Language of document :

Sag anlagt den 9. august 2007 - Offshore Legends mod KHIM - Acteon (OFFSHORE LEGENDS (i blåt, sort og grønt))

(Sag T-306/07)

Stævningen er affattet på fransk

Parter

Sagsøger: Offshore Legends NV (Nevele, Belgien) (ved avocats P. Maeyaert og N. Clarembeaux)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Acteon SARL (Saint-Tropez, Frankrig)

Sagsøgerens påstande

-    Afgørelse truffet den 29. maj 2007 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1038/2006-2) annulleres delvis.

-    Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ansøger om EF-varemærket: Offshore Legends NV

Det omhandlede EF-varemærke: Figurmærket "Offshore Legends" i blåt, sort og grønt for varer i klasse 3, 9, 14, 18, 20, 24, 25, 28 og 35 - ansøgning nr. 2 997 021

Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Acteon SARL

Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Det nationale og internationale figurmærke "Offshore One" for varer i klasse 16, 18 og 25

Indsigelsesafdelingens afgørelse: Indsigelsen forkastet i forhold til alle de anfægtede varer

Appelkammerets afgørelse: Delvis annullation af Indsigelsesafdelingens afgørelse, i det omfang den havde forkastet indsigelsen for varerne i klasse 18 og 25

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 40/94 1, idet appelkammeret begik en fejl, da det vurderede risikoen for forveksling, og navnlig en fejl ved vurderingen af ligheden mellem de omhandlede varemærker.

____________

1 - Rådets forordning (EF) nr. 40/94 af 20.12.1993 om EF-varemærker (EFT 1994 L 11, s. 1).