Appel iværksat den 21. august 2023 af Ryanair DAC og Airport Marketing Services Ltd til prøvelse af dom afsagt af Retten (Niende Afdeling) den 14. juni 2023 i sag T-79/21, Ryanair og Airport Marketing Services mod Kommissionen
(Sag C-535/23 P)
Processprog: engelsk
Parter
Appellanter: Ryanair DAC og Airport Marketing Services Ltd (ved avocats E. Vahida og F.-C. Laprévote, og abogados S. Rating og D. Pérez de Lamo)
De andre parter i appelsagen: Europa-Kommissionen og Rådet for Den Europæiske Union
Appellanterne har nedlagt følgende påstande
Den appellerede dom ophæves.
Det fastslås i overensstemmelse med artikel 263 TEUF og 264 TEUF, at Kommissionens afgørelse (EU) 2020/1671 af 2. august 2019 om statsstøtte SA.47867 2018/C (ex 2017/FC) iværksat af Frankrig til fordel for Ryanair og Airport Marketing Services 1 annulleres;
Kommissionen tilpligtes at bære sine egne omkostninger og betale de af appellanterne afholdte omkostninger.
Eventuelle andre respondenter og intervenienter tilpligtes at bære deres egne omkostninger.
Subsidiært:
Den appellerede dom ophæves.
Sagen hjemvises til Retten med henblik på fornyet afgørelse.
Afgørelsen om sagsomkostningerne i første instans og i appelsagen udsættes.
Anbringender og væsentligste argumenter
Til støtte for appellen har appellanterne fremsat følgende anbringender:
Første anbringende om, at Retten begik en retlig fejl, idet den fastslog, at appellanterne, fordi de alene var »interesserede parter«, ikke var omfattet af artikel 41, stk. 1 og 2, i den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.
Andet anbringende om, at Retten begik en retlig fejl, idet den anvendte en afkortet behovstest i stedet for princippet om den markedsøkonomiske aktør.
Tredje anbringende om, at Retten vendte bevisbyrden i forbindelse med, at den lagde til grund, at Kommissionen havde godtgjort, at prisen for tjenesteydelserne ikke udgjorde markedsprisen, og at der ikke var behov for ydelserne.
Fjerde anbringende, der fremsættes subsidiært, om, at Retten begik en retlig fejl, idet den fastslog, at Aéroport Montpellier Méditerranée ikke var en indirekte støttemodtager.
Femte anbringende om, at Retten begik en retlig fejl med hensyn til selektivitet.
____________
1 EUT 2020, L 388, s. 1.