RETTENS DOM (Femte Afdeling)
21. maj 2015 (*)
»EF-design – ugyldighedssag – registreret EF-design, der gengiver paraplyer – ugyldighedsgrund – offentliggørelse af det tidligere design – tidligere design udgøres af et amerikansk patent – fagkredsene inden for den pågældende sektor – informeret bruger – den informerede brugers opmærksomhedsgrad – modeartikler – designerens grad af frihed – individuel karakter – andet helhedsindtryk – ugyldighedsbegæring«
I de forenede sager T-22/13 og T-23/13,
Senz Technologies BV, Delft (Nederlandene), først ved advokaterne W. Hoyng og C. Zeri, derefter ved advokaterne W. Hoyng og I. de Bruijn,
sagsøger,
mod
Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM), først ved F. Mattina, derefter ved A. Folliard-Monguiral, som befuldmægtigede,
sagsøgt,
den anden part i sagen for appelkammeret ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) og intervenient ved Retten:
Impliva BV, Mijdrecht (Nederlandene), ved advokaterne C. Gielen og A. Verschuur,
angående to søgsmål til prøvelse af to afgørelser truffet den 26. september 2012 af Tredje Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sagerne R 2453/2010-3 og R 2459/2010-3) vedrørende ugyldighedssager mellem Impliva BV og Senz Technologies BV,
har
RETTEN (Femte Afdeling)
sammensat af afdelingsformanden, A. Dittrich (refererende dommer), og dommerne J. Schwarcz og V. Tomljenović,
justitssekretær: fuldmægtig J. Weychert,
under henvisning til stævningerne, der blev indleveret til Rettens Justitskontor den 16. januar 2013,
under henvisning til svarskrifterne fra Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design), der blev indleveret til Rettens Justitskontor den 30. april 2013,
under henvisning til intervenientens svarskrifter, der blev indleveret til Rettens Justitskontor den 19. april 2013
under henvisning til replikkerne, der blev indleveret til Rettens Justitskontor den 22. juli 2013,
under henvisning til duplikkerne fra Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design), der blev indleveret til Rettens Justitskontor den 11. november 2013,
under henvisning til kendelsen afsagt den 2. oktober 2014, hvorved sagerne T-22/13 og T-23/13 blev forenet med henblik på den mundtlige forhandling og dommen,
og efter retsmødet den 27. november 2014,
afsagt følgende
Dom (1)
[udelades]
Parternes påstande
13 Sagsøgeren har i stævningerne i både sag T-22/13 og i sag T-23/13 nedlagt følgende påstande:
– De anfægtede afgørelser annulleres.
– De fremførte argumenter tiltrædes, og registreringen af de anfægtede design erklæres gyldig.
– Harmoniseringskontoret tilpligtes at bære sine egne omkostninger, og intervenienten tilpligtes, hvis denne indtræder som intervenient, at bære sine egne omkostninger og betale sagsøgerens omkostninger.
14 Under retsmødet har sagsøgeren i både sag T-22/13 og i sag T-23/13 frafaldet sin anden påstand, hvorved sagsøgeren nedlagde påstand for Retten om at registreringen af de anfægtede design erklæres gyldig.
15 Harmoniseringskontoret har i både sag T-22/13 og i sag T-23/13 nedlagt følgende påstande:
– Frifindelse.
– Sagsøgeren tilpligtes at betale sagens omkostninger.
16 I svarskriftet i både sag T-22/13 og i sag T-23/13 har intervenienten nedlagt følgende påstande:
– Harmoniseringskontoret frifindes i det hele, subsidiært hjemvises sagen til Harmoniseringskontoret, mere subsidiært erklæres registreringen af de anfægtede design ugyldig.
– Sagsøgeren tilpligtes at bære sine egne omkostninger og betale intervenientens omkostninger, herunder omkostningerne i forbindelse med sagen for appelkammeret.
17 Under retsmødet har intervenienten i både sag T-22/13 og i sag T-23/13 frafaldet sin anden påstand, hvorved intervenienten nedlagde påstand for Retten om, at hjemvise sagen til Harmoniseringskontoret.
Retlige bemærkninger
[udelades]
Det første anbringende vedrørende tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, i forordning nr. 6/2002
[udelades]
26 Et design anses derfor for at være blevet offentliggjort, når den part, der påberåber sig offentliggørelsen, har ført bevis for de arrangementer, hvorved offentliggørelsen foretages. For at afkræfte denne formodning påhviler det i stedet den part, som bestrider offentliggørelsen, på tilstrækkelig vis at godtgøre, at omstændighederne i det foreliggende tilfælde med rimelighed kan have været til hinder for, at fagkredsene inden for den pågældende sektor kan have fået kendskab til disse arrangementer som led i deres normale forretningsførelse.
