Language of document :

Sag anlagt den 17. marts 2009 - Rintisch mod KHIM - Valfeuri Pates Alimentaires (PROTIVITAL)

(Sag T-109/09)

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Bernhard Rintisch (Bottrop, Tyskland) (lawyer A. Dreyer)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Valfeuri Pates Alimentaires SA (Wittenheim, Frankrig)

Sagsøgerens påstande

Afgørelse truffet den 21. januar 2009 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1660/2007-4) annulleres.

Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ansøger om EF-varemærket: Valfeuri Pates Alimentaires SA

Det omhandlede EF-varemærke: Ordmærket "PROTIVITAL" for varer i klasse 5, 29 og 30 - ansøgning nr. 4 843 331

Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Bernhard Rintisch

Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Den tyske varemærkeregistrering af ordmærket "PROTI" for varer i klasse 29 og 32, den tyske varemærkeregistrering af figurmærket "PROTIPOWER" for varer i klasse 5, 29 og 32, den tyske varemærkeregistrering af ordmærket "PROTIPLUS" for varer i klasse 5, 29 og 32, den tyske varemærkeregistrering af ordmærket "PROTITOP" for varer i klasse 5, 29, 30 og 32, EF-varemærkeregistrering af ordmærket "PROTI" for varer i klasse 5 og 29

Indsigelsesafdelingens afgørelse: Afslag på indsigelsen

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i Rådets forordning nr. 40/94, idet appelkammeret undlod at vurdere indsigelsens berettigelse i realiteten, tilsidesættelse af artikel 74, stk. 2, i Rådets forordning nr. 40/94, idet appelkammeret undlod at foretage et skøn eller i det mindste undlod at angive begrundelsen for hvordan det foretog et skøn, magtmisbrug idet appelkammeret begik en fejl ved ikke at tage hensyn til dokumenter og beviser fremlagt af sagsøgeren.

____________