RETTEN FOR EU-PERSONALESAGERS DOM

(Tredje Afdeling)

25. juni 2014

Sag F-66/13

Beatriz Molina Solano

mod

Den Europæiske Politienhed (Europol)

»Personalesag – Europols ansatte – Europol-konventionen – vedtægten for Europols ansatte – afgørelse 2009/371/JAI – anvendelse af ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte på Europols ansatte – ingen forlængelse af en tidsbegrænset kontrakt som midlertidigt ansat – afslag på at give en tidsubegrænset kontrakt som midlertidigt ansat«

Angående:      Søgsmål anlagt i henhold til artikel 270 TEUF, hvorved Molina Solano har nedlagt påstand om annullation af Den Europæiske Politienheds (Europol) afgørelse om ikke at forlænge hendes tidsbegrænsede ansættelseskontrakt, der udløb den 31. december 2012.

Udfald:      Den Europæiske Politienhed frifindes. Beatriz Molina Solano bærer sine egne omkostninger og betaler de af Europol afholdte omkostninger.

      Sammendrag

1.      Tjenestemænd – principper – beskyttelse af den berettigede forventning – betingelser – præcise løfter afgivet af administrationen

2.      Tjenestemænd – midlertidigt ansatte – ansættelse – forlængelse af en tidsbegrænset kontrakt – administrationens skønsbeføjelse – administrationens omsorgspligt – hensyntagen til den pågældende ansattes interesser – domstolsprøvelse – grænser

(Ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte, art. 88)

1.      Retten til at kræve beskyttelse af den berettigede forventning omfatter enhver borger, som befinder sig i en situation, hvoraf det fremgår, at EU-administrationen har givet anledning til berettigede forventninger hos ham ved at afgive præcise, ubetingede og samstemmende løfter, som stammer fra pålidelige og troværdige kilder.

(jf. præmis 42)

Henvisning til:

Personaleretten: dom Mendes mod Kommissionen, F-125/11, EU:F:2013:35, præmis 62

2.      Administrationen har et vidt skøn ved forlængelse af kontrakter, og den kontrol, som Unionens retsinstanser foretager, begrænses til spørgsmålet om, hvorvidt administrationen på baggrund af den fulgte fremgangsmåde og de forhold, den kan have lagt til grund for vurderingen, kan antages at have holdt sig inden for de grænser, som ikke kan anfægtes, og ikke har anvendt sine beføjelser åbenbart fejlagtigt.

Desuden indebærer omsorgspligten navnlig, at ansættelsesmyndigheden, når den træffer afgørelse om situationen for en anden ansat, og dette selv i forbindelse med udøvelsen af et vidt skøn, skal tage hensyn til samtlige de elementer, der kan være afgørende for dens afgørelse; det påhviler herved ansættelsesmyndigheden at tage hensyn ikke blot til tjenestens interesse, men også til interessen hos den pågældende tjenestemand eller anden ansat. Henset netop til omfanget af det skøn, som institutionerne råder over i forbindelse med vurderingen af tjenestens interesse, skal Unionens retsinstansers kontrol begrænses til spørgsmålet om, hvorvidt den kompetente institution har holdt sig inden for rimelige grænser og ikke har anvendt sine skønsbeføjelser på en åbenbar urigtig måde.

(jf. præmis 54 og 55)

Henvisning til:

Retten i Første Instans: dom BUPA m.fl. mod Kommissionen, T-289/03, EU:T:2008:29, præmis 221

Personaleretten: dom Gheysens mod Rådet, F-8/10, EU:F:2010:151, præmis 75.