FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT
N. JÄÄSKINEN
fremsat den 10. juli 2014 (1)
Sag C-212/13
František Ryneš
mod
Úřad pro ochranu osobních údajů
(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Nejvyšší správní soud (Den Tjekkiske Republik))
»Tilnærmelse af lovgivningerne – behandling af personoplysninger – direktiv 95/46/EF – anvendelsesområde – undtagelser – artikel 3, stk. 2 – begrebet »udøvelse af rent personlige eller familiemæssige aktiviteter« – optagelse med overvågningskamera af indgangen til den registeransvarliges hus, det offentlige rum og indgangen til et nabohus«
I – Indledning
1. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (2) regulerer dette område i detaljer. Ifølge direktivets artikel 3, stk. 2, andet led, finder det dog ikke anvendelse på behandling af personoplysninger, »som foretages af en fysisk person med henblik på udøvelse af rent personlige eller familiemæssige aktiviteter« (3).
2. Nejvyšší správní soud (den øverste forvaltningsdomstol i Den Tjekkiske Republik) anmoder Domstolen om at fortolke denne undtagelse i forbindelse med en tvist mellem František Ryneš og Úřad pro ochranu osobních údajů (kontoret for beskyttelse af personoplysninger, herefter »kontoret«) om en afgørelse truffet af kontoret, hvori dette fastslog, at František Ryneš havde begået flere overtrædelser inden for beskyttelse af personoplysninger ved på husets tagrende at installere et overvågningskamera, som ikke blot filmede hans hus, men også offentligt område og genboens hus.
3. Hvis jeg ikke tager meget fejl, er Domstolen aldrig blevet anmodet om at træffe afgørelse i en sag, i hvilken den konstaterede, at betingelserne for anvendelse af artikel 3, stk. 2, andet led, i direktiv 95/46 var opfyldt, selv om anvendelsen heraf er blevet gjort gældende bl.a. i Lindqvist-sagen (4). Henset til den tilgang, der ligger til grund for Domstolens retspraksis, bl.a. de nyere domme i sagerne Digital Rights Ireland og Seitlinger m.fl. (5) og Google Spain og Google (6), der gør den grundlæggende ret til beskyttelse af personoplysninger gældende, vil jeg i dette forslag til afgørelse fastholde, at denne undtagelse ikke omfatter situationer som den, der er tale om i den foreliggende sag, og at direktiv 95/46 således finder anvendelse.
4. Det skal understreges, at spørgsmålet, om František Ryneš’ aktiviteter »med henblik på at beskytte husets ejeres ejendom, sundhed og liv« henhører under anvendelsesområdet for direktiv 95/46 eller ej, ikke i absolut forstand påvirker muligheden for at foretage en sådan overvågning. Det eneste formål med denne sag er at præcisere, hvilken retsforskrift der finder anvendelse i denne forbindelse.
II – Retsforskrifter
A – EU-retten
5. I artikel 7 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (herefter »chartret«) bestemmes det, at »[e]nhver har ret til respekt for sit privatliv og familieliv, sit hjem og sin kommunikation«.
6. I chartrets artikel 8, stk. 1, bestemmes det, at »enhver har ret til beskyttelse af personoplysninger, der vedrører den pågældende«. I stk. 2 og 3 foretages følgende præciseringer:
»2. [Personoplysninger] skal behandles rimeligt, til udtrykkeligt angivne formål og på grundlag af de berørte personers samtykke eller på et andet berettiget ved lov fastsat grundlag. Enhver har ret til adgang til indsamlede oplysninger, der vedrører den pågældende, og til berigtigelse heraf.
3. Overholdelsen af disse regler er underlagt en uafhængig myndigheds kontrol« (7).
7. Følgende fremgår af 12. og 16. betragtning til direktiv 95/46:
»(12) […] [E]n fysisk persons behandling af oplysninger som led i rent personlige eller familiemæssige aktiviteter som f.eks. korrespondance og føring af en adressefortegnelse, bør dog ikke være omfattet.