27 Formodningen i artikel 7, stk. 1, i forordning nr. 6/2002 finder desuden anvendelse, uanset hvor de arrangementer, hvorved offentliggørelsen foretages, har fundet sted, idet det fremgår af denne artikels første punktum, at det med henblik på anvendelsen af artikel 5 og 6 i denne forordning ikke kræves, at de arrangementer, hvorved offentliggørelsen foretages, finder sted på Unionens område, for at et design kan anses for at være offentliggjort (dom af 13.2.2014, H. Gautzsch Großhandel, C-479/12, Sml., EU:C:2014:75, præmis 33).
28 Det præciseres, at spørgsmålet om, hvorvidt de personer, som er en del af fagkredsene inden for den pågældende sektor, med rimelighed kan have fået kendskab til arrangementer, som finder sted uden for Unionens område, er et faktisk spørgsmål, hvis besvarelse afhænger af bedømmelsen af omstændighederne i hver enkelt sag (dom H. Gautzsch Großhandel, nævnt i præmis 27 ovenfor, EU:C:2014:75, præmis 34).
29 Med henblik på at foretage den bedømmelse, som Domstolen har nævnt, skal det undersøges, om det på baggrund af den dokumentation, som skal fremlægges af den part, der bestrider offentliggørelsen, skal antages, at disse kredse reelt ikke havde mulighed for at få kendskab til de arrangementer, hvorved offentliggørelsen blev foretaget, idet der tages hensyn til det, der med rimelighed kan kræves af disse kredse for at få kendskab til den tidligere kunstform. Denne dokumentation kan f.eks. omhandle sammensætningen af fagkredsene, deres kvalifikationer, sædvaner og adfærd, omfanget af deres aktiviteter, deres deltagelse i arrangementer, hvor designet er blevet præsenteret, det pågældende designs karakteristika, såsom deres gensidige afhængighed i forhold til andre produkter eller sektorer, og karakteristika ved de produkter, hvori det pågældende design er blevet integreret, bl.a. graden af det pågældende produkts tekniske karakter. Under alle omstændigheder kan et design ikke anses for at være kendt i den normale forretningsførelse, hvis fagkredsene inden for den pågældende sektor kun tilfældigt kan opdage det.
[udelades]
36 Hvad angår argumentet om, at den paraply, der er omfattet af det tidligere patent, aldrig er blevet fremstillet, hvilket i øvrigt ikke er blevet bestridt af hverken Harmoniseringskontoret eller af intervenienten, skal det konstateres, at artikel 7, stk. 1, i forordning nr. 6/2002 på ingen måde kræver, at det tidligere design, som påberåbes af indsigeren, har været genstand for brug med henblik på produktion eller markedsføring af et produkt.
37 Dog har den omstændighed, at et design aldrig har indgået i et produkt, kun betydning i det tilfælde, hvor sagsøgeren har godtgjort, at fagkredsene inden for den pågældende sektor generelt ikke konsulterer patentregistre, eller at fagkredsene inden for den pågældende sektor sædvanligvis ikke tillægger patenter, herunder amerikanske patenter, nogen betydning. I sådanne tilfælde kan argumentet om, at paraplyerne, som er omfattet af det tidligere patent, ikke findes på markedet, gøre den omstændighed, at fagkredsene i den pågældende sektor ikke har kunnet få kendskab til det tidligere patent via andre oplysningsmetoder, lettere sandsynlig. I det foreliggende tilfælde godtgør den omstændighed, at paraplyen, som er betegnet ved det tidligere patent, aldrig er blevet fremstillet, at fagkredsene i den pågældende sektor ikke kunne få kendskab til det tidligere patent via reklamering, markedsføringsaktiviteter eller kataloger. Den omstændighed er dog ikke i stand til at godtgøre, at fagkredsene i den pågældende sektor ikke med rimelighed kunne have fået kendskab hertil på anden måde som f.eks. ved en online konsultation af det amerikanske patentregister.
[udelades]
På grundlag af disse præmisser
udtaler og bestemmer
RETTEN (Femte Afdeling):
1) Afgørelserne, der blev truffet af Tredje Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) den 26. september 2012 (sagerne R 2453/2010-3 og R 2459/2010-3), annulleres.
2) Impliva BV bærer sine egne omkostninger og betaler en tredjedel af Senz Technologies BV’s omkostninger.
3) Senz Technologies BV bærer to tredjedele af sine egne omkostninger.
4) Harmoniseringskontoret bærer sine egne omkostninger.
Dittrich | Schwarcz | Tomljenović |
Afsagt i offentligt retsmøde i Luxembourg den 21. maj 2015.
Underskrifter