Language of document :

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundesverwaltungsgericht (Østrig) den 28. april 2021 – EPIC Financial Consulting Ges.m.b.H. mod Republikken Østrig og Bundesbeschaffung GmbH

(Sag C-275/21)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Bundesverwaltungsgericht

Parter i hovedsagen

Klager: EPIC Financial Consulting Ges.m.b.H

Indklagede: Republikken Østrig og Bundesbeschaffung GmbH

Præjudicielle spørgsmål

Er en klageprocedure ved Bundesverwaltungsgericht som finder sted på grundlag af direktiv 89/665/EØF 1 som ændret ved direktiv 2014/23/EU 2 , en tvist på det civil- og handelsretlige område i henhold til artikel 1, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1215/2012 3 ? Er en sådan klageprocedure, jf. det foregående spørgsmål, i det mindste et civilretligt spørgsmål i henhold til artikel 81, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF)?

Skal ækvivalensprincippet, henset til de øvrige EU-retlige bestemmelser, fortolkes således, at det tillægger borgerne subjektive rettigheder over for medlemsstaten og er til hinder for anvendelsen af nationale østrigske forskrifter, hvorefter retten, inden den behandler en klage, der i hvert enkelt tilfælde skal tage sigte på annullering af en særskilt anfægtelig beslutning truffet af en ordregivende myndighed, skal undersøge, hvilken form for udbudsprocedure, der er tale om, den (anslåede) værdi af kontrakten samt summen af de beslutninger, der kan anfægtes særskilt, og som er blevet anfægtet i relation til bestemte udbudsprocedurer, henholdsvis eventuelt også delkontrakterne i relation til en bestemt udbudsprocedure, for at retsformanden for den kompetente afdeling ved retten derefter eventuelt kan udstede et pålæg om korrektion med henblik på efteropkrævning af retsafgifter, og den retsafdeling, der har kompetence til at behandle klagen, i tilfælde af, at afgifterne ikke betales før eller senest samtidig med en afvisning af klagen på grund af manglende efterbetaling, derefter skal fastsætte retsafgifterne, idet kravet i modsat fald fortabes, når en manglende betaling af retsafgifter i civile sager i Østrig i andre sager, som f.eks. erstatningssager eller sager om forbud på grund af krænkelse af konkurrenceregler, ikke er til hinder for behandling af søgsmålet, uanset spørgsmålet om, hvorvidt der i et eller andet omfang udestår retsafgifter vedrørende retsbeskyttelsen, og når det endvidere ved en sammenligning forholder sig således i Østrig, at manglende betaling af retsafgifter vedrørende klager over administrative afgørelser eller af retsafgifter vedrørende retsmidler til prøvelse af afgørelser truffet af forvaltningsdomstolene, der iværksættes ved Verfassungsgerichtshof [forfatningsdomstol] eller Verwaltungsgerichtshof [forvaltningsdomstol], ikke fører til afvisning af retsmidlet på grund af manglende afgiftsbetaling?

2.1.    Skal ækvivalensprincippet, henset til de øvrige EU-retlige bestemmelser, fortolkes således, at det er til hinder for anvendelsen af nationale østrigske forskrifter, hvorefter retsformanden som enedommer skal udstede et pålæg om korrektion af retsafgiften, fordi der ikke er betalt tilstrækkelige retsafgifter, inden en begæring om foreløbige forholdsregler, som fastsat i artikel 2, stk. 1, litra a), i direktiv 89/665/EØF som ændret ved direktiv 2014/23/EU, behandles, og denne enedommer skal afvise begæringen om foreløbige forholdsregler på grund af manglende afgiftsbetaling, når der i øvrigt i forbindelse med civile søgsmål i Østrig for så vidt angår en begæring om foreløbige forholdsregler, der er indgivet sammen med et søgsmål, i henhold til Gerichtsgebührengesetz [lov om retsafgifter] principielt ikke skal betales yderligere faste retsafgifter ud over dem i forbindelse med søgsmålet i første instans, og når der heller ikke for så vidt angår begæringer om indrømmelse af opsættende virkning, der indgives sammen med et søgsmål til prøvelse af en afgørelse til en forvaltningsdomstol eller sammen med en revisionsanke til Verwaltungsgerichtshof [forvaltningsdomstol] eller sammen med en appel til Verfassungsgerichtshof [forfatningsdomstol], og som funktionelt tager sigte på en identisk eller lignende retsbeskyttelse som en begæring om foreløbige forholdsregler, skal betales særskilte afgifter for disse accessoriske begæringer om indrømmelse af opsættende virkning?

