Language of document : ECLI:EU:F:2009:75

PERSONALERETTENS DOM

(Anden Afdeling)

2. juli 2009

Sag F-19/08

Kelly-Marie Bennett m.fl.

mod

Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

»Personalesag – midlertidigt ansatte – kontrakt på ubestemt tid med opsigelsesklausul – almindelige udvælgelsesprøver – formaliteten – akt, der indeholder et klagepunkt – artikel 8 og 47 i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte – begrundelsespligt – omsorgspligt – princippet om god forvaltningsskik – berettiget forventning – princippet om forbud mod forskelsbehandling – sprogkrav – magtfordrejning – princippet om loyal opfyldelse af kontrakter«

Angående: Søgsmål anlagt i henhold til artikel 236 EF og 152 EA, hvorunder Kelly-Marie Bennett og 11 andre midlertidige ansatte i KHIM har nedlagt påstand om annullation af meddelelsen om udvælgelsesprøve KHIM/AD/02/07 med henblik på oprettelse af en ansættelsesreserve af fuldmægtige i lønklasse AD 6 inden for området industriel ejendomsret for så vidt angår tre sagsøgere og af meddelelsen om udvælgelsesprøve KHIM/AST/02/07 med henblik på oprettelse af en ansættelsesreserve til fire stillinger som assistenter i lønklasse AST 3 inden for samme område for så vidt angår de øvrige sagsøgere (EUT C 300 A, s. 17 og 50, og, for så vidt angår berigtigelsen til meddelelsen om udvælgelsesprøven, EUT 2008 C 67 A, s. 2 og 4) samt påstand om erstatning for lidt ikke-økonomisk skade, som er opgjort til 25 000 EUR pr. sagsøger.

Udfald: KHIM betaler hver sagsøger 2 000 EUR i erstatning. I øvrigt frifindes Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design). KHIM bærer sine egne omkostninger og betaler en fjerdedel af sagsøgerne omkostninger. Sagsøgerne bærer tre fjerdedele af deres omkostninger.

Sammendrag

1.      Tjenestemænd – søgsmål – søgsmål til prøvelse af en afgørelse om ikke at give adgang til prøverne i forbindelse med en udvælgelsesprøve – muligheden for at påberåbe sig, at meddelelsen om udvælgelsesprøven er ulovlig

(Tjenestemandsvedtægten, art. 90, stk. 2, og art. 91, stk. 1)

2.      Tjenestemænd – søgsmål – akt, der indeholder et klagepunkt – begreb – ansættelseskontrakt som midlertidigt ansat

(Tjenestemandsvedtægten, art. 90, stk. 2)

3.      Tjenestemænd – udvælgelsesprøve – udvælgelsesprøve på grundlag af kvalifikationsbeviser og prøver – adgangsbetingelser

(Tjenestemandsvedtægten, art. 27, første afsnit)

4.      Tjenestemænd – ansættelse – ansættelsesprocedurer – udvælgelse – ansættelsesmyndighedens skønsbeføjelse

(Tjenestemandsvedtægten, art. 27 og art. 29, stk. 1)

5.      Tjenestemænd – midlertidigt ansatte – kontrakter på ubestemt tid med en opsigelsesklausul, som udelukkende finder anvendelse i tilfælde af manglende opførelse på en reserveliste, der udfærdiges efter afholdelsen af en almindelig udvælgelsesprøve – meddelelse om udvælgelsesprøve, som fastsætter et væsentligt mindre antal ledige stillinger end antallet af nævnte kontrakter

6.      Tjenestemænd – udvælgelsesprøve – adgangsbetingelser – ligebehandling

7.      Tjenestemænd – midlertidigt ansatte – princippet om opfyldelse af kontrakter i overensstemmelse med god tro og redelig handlemåde

8.      Tjenestemænd – søgsmål – procesregler – administrationens ansvar for tjenstlig fejl

(Tjenestemandsvedtægten, art. 90, stk. 1)

1.      Såvel den forudgående administrative klage som søgsmålet skal, i overensstemmelse med vedtægtens artikel 90, stk. 2, og artikel 91, stk. 1, rettes mod en akt, der indeholder et klagepunkt, og som har retligt bindende virkninger, der kan berøre sagsøgerens interesser direkte og umiddelbart gennem en væsentlig ændring af hans retsstilling.

