Sag T-393/10 R

Westfälische Drahtindustrie m.fl.

mod

Europa-Kommissionen

»Særlige rettergangsformer – konkurrence – betaling af en bøde – bankgaranti – begæring om foreløbige forholdsregler (afkald på en bankgaranti)«

Sammendrag af kendelse

1.      Særlige rettergangsformer – udsættelse af gennemførelsen – foreløbige forholdsregler – betingelser – fumus boni juris – uopsættelighed – alvorlig og uoprettelig skade – kumulativ karakter – afvejning af samtlige interesser i sagen

(Art. 256, stk. 1, TEUF, 278 TEUF og 279 TEUF; Rettens procesreglement, art. 104, stk. 2)

2.      Særlige rettergangsformer – udsættelse af gennemførelsen – udsættelse af gennemførelsen af forpligtelsen til at stille en bankgaranti som betingelse for, at en bøde ikke straks inddrives – betingelser

(Art. 278 TEUF; Rettens procesreglement, art. 104, stk. 2)

3.      Særlige rettergangsformer – udsættelse af gennemførelsen – betingelser – fumus boni juris – umiddelbar undersøgelse af anbringender fremført til støtte for søgsmålet i hovedsagen

(Art. 278 TEUF; Rettens procesreglement, art. 104, stk. 2)

4.      Særlige rettergangsformer – udsættelse af gennemførelsen – betingelser – afvejning af samtlige interesser i sagen

(Art. 278 TEUF)

1.      I henhold til artikel 278 TEUF og 279 TEUF, sammenholdt med artikel 256, stk. 1, TEUF, kan den retsinstans, der afsiger kendelse om særlige rettergangsformer, udsætte gennemførelsen af den anfægtede retsakt eller foreskrive de nødvendige foreløbige forholdsregler, hvis den skønner, at forholdene kræver det.

Ifølge artikel 104, stk. 2, i Rettens procesreglement skal begæringer om foreløbige forholdsregler angive søgsmålets genstand, de omstændigheder, der medfører uopsættelighed, og de faktiske og retlige grunde til, at den begærede foreløbige forholdsregel umiddelbart forekommer berettiget. Den retsinstans, der afsiger kendelse om særlige rettergangsformer, kan således udsætte gennemførelsen og foreskrive foreløbige forholdsregler, såfremt det er godtgjort, at de umiddelbart er berettigede af faktiske og retlige grunde (fumus boni juris), og at de er uopsættelige, dvs. at det for at undgå et alvorligt og uopretteligt tab for den, der fremsætter begæringen, er nødvendigt at foreskrive dem og tillægge dem retsvirkninger før afgørelsen i hovedsagen. Disse betingelser er kumulative, således at der ikke kan anordnes særlige rettergangsformer, når en af dem ikke er opfyldt. Den retsinstans, der afsiger kendelse om særlige rettergangsformer, skal i givet fald også foretage en interesseafvejning.

I øvrigt råder den retsinstans, der afsiger kendelse om særlige rettergangsformer, over et vidt skøn i forbindelse med denne samlede vurdering. Den kan i det enkelte tilfælde frit afgøre, hvorledes disse forskellige betingelser skal efterprøves, samt rækkefølgen for denne undersøgelse, når ingen EU-retlig bestemmelse pålægger den at anvende et forud fastsat skema for vurderingen af nødvendigheden af at træffe foreløbig afgørelse.

(jf. præmis 11-13)

2.      En begæring om udsættelse af gennemførelsen af forpligtelsen til at stille en bankgaranti, der er pålagt som betingelse for, at en bøde ikke straks bliver inddrevet, kan kun imødekommes, såfremt der foreligger ganske særlige omstændigheder. Muligheden for at kræve, at der stilles en garanti, er nemlig for så vidt angår sager om foreløbige forholdsregler udtrykkeligt hjemlet i Domstolens og Rettens procesreglement og er i overensstemmelse med Kommissionens velbegrundede, generelle fremgangsmåde.

Det anses i princippet for at være godtgjort, at der foreligger sådanne ganske særlige omstændigheder, når den part, der anmoder om at blive fritaget for at stille den krævede bankgaranti, enten fører bevis for, at det objektivt set er umuligt for vedkommende at stille denne garanti, eller at dette vil true partens eksistens.

(jf. præmis 22 og 23)

3.      Der foreligger fumus boni juris, når de argumenter, som sagsøgeren har fremført til støtte for mindst et anbringende, umiddelbart er relevante og under alle omstændigheder ikke åbenbart ugrundede, eller når disse argumenter ikke kan forkastes uden en uddybende undersøgelse, som skal foretages af det dommerkollegium, der træffer afgørelse om sagens realitet.

Der foreligger umiddelbart fumus boni juris, når der er tale om et anbringende, der er så præcist, at det har foranlediget Kommissionen til at afgive en nuanceret og detaljeret udtalelse, og som gør det muligt for den retsinstans, der afsiger kendelse om særlige rettergangsformer, at fastslå, at det ikke er åbenbart ugrundet og under alle omstændigheder ikke kan forkastes uden en uddybende undersøgelse, som skal foretages af det dommerkollegium, der træffer afgørelse om sagens realitet.

(jf. præmis 54, 55, 58 og 61)

4.      I en sag om foreløbige forholdsregler skal der foretages en afvejning af de risici, der er forbundet med hver af de mulige løsninger. Dette indebærer konkret, at det navnlig skal undersøges, om sagsøgerens interesse i at opnå en udsættelse af gennemførelsen af den anfægtede beslutning går forud for interessen i, at denne gennemføres øjeblikkeligt.

(jf. præmis 62)