Skal kravet i henhold til artikel 1, stk. 1, i Rådets direktiv (89/665/EØF), som ændret ved direktiv 2014/23/EU, hvorefter klageprocedurer navnlig skal gennemføres så hurtigt som muligt, henset til de øvrige EU-retlige bestemmelser fortolkes således, at dette krav om hurtig behandling stifter en subjektiv ret til en hurtig klageprocedure, og at dette krav er til hinder for anvendelsen af nationale østrigske forskrifter, hvorefter retten også i tilfælde af uigennemsigtigt gennemførte udbudsprocedurer, inden den behandler en klage, der skal tage sigte på annullering af en særskilt anfægtelig beslutning truffet af en ordregivende myndighed, under alle omstændigheder skal undersøge, hvilken form for udbudsprocedure, der er tale om, den (anslåede) værdi af kontrakten samt summen af de beslutninger, der kan anfægtes særskilt, og som er blevet anfægtet i relation til bestemte udbudsprocedurer, henholdsvis eventuelt også delkontrakterne i relation til en bestemt udbudsprocedure, for at retsformanden for retsafdelingen dernæst eventuelt kan udstede et pålæg om korrektion med henblik på efteropkrævning af retsafgifter, og den retsafdeling, der har kompetence til at træffe afgørelse om klagen, i tilfælde af, at afgifterne ikke betales før eller senest samtidig med en afvisning af klagen på grund af manglende efterbetaling af afgift, skal fastsætte retsafgifterne, idet kravet i modsat fald fortabes?

Skal retten til en retfærdig rettergang ved en domstol i henhold til artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder 4 henset til kravet om gennemsigtighed i henhold til artikel 18, stk. 1, i direktiv 2014/24/EU 5 og de øvrige EU-retlige bestemmelser fortolkes således, at det er til hinder for anvendelsen af nationale østrigske forskrifter, hvorefter retten også i tilfælde af uigennemsigtigt gennemførte udbudsprocedurer, inden den behandler en klage, der i hvert enkelt tilfælde skal tage sigte på annullering af en særskilt anfægtelig beslutning truffet af en ordregivende myndighed, under alle omstændigheder skal undersøge, hvilken form for udbudsprocedure, der er tale om, den (anslåede) værdi af kontrakten samt summen af de beslutninger, der kan anfægtes særskilt, og som er blevet anfægtet i relation til bestemte udbudsprocedurer, henholdsvis eventuelt også delkontrakterne i relation til en bestemt udbudsprocedure, for at retsformanden for retsafdelingen dernæst eventuelt kan udstede et pålæg om korrektion med henblik på efteropkrævning af retsafgifter, og den retsafdeling, der har kompetence til at træffe afgørelse om klagen, i tilfælde af, at afgifterne ikke betales før eller senest samtidig med en afvisning af klagen på grund af manglende efterbetaling af afgift, skal fastsætte retsafgifterne, idet kravet i modsat fald fortabes?