Hvad angår meddelelser om udvælgelsesprøver kan er sagsøger, henset til den særlige karakter af ansættelsesproceduren, som er en kompliceret administrativ aktivitet bestående af en række af meget tæt forbundne afgørelser, med rette påberåbe sig uregelmæssigheder opstået i forbindelse med afviklingen af udvælgelsesprøven, herunder de uregelmæssigheder, som kan findes i selve teksten til meddelelsen om udvælgelsesprøven, i forbindelse med et søgsmål til prøvelse af en senere individuel afgørelse, såsom en afgørelse om ikke at give adgang til prøverne. En meddelelse om udvælgelsesprøven kan ligeledes undtagelsesvist være genstand for et annullationssøgsmål, når den ved at opstille betingelser, som udelukker sagsøgerens ansøgning, udgør en afgørelse, der går ham imod som omhandlet i vedtægtens artikel 90 og 91.

(jf. præmis 65 og 66)

Henvisning til:

Domstolen: 19. juni 1975, sag 79/74, Küster mod Parlamentet, Sml. s. 725, præmis 5-8, 8. marts 1988, forenede sager 64/86, 71/86 – 73/86 og 78/86, Sergio m.fl. mod Kommissionen, Sml. s. 1399, præmis 15, 11. august 1995, sag C-448/93 P, Kommissionen mod Noonan, Sml. I, s. 2321, præmis 17-19.

Retten i Første Instans: 16. september 1993, sag T-60/92, Noonan mod Kommissionen, Sml. II, s. 911, præmis 21, 7. september 2005, sag T-358/03, Krahl mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 215, og II, s. 993, præmis 38.

Personaleretten: 28. juni 2006, sag F-101/05, Grünheid mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A-1, s. 55, og II-A-1, s. 199, præmis 33, 24. maj 2007, forenede sager F-27/06 og F-75/06, Lofaro mod Kommissionen, endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 57.

2.      En kontrakt som midlertidigt ansat kan, også selv om den er underskrevet, være genstand for en klage, henset til muligheden for, at den kan være bebyrdende for den ansatte.

(jf. præmis 96)

Henvisning til:

Retten i Første Instans: 11. juli 2002, forenede sager T-137/99 og T-18/00, Martínez Páramo m.fl. mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 119, og II, s. 639, præmis 56, 15. oktober 2008, sag T-160/04, Potamianos mod Kommissionen, endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 21, som i øjeblikket verserer for Domstolen som sag C-561/08 P.

3.      Henset til formålet med de udvælgelsesprøver, som afholdes i De Europæiske Fællesskaber, som, således som det fremgår af vedtægtens artikel 27, første afsnit, er, at institutionen såvel som agenturerne sikres medarbejdere, der opfylder de højeste krav til kvalifikationer, indsats og integritet, forekommer det på ingen måde overdrevent i en meddelelse om udvælgelsesprøve at fastsætte krav om besiddelse af et eksamensbevis som attestation for gennemførte universitetsstudier af mindst tre års varighed og om mindst tre års erhvervserfaring fra arbejde, der er relevant for de nævnte arbejdsopgaver.

(jf. præmis 104)

4.       Ansættelsesmyndigheden råder over et vidt skøn med henblik på at finde frem til de ansøgere, der opfylder de højeste krav til kvalifikationer, indsats og integritet, når en ledig stilling skal besættes. I denne forbindelse angiver anvendelsen af udtrykket »muligheder« i vedtægtens artikel 29, stk. 1, litra b), klart, at nævnte myndighed ikke ved besættelsen af en ledig stilling ubetinget er forpligtet til at afholde en intern udvælgelsesprøve i institutionen, men alene til i hvert enkelt tilfælde at undersøge, om sådanne skridt kan føre til udnævnelse af personer, der opfylder kravene i vedtægtens artikel 27. Administrationen er således ikke forpligtet til i den angivne orden at følge de forskellige procedurer, der er opregnet i vedtægtens artikel 29, stk. 1, og kan beslutte at overgå fra en fase til en anden, selv om den i forbindelse med den første fase råder over egnede ansøgninger.

