Language of document :

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Korkein oikeus (Finland) den 23. april 2021 – A mod B

(Sag C-262/21)

Processprog: finsk

Den forelæggende ret

Korkein oikeus

Parter i hovedsagen

Sagsøger: A

Sagsøgt: B

Præjudicielle spørgsmål

Skal artikel 2, nr. 11), om ulovlig fjernelse af et barn i Rådets forordning (EF) nr. 2201/2003 1 af 27. november 2003 om kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i ægteskabssager og i sager vedrørende forældreansvar og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1347/2000 (herefter »Bruxelles IIa-forordningen«) fortolkes således, at bestemmelsen omfatter en situation, hvor en af forældrene uden den anden forælders samtykke fjerner barnet fra dets bopælsstat og bringer det til en anden medlemsstat, som ifølge en afgørelse om overførsel truffet af en myndighed i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 604/2013 2 (herefter »Dublin III-forordningen«) er den ansvarlige medlemsstat?

Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende, skal artikel 2, nr. 11), i Bruxelles IIa-forordningen om ulovlig tilbageholdelse da fortolkes således, at bestemmelsen omfatter en situation, hvor en ret i barnets bopælsstat har annulleret en myndigheds afgørelse om at overføre behandlingen af sagen, men hvor det barn, som skal tilbagegives, ikke længere har en gyldig opholdstilladelse i sin bopælsstat eller ret til indrejse eller ophold i den pågældende stat?

Såfremt Bruxelles IIa-forordningen, henset til besvarelsen af det første eller det andet spørgsmål, skal fortolkes således, at der er tale om ulovlig fjernelse eller tilbageholdelse af barnet, og barnet derfor skal sendes tilbage til sin bopælsstat, skal artikel 13, stk. 1, litra b), i Haagerkonventionen af 1980 da fortolkes således, at bestemmelsen er til hinder for, at barnet tilbagegives,

i) enten med den begrundelse, at der som omhandlet i denne bestemmelse er en alvorlig risiko for, at tilbagegivelsen af et spædbarn, som moderen personligt har taget sig af – hvis det tilbagegives alene – vil udsætte barnet for fysisk eller psykisk skade eller på anden måde sætte barnet i en situation, som det ikke bør tåle, eller

ii) med den begrundelse, at barnet i sin bopælsstat vil blive overtaget og anbragt på et modtagelseshjem, enten alene eller sammen med sin mor, hvilket tyder på, at der som omhandlet i denne bestemmelse er en alvorlig risiko for, at tilbagegivelsen af barnet vil udsætte barnet for fysisk eller psykisk skade eller på anden måde sætte barnet i en situation, som det ikke bør tåle, eller

iii) med den begrundelse, at barnet uden en gyldig opholdstilladelse vil blive sat i en situation, som det ikke bør tåle, som omhandlet i denne bestemmelse?

Såfremt det, henset til besvarelsen af det tredje spørgsmål, er muligt at fortolke afslagsgrundene i artikel 13, stk. 1, litra b), i Haagerkonventionen af 1980 således, at der er en alvorlig risiko for, at tilbagegivelsen af barnet vil udsætte barnet for fysisk eller psykisk skade eller på anden måde sætte barnet i en situation, som det ikke bør tåle, skal Bruxelles IIa-forordningens artikel 11, stk. 4, sammenholdt med begrebet barnets tarv, som omhandlet i artikel 24 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og i samme forordning, da fortolkes således, at barnets bopælsstat i en situation, hvor hverken barnet eller moderen har en gyldig opholdstilladelse i barnets bopælsstat, og hvor de således hverken har ret til indrejse eller ophold i det pågældende land, skal træffe passende foranstaltninger til at garantere barnet og dets mor lovligt ophold [org. s. 14] i den pågældende medlemsstat? Såfremt barnets bopælsstat har en sådan forpligtelse, skal princippet om gensidig tillid mellem medlemsstaterne da fortolkes således, at den medlemsstat, der tilbagesender barnet, i overensstemmelse med dette princip kan gå ud fra, at barnets bopælsstat vil opfylde disse forpligtelser, eller kræver hensynet til barnets tarv, at der fra myndighederne i bopælsstaten indhentes nærmere oplysninger om de konkrete foranstaltninger, der er truffet eller vil blive truffet til at sikre beskyttelsen af barnet, således at den medlemsstat, der tilbagesender barnet, bl.a. kan vurdere, om disse foranstaltninger er passende og tilgodeser barnets tarv?

Såfremt barnets bopælsstat ikke er forpligtet til at træffe passende foranstaltninger som omhandlet i det fjerde præjudicielle spørgsmål, skal artikel 20 i Haagerkonventionen af 1980 i de situationer, der er nævnt i det tredje præjudicielle spørgsmål, punkt i) – iii), i lyset af artikel 24 i chartret om grundlæggende rettigheder [org. s. 15] da fortolkes således, at denne bestemmelse er til hinder for, at barnet tilbagegives, fordi tilbagegivelsen af barnet i henhold til denne bestemmelse kan anses for at være i strid med de grundlæggende principper til beskyttelse af menneskelige friheder og rettigheder?

____________

1     Rådets forordning (EF) nr. 2201/2003 af 27.11.2003 om kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i ægteskabssager og i sager vedrørende forældreansvar og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1347/2000 (EUT 2003, L 338, s. 1).

2     Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 604/2013 af 26.6.2013 om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om international beskyttelse, der er indgivet af en tredjelandsstatsborger eller en statsløs i en af medlemsstaterne (EUT 2013, L 180, s. 31).