Skal ækvivalensprincippet henset til de øvrige EU-retlige bestemmelser fortolkes således, at det tillægger borgerne subjektive rettigheder over for medlemsstaten og er til hinder for anvendelsen af nationale østrigske forskrifter, hvorefter en retsafdeling ved en forvaltningsdomstol som retsinstans i tilfælde af manglende betaling af faste retsafgifter for iværksættelse af et retsmiddel ved en domstol med henblik på en klageprocedure vedrørende ordregivende myndigheders beslutninger som omhandlet i direktiv 89/665/EØF i den gældende affattelse (henholdsvis eventuelt også et retsmiddel med henblik på anerkendelse af ulovlighed i forbindelse med en kontrakttildeling med henblik på at opnå erstatning) skal fastsætte faste retsafgifter, som skyldes, men ikke er indbetalt (med deraf følgende reducerede muligheder for retsbeskyttelse for den afgiftspligtige), når afgifter vedrørende søgsmål, foreløbige forholdsregler og retsmidler i civile sager i øvrigt i tilfælde af manglende betaling fastsættes ved en administrativ afgørelse i henhold til Gerichtliches Einbringungsgesetz [lov om retsinstansernes opkrævninger] og afgifter vedrørende retsmidler inden for forvaltningsretten for så vidt angår appeller til en forvaltningsdomstol eller til Verfassungsgerichtshof [forfatningsdomstol] henholdsvis afgifter vedrørende revisionsanke til Verwaltungsgerichtshof [forvaltningsdomstol], såfremt afgifterne ikke betales, i reglen fastsættes ved en afgørelse truffet af en administrativ myndighed, til prøvelse af hvilken [sc. afgørelsen om afgiftsfastsættelsen] der i reglen altid kan anlægges sag ved en forvaltningsdomstol og dernæst iværksættes revisionsanke ved Verwaltungsgerichtshof [forvaltningsdomstol] eller appel ved Verfassungsgerichtshof [forfatningsdomstol]?

Skal artikel 1, stk. 1, i direktiv 89/665/EØF som ændret ved direktiv 2014/23/EU under hensyntagen til EU-rettens øvrige bestemmelser fortolkes således, at indgåelsen af en rammeaftale med en enkelt økonomisk aktør i henhold til artikel 33, stk. 3, i direktiv 2014/23/EU er en kontraktindgåelse i henhold til artikel 2a, stk. 2, i direktiv 89/665/EØF som ændret ved direktiv 2014/23/EU, og at ordregiverens beslutning om, med hvilken enkelt økonomisk aktør denne rammeaftale skal indgås i henhold til artikel 33, stk. 3, i direktiv 2014/23/EU, derfor er en beslutning om tildeling af en kontrakt i henhold til artikel 2a, stk. 1, i direktiv 89/665/EØF som ændret ved direktiv 2014/23/EU?

6.1.    Skal formuleringen »kontrakter baseret på denne rammeaftale« i artikel 33, stk. 3, i direktiv 2014/24/EU fortolkes således, at der foreligger en kontrakt baseret på en rammeaftale, når ordregiveren tildeler en enkelt kontrakt med udtrykkelig henvisning til den indgåede rammeaftale? Eller skal den citerede passage »kontrakter baseret på denne rammeaftale« fortolkes således, at der, når den samlede mængde i en rammeaftale som omhandlet i Domstolens dom C-216/17 6 , præmis 64, allerede er opbrugt, ikke længere foreligger en kontrakt, der er baseret på den oprindeligt indgåede rammeaftale?

6.2.    Såfremt spørgsmål 6.1. besvares bekræftende:

Skal artikel 4 og 5 i direktiv 2014/24/EU henset til de øvrige EU-retlige bestemmelser fortolkes således, at den anslåede værdi af en enkelt kontrakt baseret på rammeaftalen altid er den anslåede værdi af udbuddet i henhold til artikel 5, stk. 5, i direktiv 2014/24/EU? Eller er den anslåede værdi af et udbud i henhold til dette direktivs artikel 4 i forbindelse med en enkelt kontrakt baseret på en rammeaftale den værdi, der ved anvendelsen af dette direktivs artikel 5 med henblik på fastsættelsen af den anslåede værdi fremkommer for den enkelte kontrakt baseret på rammeaftalen?

Skal retten til en retfærdig rettergang ved en domstol i henhold til artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder henset til de øvrige EU-retlige bestemmelser fortolkes således, at denne ret er til hinder for anvendelsen af en bestemmelse, hvorefter den ordregiver, der er anført i sagen vedrørende indgåelse af offentlige kontrakter, skal give meddelelse om alle nødvendige oplysninger og fremlægge alle nødvendige dokumenter – idet der i modsat fald kan træffes en afgørelse over for denne på grund af undladelsen – når denne ordregivers tjenestemænd eller medarbejdere, som skal meddele disse oplysninger på vegne af ordregiveren, derved i visse tilfælde risikerer at skulle belaste sig selv i strafferetlig henseende som følge af denne meddelelse af oplysninger eller forelæggelse af dokumenter?

