Language of document :

Sag anlagt den 24. september 2010 - Adriaens m.fl. mod Kommissionen

(Sag F-87/10)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøgere: Stéphane Adriaens (Evere, Belgien) m.fl. (ved advokat M. Casado García-Hirschfeld)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Påstand om annullation af Europa-Kommissionens afgørelse som gengivet ved sagsøgernes lønsedler om at begrænse tilpasningen af deres løn med virkning fra juli 2009 til en forhøjelse på 1,85% inden for rammerne af den årlige tilpasning af vederlag og pensioner til tjenestemænd og øvrige ansatte på grundlag af Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1296/2009 af 23. december 2009.

Sagsøgernes påstande

Annullation af den anfægtede afgørelse for så vidt som den fastsætter procentsatsen for tilpasning af lønnen til 1,85% i medfør af forordning nr. 1296/2009 om tilpasning med virkning fra den 1. juli 2009 af vederlag og pensioner til tjenestemænd og øvrige ansatte ved Den Europæiske Union samt af justeringskoefficienterne for disse vederlag og pensioner.

Det fastslås, at sagsøgerne er berettigede til morarenter, der beregnes efter den procentsats, der er fastsat af Den Europæiske Centralbank, af det samlede beløb, der udgøres af forskellen mellem den løn, der er angivet på lønsedlerne fra januar 2010 samt på lønsedlerne vedrørende efterbetalingen for perioden fra juli til december 2009, og den løn, som de burde have haft ret til, indtil den dato, hvor den forsinkede berigtigelse af lønnen foretages.

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

____________