Language of document :

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Korkein oikeus (Finland) den 22. april 2021 – Keskinäinen Vakuutusyhtiö Fennia mod Koninklijke Philips N.V.

(Sag C-264/21)

Processprog: finsk

Den forelæggende ret

Korkein oikeus

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Keskinäinen Vakuutusyhtiö Fennia

Sagsøgt: Koninklijke Philips N.V.

Præjudicielle spørgsmål

Forudsætter begrebet »producent« som omhandlet i produktansvarsdirektivets 1 artikel 3, stk. 1, at en person, der anbringer sit navn, mærke eller andet kendetegn på produktet eller tillader, at det anbringes, også på anden måde udgiver sig for at være produktets producent?

Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende: Ud fra hvilke synspunkter bedømmes det, om den pågældende udgiver sig for at være producent af produktet? Er det relevant for denne bedømmelse [org. s. 12], at et produkt blev produceret af et datterselskab til varemærkeindehaveren og solgt af et andet datterselskab?

____________

1     Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/34/EF af 10.5.1999 om ændring af Rådets direktiv 85/374/EØF om tilnærmelse af medlemsstaternes administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om produktansvar (EFT 1999, L 141, s. 20).