Language of document : ECLI:EU:T:2014:221





Rettens kendelse (Niende Afdeling) af 3. april 2014 – ADEAS mod Kommissionen

(Sag T-7/13)

»Annullationssøgsmål – statsstøtte – afgørelse, der erklærer støtten forenelig med det indre marked under visse betingelser – sammenslutning – ikke individuelt berørt – afvisning«

1.                     Retslig procedure – Rettens forpligtelse til at indlede den mundtlige forhandling, inden den tager stilling til en formalitetsindsigelse – foreligger ikke (Rettens procesreglement, art. 114, stk. 1 og 3) (jf. præmis 18)

2.                     Annullationssøgsmål – fysiske eller juridiske personer – begrebet regelfastsættende retsakt som omhandlet i artikel 263, stk. 4, TEUF – enhver almengyldig retsakt med undtagelse af lovgivningsmæssige retsakter – kommissionsafgørelse, som under visse betingelser erklærer en individuel støtte forenelig med det indre marked – ikke omfattet (art. 263, stk. 4, TEUF) (jf. præmis 28 og 29)

3.                     Annullationssøgsmål – fysiske eller juridiske personer – retsakter, som berører dem umiddelbart og individuelt – søgsmål anlagt af en faglig sammenslutning til forsvar og repræsentation af dens medlemmer – antagelse til realitetsbehandling – betingelser (art. 263, stk. 4, TEUF) (jf. præmis 32)

4.                     Retslig procedure – intervention – åbenbart, at hovedsagen skal afvises – kendelse om afvisning afsagt, inden der er truffet afgørelse vedrørende begæringen om intervention – lovlig (Rettens procesreglement, art. 111 og 114 samt art. 116, stk. 3) (jf. præmis 45)

Angående

Påstand om annullation af Kommissionens afgørelse 2012/540/EU af 20. december 2011 om statsstøtte C 25/08 (ex NN 23/08) — reform af finansieringen af pensioner til tjenestemandsansatte i France Télécom indført af Den Franske Republik til fordel for France Télécom (EUT 2012 L 279, s. 1).

Konklusion

1)

Sagen afvises.

2)

Det er ufornødent at træffe afgørelse om Den Franske Republiks begæring om intervention.

3)

Association pour la défense de l’épargne et de l’actionnariat des salariés de France Télécom-Orange (ADEAS) bærer sine egne omkostninger og betaler Europa-Kommissionens omkostninger.

4)

Den Franske Republik bærer sine egne omkostninger.