(16) [B]ehandling af lyd- og billeddata, som f.eks. i forbindelse med video-overvågning, er ikke omfattet af dette direktiv, hvis den iværksættes med henblik på den offentlige sikkerhed, forsvar, statens sikkerhed eller statens aktiviteter på det strafferetlige område eller andre aktiviteter, der ikke falder ind under fællesskabsretten.«
8. Direktivets artikel 3 med overskriften »Anvendelsesområde« bestemmer:
»1. Dette direktivs bestemmelser anvendes på behandling af personoplysninger, der helt eller delvis foretages ved hjælp af edb, samt på ikke-elektronisk behandling af personoplysninger, der er eller vil blive indeholdt i et register.
2. Dette direktiv gælder ikke for sådan behandling af personoplysninger,
– som iværksættes med henblik på udøvelse af aktiviteter, der ikke er omfattet af fællesskabsretten, som f.eks. de aktiviteter, der er fastsat i afsnit V og VI i traktaten om Den Europæiske Union, og under ingen omstændigheder for behandling, der vedrører den offentlige sikkerhed, forsvar, statens sikkerhed (herunder statens økonomiske interesser, når behandlingen er forbundet med spørgsmål vedrørende statens sikkerhed) og statens aktiviteter på det strafferetlige område
– som foretages af en fysisk person med henblik på udøvelse af rent personlige eller familiemæssige aktiviteter.«
B – Tjekkisk ret
9. § 3 i lov nr. 101/2000 Sb. om beskyttelse af personoplysninger og ændring af visse love (herefter »lov nr. 101/2000«) bestemmer:
»Loven finder ikke anvendeles på behandling af personoplysninger, som foretages af en fysisk person med henblik på udøvelse af rent personlige aktiviteter.«
10. Ifølge lovens § 5, stk. 2, litra e), er behandling af personoplysninger i princippet kun tilladt med den berørte persons samtykke. Den registeransvarlige kan behandle oplysningerne uden samtykke, hvis dette er nødvendigt med henblik på at sikre beskyttelsen af den registeransvarliges, modtagerens eller en anden berørt persons rettigheder og retligt beskyttede interesser. En sådan behandling af personoplysninger må imidlertid ikke være i strid med den registreredes ret til respekt for sit privatliv og familieliv.
11. § 44, stk. 2, vedrører ansvaret hos en registeransvarlig, der begår en overtrædelse, når han behandler personoplysninger uden den registreredes samtykke, når han ikke informerer den pågældende person, og når han ikke opfylder anmeldelsespligten over for den kompetente myndighed.
III – Tvisten i hovedsagen, det præjudicielle spørgsmål og retsforhandlingerne ved Domstolen
12. I perioden mellem den 5. oktober 2007 og den 11. april 2008 benyttede František Ryneš et kamera anbragt under tagskægget på hans hus. Kameraet var anbragt i en fastlåst position, og det kunne ikke dreje. Det filmede indgangen til hans hus, den offentlige vej og indgangen til genboens hus. Systemet foretog udelukkende visuelle optagelser, som kontinuerligt blev opbevaret på en optagerenhed, dvs. en harddisk. Harddisken blev overspillet hver gang, der ikke var mere plads tilbage. Optagerenheden var ikke udstyret med en skærm, og billedet kunne således ikke ses i realtid. Det var kun František Ryneš, som havde direkte adgang til systemet og dets oplysninger.
13. Den forelæggende ret gør gældende, at den eneste årsag til, at František Ryneš havde installeret dette system, var, at han ønskede at beskytte sin families ejendom, sundhed og liv. Både han og hans familie var således igennem flere år blevet udsat for angreb fra ukendte personer, som aldrig var blevet identificeret. Vinduerne i huset, som tilhører hans kone, var endvidere blevet smadret gentagne gange mellem 2005 og 2007.
