Sag T-285/08

Securvita – Gesellschaft zur Entwicklung alternativer Versicherungskonzepte mbH

mod

Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

»EF-varemærker – ansøgning om EF-ordmærket Natur-Aktien-Index – absolut registreringshindring – mangel på fornødent særpræg – artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 40/94 [nu artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009] – påstand om omgørelse – åbenbart afvisningsgrundlag«

Sammendrag af kendelse

EF-varemærker – klagesag – søgsmål ved Fællesskabets retsinstanser – Rettens kompetence – omgørelse af en afgørelse truffet af Harmoniseringskontoret – vurdering i henhold til de kompetencer, appelkammeret er tildelt

(Rådets forordning nr. 40/94, art. 45, art. 62, stk. 1, art. 63, stk. 3, art. 126 og art. 127, stk. 1)

Det er åbenbart, at en påstand ikke kan realitetsbehandles, når den tilsigter at få Retten til at ændre den for Retten anfægtede afgørelse truffet af et appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design), således at det bestemmes, at det ansøgte varemærke registreres som EF-varemærke ved Harmoniseringskontoret, eller at nævnte varemærke registreres.

En sådan påstand udgør en påstand om omgørelse i den i artikel 63, stk. 3, i forordning nr. 40/94 om EF-varemærker omhandlede forstand. I denne henseende tilsiger Rettens beføjelse til at omgøre afgørelser, at Retten træffer den afgørelse, som appelkammeret burde have truffet ifølge bestemmelserne i forordning nr. 40/94. Spørgsmålet om realitetsbehandling af en påstand, hvorefter Retten bør omgøre et appelkammers afgørelse, skal derfor vurderes i henhold til de kompetencer, som dette er tildelt i forordning nr. 40/94.

Det følger for det første af artikel 62, stk. 1, i forordning nr. 40/94, at appelkammeret ikke har kompetence til at udstede et påbud til den afdeling, hvis afgørelse det behandler. I medfør af denne bestemmelse kan appelkammeret nemlig efter at have realitetsbehandlet en klage over en afgørelse fra en af de i samme forordnings artikel 57, stk. 1, omhandlede afdelinger enten omgøre den af afdelingen trufne afgørelse eller hjemvise sagen til videre behandling i den pågældende afdeling.

For det andet har et appelkammer ikke i forbindelse med klager over undersøgerens eller Indsigelsesafdelingens afgørelser efter artikel 57, stk. 1, i forordning nr. 40/94 kompetence til at behandle et krav om, at det registrerer et EF-varemærke. Registrering af et EF-varemærke følger af en fastslåelse af, at betingelserne i artikel 45 i forordning nr. 40/94 er opfyldt, hvorved det præciseres, at Harmoniseringskontorets afdelinger, som har kompetence til at registrere EF-varemærker, ikke i denne henseende vedtager en formel afgørelse, der kan påklages. Det følger nemlig af bestemmelserne i artikel 45 og 126 samt artikel 127, stk. 1, i forordning nr. 40/94, at de kompetencer, undersøgeren og Indsigelsesafdelingen er tildelt, ikke tilsigter at fastslå, at alle betingelserne for at registrere et EF-varemærke som fastsat i artikel 45 i forordning nr. 40/94 er opfyldt. Under disse omstændigheder, og henset til artikel 62, stk. 1, i forordning nr. 40/94, har et appelkammer ikke kompetence til at træffe afgørelse om registrering af et varemærke. Følgelig tilkommer det heller ikke Retten at påkende et sådant krav herom.

(jf. præmis 10-17 og 20-24)