måtte have fundet, at disse faktiske omstændigheder ikke udgjorde psykisk chikane som omhandlet i vedtægtens artikel 12a.

(jf. præmis 62)