Language of document :

Rettens dom af 2. februar 2012 - EI du Pont de Nemours m.fl. mod Kommissionen

(Sag T-76/08) 

(Konkurrence - aftaler - markedet for kloroprengummi - beslutning der fastslår en overtrædelse af artikel 81 EF og EØS-aftalens artikel 53 - fastsættelse af priser - opdeling af markedet - tilregnelse af ulovlig adfærd - joint

venture-selskab - retningslinjer for beregning af bøder - formildende omstændigheder - samarbejde)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøgere: EI du Pont de Nemours and Company (Wilmington, Delaware, De Forenede Stater), DuPont Performance Elastomers LLC (Wilmington) og DuPont Performance Elastomers SA (Grand-Saconnex, Schweiz) (ved solicitors J. Boyce og A. Lyle-Smythe)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (først ved X. Lewis og V. Bottka, derefter ved V. Bottka og V. Di Bucci, og endelig ved V. Bottka, S. Noë og A. Biolan, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Dels påstand om annullation af artikel 1 og 2 i Kommissionens beslutning K(2007) 5910 endelig 5. december 2007 om en procedure i henhold til artikel 81 (EF) og EØS-aftalens artikel 53 (sag COMP/F/38.629 - Koloprengummi), som ændret ved Kommissionens beslutning K(2008) 2974 endelig af 23. juni 2008, for så vidt som de angår EI du Pont de Nemours and Company, dels en påstand om nedsættelse af den bøde, der in solidum er blevet pålagt sagsøgerne ved denne beslutning.

Konklusion

1)    Europa-Kommissionen frifindes.

2)    EI du Pont de Nemours and Company, DuPont Performance Elastomers LLC og DuPont Performance Elastomers SA betaler sagens omkostninger.

____________

1 - EUT C 116 af 9.5.2008.