Appel iværksat den 7. juni 2023 af Nouryon Performance Formulations BV til prøvelse af dom afsagt af Retten (Fjerde Afdeling) den 29. marts 2023 i sag T-868/19, Nouryon Industrial Chemicals m.fl. mod Kommissionen

(Sag C-353/23 P)

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: Nouryon Performance Formulations BV (ved avocats R. Cana og R. Spangenberg samt solicitor Z. Romata)

De andre parter i appelsagen: Europa-Kommissionen, Kongeriget Danmark, Kongeriget Nederlandene, Kongeriget Sverige og Det Europæiske Kemikalieagentur

Appellanten har nedlagt følgende påstande

Rettens dom i sag T-868/19 ophæves i sin helhed.

Den anfægtede afgørelse annulleres.

Subsidiært hjemvises sagen til Retten med henblik på realitetsbehandling af appellantens annullationssøgsmål.

Appelindstævnte tilpligtes at betale sagsomkostningerne, herunder de omkostninger, der er afholdt i forbindelse med sagen for Retten, og de af intervenienterne afholdte omkostninger.

Anbringender og væsentligste argumenter

Appellanten har til støtte for sin appel fremsat otte anbringender:

Retten begik en retlig fejl, idet den fortolkede punkt 8.7, 8.7.2 og 8.7.3 i bilag X til REACH-forordningen fejlagtigt ved at konkludere, at Kommissionen ikke havde en forpligtelse til at vurdere relevansen af de ønskede forsøg i forhold til de faktuelle forhold i den særlige sag, og ikke prøvede anvendeligheden af REACH-forordningens artikel 1, stk. 1, artikel 10, litra a), artikel 12, stk. 1, artikel 13, stk. 4, og artikel 41 på de oplysningskrav, som fremgår af punkt 8.7.2 og 8.7.3 i bilag X til REACH-forordningen.

Retten begik en retlig fejl, idet den i forbindelse med vurderingen af, om de anmodede oplysninger kunne føre til relevante oplysninger om stoffet, fortolkede og anvendte standarden for prøvelse fejlagtigt, og den fratog dermed appellanten dennes ret til adgang til effektive retsmidler.

Retten begik en retlig fejl, idet den ikke undersøgte, om argumenterne om den tekniske gennemførlighed af de ønskede forsøg var begrundede.

Retten foretog en urigtig gengivelse af de beviser, der var forelagt for den, da den foretog en undersøgelse af, om de anmodede oplysninger kunne føre til relevante oplysninger om stoffet.

Retten gav ingen begrundelse, da den konkluderede, at de anmodede oplysninger kunne føre til relevante oplysninger om stoffet.

Retten begik en retlig fejl, da den fastslog, at Kommissionen havde godtgjort, at der med hensyn til anmodningen om medtagelse af de yderligere kohorte 2A og 2B i den udvidede reproduktionstoksicitetsundersøgelse i én generation var tale om en »særlig bekymring«.

Retten begik en retlig fejl, da fortolkede og anvendte punkt 8.7.3, kolonne 1, i bilag X til REACH-forordningen og konkluderede, at en dosisbestemmende undersøgelse kan kræves i henhold til denne bestemmelse.

Retten foretog en urigtig gengivelse af beviser, da den fandt, at færre dyr skulle ofres, hvis kohorte 2A og 2B på grundlag af resultaterne af den dosisbestemmende undersøgelse ikke var nødvendige, og at formålene i REACH-forordningens artikel 25, stk. 1, derfor ikke var blevet tilsidesat.

____________