Sag anlagt den 1. december 2023 – Lianopoulou mod Kommissionen
(Sag T-1136/23)
Processprog: fransk
Parter
Sagsøger: Anastasia Lianopoulou (Luxembourg, Luxembourg) (ved advokat F. Quraishi)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen
Sagsøgerens påstande
Den anfægtede afgørelse om afslag af 1. september 2023, som [fortroligt] 1 traf i sin egenskab af ansættelsesmyndighed, ændres eller annulleres, og klagen [fortroligt] tages til følge, og følgelig ændres eller annulleres den oprindelige afgørelse, som blev truffet den 30. januar 2023.
Det fastslås, at sagsøgeren er berettiget til at få genoprettet sin karriere med samtlige de forfremmelser, hun er gået glip af, og en hertil svarende økonomisk erstatning med lovbestemte renter fra den teoretiske udbetalingsdato samt morarenter.
Det fastslås, at sagsøgeren har lidt et ikke-økonomisk tab svarende til tolv måneder med sin gennemsnitlige løn over det sidste år i tjenesten eller ethvert andet beløb, som Retten fastsætter.
Ansættelsesmyndigheden tilpligtes at betale samtlige sagens omkostninger og navnlig omkostningerne til en sagkyndig erklæring.
Kommissionen tilpligtes at betale de advokatudgifter, som sagsøgeren har måttet lægge ud for at gøre sine rettigheder, omkostninger og honorarer gældende.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat to anbringender.
Første anbringende er støttet på princippet om, at der skal ydes fuld erstatning. Sagsøgeren har anført, at den anfægtede afgørelse ikke indeholder nogen begrundelse, eller at denne begrundelse er fejlagtig. Eftersom de manglende faglige vurderinger i årene 2015, 2016, 2017 og 2018 ikke skyldes sagsøgeren, må det fastslås, at Kommissionen har handlet culpøst.
Med det andet anbringende gøres det gældende, at det ikke-økonomiske tab skyldes den sagsøgtes culpøse adfærd og den oprindelige annullerede afgørelse.
____________
1 Fortrolige oplysninger udeladt.