Language of document :

Sag anlagt den 11. januar 2013 - Ekologický právní servis mod Kommissionen

(Sag T-19/13)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Ekologický právní servis (Brno, Den Tjekkiske Republik) (ved advokat P. Černý)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

Europa-Kommissionens afgørelse K(2012) 8382 af 12. november 2012, hvorved sagsøgerens anmodning om fornyet intern prøvelse af Kommissionens afgørelse K(2012) 4576 af 6. juli 2012 vedrørende Den Tjekkiske Republiks ansøgning i henhold til artikel 10c, stk. 5, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF 2 om midlertidig gratistildeling til modernisering af elproduktion blev afvist, annulleres.

Kommissionens afgørelse K(2012) 4576 af 6. juli 2012 vedrørende Den Tjekkiske Republiks ansøgning i henhold til artikel 10c, stk. 5, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF om midlertidig gratistildeling til modernisering af elproduktion annulleres.

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet anfører sagsøgeren to anbringender.

Det gøres i første anbringende gældende, at Europa-Kommissionens afgørelse K(2012) 8382 af 12. november 2012 er ulovlig, idet den er i strid med artikel 17 TEU, artikel 263 TEUF samt artikel 2, stk. 1, litra g), og artikel 10 i forordning (EF) nr. 1367/2006 4.

Det gøres i andet anbringende gældende, at Kommissionens afgørelse K(2012) 4576 af 6. juli 2012 er ulovlig, idet den er i strid med artikel 263 TEUF, direktiv 2003/87/EF om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesksabet, som ændret ved direktiv 2009/29/EF , Kommissionens meddelelse - vejledning i muligheden for at anvende artikel 10c i direktiv 2003/87/EF (2011/C 99/03), og direktiv 2001/42/EF  om vurdering af bestemte planers og programmers indvirkning på miljøet.

____________

1 - Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13.10.2003 om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet og om ændring af Rådets direktiv 96/61/EF.

2 - Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1367/2006 af 6.9.2006 om anvendelse af Århuskonventionens bestemmelser om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet på Fællesskabets institutioner og organer.

3 - Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/29/EF af 23.4.2009 om ændring af direktiv 2003/87/EF med henblik på at forbedre og udvide ordningen for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet.

4 - Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/42/EF af 27.6.2001 om vurdering af bestemte planers og programmers indvirkning på miljøet.