(jf. præmis 110)

Henvisning til:

Domstolen: 5. juni 2003, sag C-121/01 P, O’Hannrachain mod Parlamentet, Sml. I, s. 5539, præmis 14.

Retten i Første Instans: 16. januar 2001, forenede sager T-97/99 og T-99/99, Chamier og O’Hannrachain mod Parlamentet, Sml. Pers. I-A, s. 1, og II, s. 1, præmis 33, 11. november 2003, sag T-248/02, Faita mod ØSU, Sml. Pers. I-A, s. 281, og II, s. 1365, præmis 45.

5.      Ved at tilbyde adskillige ansatte, som havde deltaget i og bestået interne udvælgelsesprocedurer, en kontrakt på ubestemt tid som midlertidig ansat med en opsigelsesklausul, som kun finder anvendelse i tilfælde af, at de pågældende ikke opføres på en reserveliste udfærdiget efter afholdelsen af en generel udvælgelsesprøve, og ved således klart at forpligte sig til at beholde de pågældende permanent i institutionen på betingelse af, at de opføres på en sådan reserveliste, og dernæst ved at begrænse antallet af ledige stillinger til nogle få stykker samt ved at begrænse antallet af beståede ansøgere opført på de efter afholdelsen af to udvælgelsesprøver, oven i købet almindelige, udfærdigede lister over egnede ansøgere til det nøjagtige antal ledige stillinger har institutionen fuldstændigt og objektivt set begrænset nævnte ansattes chancer under ét for ikke at blive omfattet af opsigelsesklausulen og følgelig delvist gjort indholdet af rækkevidden af institutionens kontraktmæssige forpligtelser over for dens midlertidigt ansatte illusorisk.

Denne konstatering kan imidlertid ikke føre til annullation af nævnte meddelelser om udvælgelsesprøverne. Ved at fastslå, at antallet af ansøgere opført på listen over egnede ansøgere så vidt muligt skal være mindst dobbelt så stort som antallet af de stillinger, der skal besættes, indeholder artikel 5, stk. 5, i bilag III til vedtægten kun en henstilling til udvælgelseskomitéen med det formål at lette ansættelsesmyndighedens afgørelser. Lovligheden af en meddelelse om en udvælgelsesprøve, som er en generel foranstaltning, kan i øvrigt ikke afhænge af indholdet af kontraktklausuler, som binder udvælgelsesprøvens ansøgere til administrationen, eller af den måde, hvorpå sidstnævnte har gennemført nævnte klausuler.

(jf. præmis 116, 117, 119 og 120)

Henvisning til:

Domstolen: 26. oktober 1978, sag 122/77, Agneessens m.fl. mod Kommissionen, Sml. s. 2085, præmis 22.

Retten i Første Instans: 17. december 1997, sag T-159/95, Dricot m.fl. mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 385, og II, s. 1035, præmis 67, 17. december 1997, sag T-225/95, Chiou mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 423, og II, s. 1135, præmis 82, 23. januar 2003, sag T-53/00, Angioli mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 13, og II, s. 73, præmis 103.

6.       Tjenestens interesse kan begrunde, at der af en ansøger til en udvælgelsesprøve kræves specifikke sprogkundskaber i visse af Fællesskabernes sprog, idet det niveau for sprogkundskaber, der kan kræves i forbindelse med ansættelsesproceduren, er det niveau, som er proportionelt med tjenestens faktiske behov. I forbindelse med institutionernes interne funktion indebærer en ordning med fuldstændig sproglig pluralisme desuden store administrative vanskeligheder og medfører store økonomiske udgifter. Unionens institutioners og organers tilfredsstillende funktion, navnlig når det pågældende organ råder over begrænsede ressourcer, kan derfor objektivt set begrunde et begrænset antal interne arbejdssprog.

Den omstændighed, at der i en meddelelse om en udvælgelsesprøve anvendes et eller flere af Fællesskabernes sprog, hvilket således er til fordel for de ansøgere, der har et i det mindste tilfredsstillende kendskab til et af disse sprog, kan ikke udgøre en tilsidesættelse af ligebehandlingsprincippet, dels når denne forskel følger af omstændigheder, der er ens for alle ansøgere, dels når der ikke er fremført konkrete elementer, der kan rejse tvivl om, at de krævede sprogkundskaber er relevante med henblik på udøvelsen af de arbejdsopgaver, der er anført i meddelelsen om udvælgelsesprøven.

