Language of document : ECLI:EU:F:2009:55

PERSONALERETTENS KENDELSE

(Første Afdeling)

4. juni 2009

Sag F-56/08

Jorge de Britto Patricio-Dias

mod

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

»Personalesag – tjenestemænd – den fælles sygesikringsordning – primær sikring efter den fælles sygesikringsordning af børn, over for hvilke der består forsørgelsespligt – manglende klage – åbenbart afvisningsgrundlag«

Angående: Søgsmål anlagt i henhold til artikel 236 EF og 152 EA, hvorunder Jorge de Britto Patricio-Dias har anfægtet Kommissionens afgørelse om afslag på, at sagsøgerens børn, over for hvilke der består forsørgelsespligt, omfattes af den primære sikring efter fællesskabsinstitutionernes fælles sygesikringsordning.

Udfald: Sagen afvises. Sagsøgeren betaler sagens omkostninger.

Sammendrag

1.      Annullationssøgsmål – akter, der kan være genstand for søgsmål – begreb – retsakter, der kan påvirke en bestemt retsstilling – søgsmål alene til prøvelse af en retsakts begrundelse – afvisning

(Art. 230 EF)

2.      Tjenestemænd – søgsmål – forudgående administrativ klage – foreligger ikke – afvisning

(Tjenestemandsvedtægten, art. 90 og 91)

1.       Der foreligger alene en retsakt eller en beslutning, der kan gøres til genstand for et annullationssøgsmål, når foranstaltningen har retligt bindende virkninger, som kan berøre sagsøgerens interesser direkte og umiddelbart gennem en væsentlig ændring af hans retsstilling. Til gengæld kan sådanne retsakters begrundelser ikke som sådan gøres til genstand for et annullationssøgsmål, når disse ikke er nødvendige til støtte for en bebyrdende retsakts konklusion.

(jf. præmis 15)

Henvisning til:

Retten: 17. september 1992, sag T-138/89, NBV og NVB mod Kommissionen, Sml. II, s. 2181, præmis 31.

2.      Ifølge vedtægtens artikel 91, stk. 2, kan en klage over en bebyrdende retsakt kun antages til påkendelse, når der for ansættelsesmyndigheden i forvejen er indbragt en klage efter artikel 90, stk. 2, inden for den deri fastsatte frist, og denne klage har været genstand for en udtrykkelig eller stiltiende afvisning.

(jf. præmis 16)

Henvisning til:

Retten: 7. december 1999, sag T-108/99, Reggimenti mod Parlamentet, Sml. Pers. I-A, s. 243, og II, s. 1205, præmis 19.