Skal kravet i henhold til artikel 1, stk. 1, i Rådets direktiv (89/665/EØF), som ændret ved direktiv 2014/24/EU, om at klageprocedurer ved tildeling af kontrakter frem for alt skal gennemføres effektivt, yderligere henset til adgangen til effektive retsmidler i medfør af chartrets artikel 47 og under hensyntagen til de øvrige EU-retlige bestemmelser fortolkes således, at disse bestemmelser stifter subjektive rettigheder og er til hinder for anvendelsen af nationale forskrifter, hvorefter det påhviler en klager, der søger retsbeskyttelse, i hvert enkelt tilfælde at angive den konkrete udbudsprocedure og den konkrete, særskilt anfægtelige beslutning, som ordregiveren har truffet, i sin klage, selv om den pågældende klager i forbindelse med et udbud uden forudgående offentliggørelse i reglen ikke ved, om ordregiveren har gennemført direkte udbud i henhold til national lovgivning eller uigennemsigtige udbud med forhandling uden forudgående offentliggørelse, som er uigennemsigtige for klageren, henholdsvis om der er blevet gennemført en eller flere uigennemsigtige udbudsprocedurer med en eller flere anfægtelige beslutninger?

Skal kravet om en retfærdig rettergang ved en domstol i henhold til chartrets artikel 47 under hensyntagen til de øvrige EU-retlige bestemmelser fortolkes således, at denne bestemmelse stifter subjektive rettigheder og er til hinder for anvendelsen af nationale forskrifter, hvorefter det påhviler en klager, der søger retsbeskyttelse, at angive den konkrete udbudsprocedure og den konkrete, særskilt anfægtelige beslutning, som ordregiveren har truffet, i sin klage, selv om den pågældende klager i forbindelse med et udbud uden forudgående offentliggørelse i reglen ikke kan vide, om ordregiveren har gennemført direkte udbud i henhold til national lovgivning eller uigennemsigtige udbud med forhandling uden forudgående offentliggørelse, som er uigennemsigtige for klageren, henholdsvis om der er blevet gennemført en eller flere uigennemsigtige udbudsprocedurer med en eller flere anfægtelige beslutninger?

Skal kravet om en retfærdig rettergang ved en domstol i henhold til chartrets artikel 47 under hensyntagen til de øvrige EU-retlige bestemmelser fortolkes således, at denne bestemmelse stifter subjektive rettigheder og er til hinder for anvendelsen af nationale forskrifter, hvorefter det påhviler klageren, der søger retsbeskyttelse, at betale faste retsafgifter med et beløb, som denne ikke kan forudse på klagetidspunktet, fordi klageren i forbindelse med udbud uden forudgående offentliggørelse, som er uigennemsigtige for klageren, i reglen ikke kan vide, om ordregiveren har gennemført direkte udbud i henhold til national lovgivning eller uigennemsigtige udbud med forhandling uden forudgående offentliggørelse, og hvor høj den anslåede værdi i forbindelse med et eventuelt gennemført udbud med forhandling uden forudgående offentliggørelse er, henholdsvis hvor mange særskilt anfægtelige beslutninger om kontraktindgåelse der allerede er truffet?

____________

1     Rådets direktiv 89/665/EØF af 21.12.1989 om samordning af love og administrative bestemmelser vedrørende anvendelsen af klageprocedurerne i forbindelse med indgåelse af offentlige indkøbs- samt bygge- og anlægskontrakter (EFT 1989, L 395, s. 33).

2     Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/23/EU af 26.2.2014 om tildeling af koncessionskontrakter (EUT 2014, L 94, s. 1).

3     Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1215/2012 af 12.12.2012 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område (EUT 2012, L 351, s. 1).

4     Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (EUT 2012, C 326, s. 391).

5     Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26.2.2014 om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF (EUT 2014, L 94, s. 65).

6     Dom af 19.12.2018, Autorità Garante della Concorrenza e del Mercato - Antitrust et Coopservice, (ECLI:EU:C:2018:1034).