(jf. præmis 137, 138, 142 og 143)

Henvisning til:

Domstolen: Küster mod Parlamentet, præmis 16 og 20, 29. oktober 1975, sag 22/75, Küster mod Parlamentet, Sml. s. 1267, præmis 13 og 17, 15. marts 2005, sag C-160/03, Spanien mod Eurojust, Sml. I, s. 2077, punkt 47 i generaladvokat Poiares Maduros forslag til afgørelse.

Retten i Første Instans: 5. april 2005, sag T-376/03, Hendrickx mod Rådet, Sml. Pers. I-A, s. 83, og II, s. 379, præmis 26.

7.      Arbejdsforholdet mellem Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) og kontorets midlertidigt ansatte er, selv om det følger af en kontrakt, omfattet af ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte, sammenholdt med vedtægten, og henhører således under offentlig ret. Imidlertid udelukker den omstændighed, at de midlertidigt ansatte er underlagt Fællesskabets forvaltningsret, ikke, at kontoret i forbindelse med gennemførelsen af visse klausuler i kontrakten som midlertidigt ansat, som supplerer nævnte forvaltningsret, er underlagt princippet om loyal opfyldelse af kontrakterne, et princip, der er fælles for retten i hovedparten af medlemsstaterne.

Kontoret, som ved sin adfærd har givet adskillige midlertidigt ansatte et tilstrækkeligt håndgribeligt håb om en varig, arbejdsmæssig situation ved at tilbyde dem en kontrakt på ubestemt tid med en opsigelsesklausul, som udelukkende finder anvendelse i tilfælde af manglende opførelse på en reserveliste, der udfærdiges efter afholdelsen af en almindelig udvælgelsesprøve, og ved dernæst at begrænse antallet af ledige stillinger til nogle få stykker, har som følge heraf således begået en tjenstlig fejl, som kan udløse dets ansvar i kontraktforhold.

På trods af at sådanne ansatte bestod de interne udvælgelsesprøver, som gjorde det muligt for dem at få en kontrakt på ubestemt tid, mens de ventede på at deltage i en almindelig udvælgelsesprøve, lider de en ikke-økonomisk skade, idet denne ikke-økonomiske skade følger af følelsen af at være blevet snydt med hensyn til deres faktiske karrieremuligheder.

(jf. præmis 163-165)

Henvisning til:

Domstolen: 15. juli 1960, forenede sager 43/59, 45/59 og 48/89, Von Lachmüller m.fl. mod Kommissionen, Sml. 1954-1964, s. 199, org.ref.: Rec. s. 933, på s. 956.

8.      For at administrationen kan pålægges et erstatningsansvar for tjenstlig fejl skal den pågældende ansatte i forbindelse med udførelsen af en kontraktmæssig forpligtelse i henhold til hans kontrakt som midlertidigt ansat nøjagtigt følge den administrative procedure, som skal indledes med en ansøgning om erstatning i henhold til vedtægtens artikel 90, stk. 1.

I modsat fald kan hans erstatningspåstande ikke antages til realitetsbehandling.

Eftersom formålet og særegenhederne ved en tvist, som bl.a. indebærer, at forholdet mellem de kontraktvilkår, som er individuelle foranstaltninger, og meddelelsen om de omtvistede udvælgelsesprøver, som er en generel foranstaltning, skal klarlægges, gør spørgsmålet om formaliteten særdeles vanskeligt, kan det imidlertid ikke foreholdes en sagsøger, at denne har indgivet en klage over nævnte meddelelse om udvælgelsesprøve, hvortil var knyttet en ansøgning om erstatning for den ikke-økonomiske skade, han angiveligt har lidt. Den fejl, der er begået i denne forbindelse, er undskyldelig, og det vil ikke være i overensstemmelse med retsplejehensyn at tvinge sagsøgeren til at foretage en ny rundrejse gennem de administrative instanser eller eventuelt retsinstanserne med henblik på at opnå erstatning for den af ham lidte ikke-økonomiske skade.

(jf. præmis 167-169)