Language of document :

Sag anlagt den 11. august 2011 - Luna International mod KHIM - Asteris(Al bustan)

(Sag T-454/11)

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Luna International Ltd (London, Det Forenede Kongerige) (ved barrister S. Malynicz)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Asteris Industrial and Commercial Company SA (Athen, Grækenland)

Sagsøgerens påstande

Afgørelse truffet den 20. maj 2011 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1358/2008-2) annulleres.

Harmoniseringskontoret og den anden part i sagen tilpligtes at bære deres egne omkostninger og at betale sagsøgerens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Det registrerede EF-varemærke, der begæres erklæret ugyldigt: Figurmærket "Al bustan", for varer i klasse 29, 30, 31 og 32 - EF-varemærkeregistrering nr. 3540846

Indehaver af EF-varemærket: Luna International Ltd

Indgiveren af begæringen om, at EF-varemærket erklæres ugyldigt: Asteris Industrial and Commercial Company SA

Begrundelse for ugyldighedsbegæringen: Den part, der har indgivet begæringen om ugyldighed, har støttet denne på artikel 51, stk. 1, litra b), og artikel 52, stk. 1, litra a), i Rådets forordning (EF) nr. 207/2009, og har fremlagt den ældre græske varemærkeregistrering nr. 137497 af figurmærket "AL BUSTAN" for varer i klasse 29 til støtte herfor

Annullationsafdelingens afgørelse: EF-varemærket erklæret ugyldigt for en del af de omtvistede varer

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 53, stk. 1, artikel 57, stk. 2 og artikel 57, stk. 3, i Rådets forordning nr. 207/2009, idet appelkammeret fejlagtigt konkluderede, at indehaveren af det ældre nationale varemærke havde dokumenteret, at der fem år forud for indgivelsen af begæringen om ugyldighed var blevet gjort reel brug af det ældre mærke i den medlemsstat, hvori det var registreret og for de varer, for hvilke det var registreret, eller at der forelå rimelig grund til, at brug ikke havde fundet sted. Derudover drog appelkammeret utilladelige slutninger på grundlag af materiale med ringe (eller uden) bevismæssig værdi.

____________