Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Fővárosi Törvényszék (Ungarn) den 18. august 2023 – Lear Corporation Hungary Autóipari Gyártó Kft. mod Nemzeti Adó- és Vámhivatal Fellebbviteli Igazgatósága
(Sag C-532/23, Lear Corporation Hungary)
Processprog: ungarsk
Den forelæggende ret
Fővárosi Törvényszék
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Lear Corporation Hungary Autóipari Gyártó Kft.
Sagsøgt: Nemzeti Adó- és Vámhivatal Fellebbviteli Igazgatósága
Præjudicielle spørgsmål
Skal artikel 183 i Rådets direktiv 2006/112/EF 1 af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (momsdirektivet), ækvivalensprincippet og effektivitetsprincippet fortolkes således, at når en afgiftspligtig person anmoder om en tilbagebetaling af merværdiafgift (moms), hvorom der tidligere ikke kunne anmodes som følge af anvendelsen af et lovkrav, der er blevet erklæret i strid med EU-retten ved en dom afsagt af Domstolen, skal det lægges til grund, at anmodningen om tilbagebetaling samtidig udgør et krav om betaling af morarenter henset til renternes accessoriske karakter og til den omstændighed, at kravet om betaling af morarenter er reguleret ved samme nationale bestemmelse som den, der regulerer anmodningen om tilbagebetaling af moms, idet forsinkelsen blev forårsaget af den for sene betaling heraf?
Er en medlemsstats praksis, hvorefter et efterfølgende krav om betaling af morarenter, som fremsættes af den afgiftspligtige person, i forbindelse med en administrativ skatte- og afgiftsprocedure afvises med henvisning til forhandlingsprincippet med den begrundelse, at den pågældendes første krav om betaling af morarenter, som gav anledning til, at proceduren blev indledt, ikke omfattede den yderligere periode, som var angivet i det efterfølgende krav, således at sidstnævnte krav kvalificeres som et nyt krav og erklæres forældet, selv om skatte- og afgiftsmyndigheden ikke har anset sig for at være bundet af forhandlingsprincippet med hensyn til det første krav fra den afgiftspligtige person, men kun har påberåbt sig dette princip med hensyn til de morarenter, der blev krævet for en periode, som endnu ikke var kendt på tidspunktet for fremsættelsen af det krav, som gav anledning til, at proceduren blev indledt, idet denne periode blev fastlagt ved retspraksis, mens denne procedure fandt sted, forenelig med ækvivalensprincippet og effektivitetsprincippet samt navnlig princippet om afgiftsneutralitet?
Skal det henset til ækvivalensprincippet, effektivitetsprincippet og princippet om afgiftsneutralitet lægges til grund, at et efterfølgende krav fremsat i forbindelse med en administrativ skatte- og afgiftsprocedure i henhold til retternes faste retspraksis udgør et supplement til det første krav, som gav anledning til, at proceduren blev indledt, eller at det udgør en modifikation af dette første krav, når den eneste forskel mellem de to krav er perioden for betaling af renter?
Er en medlemsstats praksis, hvorefter et krav, som fremsættes efter udløbet af forældelsesfristen, erklæres forældet, uden at det undersøges, om der foreligger tilladelige omstændigheder, der kan have suspenderet eller afbrudt fristen, navnlig henset til det første krav, som sagsøgeren fremsatte i 2014, og den omstændighed, at – selv om den gældende lovgivning ikke blev ændret, mens forældelsesfristen løb, og idet denne lovgivning kun fastsatte betingelserne for at anmode om tilbagebetaling af moms – Kúria (øverste domstol, Ungarn) og Domstolen gennem deres retspraksis, i mangel af lovbestemmelser om dette spørgsmål, fastlagde betingelserne for at fremsætte krav om betaling af morarenter ved en udvidende fortolkning af den nævnte lovgivning, således at reglerne for krav om morarenter i en afgørende del af den periode, hvor forældelsesfristen på fem år løb, ikke blot var ukendte og uklare for de afgiftspligtige personer, men end ikke forelå i form af en retsforskrift, forenelig med ækvivalensprincippet, effektivitetsprincippet og princippet om afgiftsneutralitet?
____________
1 EFT 2006, L 347, s. 1.