14. Natten mellem den 6. og den 7. oktober 2007 blev et vindue i familieboligen smadret ved et skud fra en slangebøsse. Takket være kamerasystemet var det muligt at identificere to mistænkte. Optagelserne blev overdraget til politiet og blev efterfølgende fremlagt som bevis i en straffesag.
15. En af de mistænkte anmodede om, at František Ryneš’ kamerasystem blev kontrolleret, og med afgørelse af 4. august 2008 fastslog kontoret, at František Ryneš havde overtrådt lov nr. 101/2000 med følgende begrundelse:
– Som registeransvarlig for de oplysninger, som blev indhentet med et kamerasystem, havde han indsamlet personoplysninger om personer, som bevægede sig på gaden foran huset, og som gik ind i huset på den anden side af gaden, uden deres samtykke.
– De berørte personer var ikke blevet informeret om denne behandling af personoplysninger eller om, i hvilken udstrækning og med hvilket formål personoplysningerne ville blive behandlet, af hvem og hvordan disse personoplysninger blev behandlet, og hvem der ville have adgang til personoplysningerne.
– Som registeransvarlig havde František Ryneš ikke opfyldt kravet i lovens § 16, stk. 1, om indberetning af oplysningerne til kontoret.
16. František Ryneš anlagde sag til prøvelse af denne afgørelse. Městský soud v Praze forkastede søgsmålet ved dom af 25. april 2012. František Ryneš iværksatte en kassationsappel af denne dom ved den forelæggende ret.
17. I denne forbindelse besluttede Nejvyšší správní soud med kendelse af 20. marts 2013 at udsætte sagen og forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:
»Kan anvendelsen af et kamerasystem, som er installeret i en familiebolig med henblik på at beskytte boligens ejeres ejendom, sundhed og liv, kvalificeres som behandling af personoplysninger, »som foretages af en fysisk person med henblik på udøvelse af rent personlige eller familiemæssige aktiviteter« som omhandlet i artikel 3, stk. 2, i direktiv 95/46[…], selv om et sådant system også overvåger et offentligt rum?«
18. František Ryneš, kontoret, den tjekkiske, den spanske, den italienske, den østrigske, den polske og den portugisiske regering samt Det Forenede Kongeriges regering og Europa-Kommissionen har indgivet skriftlige indlæg. Kontoret, den tjekkiske, den østrigske og den polske regering samt Det Forenede Kongeriges regering og Kommissionen deltog i retsmødet, der blev afholdt den 20. marts 2014.
IV – Bedømmelse
A – Indledende bemærkninger
1. Baggrunden for sagen
19. Det skal for det første bemærkes, at det præjudicielle spørgsmål i den foreliggende sag er meget præcist og fokuserer på fortolkningen af udtrykket »med henblik på udøvelse af rent personlige eller familiemæssige aktiviteter«, der er afgørende for, om direktiv 95/46 finder anvendelse på den videoovervågning, som František Ryneš foretog. Besvarelsen af denne anmodning om fortolkning kan ikke afhænge af, at videoovervågningen resulterede i det ønskede resultat, nemlig identifikation af gerningsmændene. Svaret skal være det samme, hvis videoovervågningen ikke havde givet nogen resultater og kun havde ført til optagelser, som i sidste ende blev overspillet og således ikke blev brugt, af personer, der befandt sig på det offentlige område foran František Ryneš’ hus.
20. For det andet vedrører sagen i det væsentlige kvalificeringen af den pågældende videoovervågning med henblik på anvendelse af direktiv 95/46. Den efterfølgende anvendelse af de optagne billeder kan således ikke efter min opfattelse være afgørende for en løsning af selve spørgsmålet om, hvorvidt dette direktiv finder anvendelse (8). Den retlige kvalificering af den videoovervågning, som František Ryneš har foretaget, kan ikke afhænge af, om billederne efterfølgende overspilles eller gemmes.
21. For det tredje adskiller den sag, der ligger til grund for den præjudicielle forelæggelse, sig fra de situationer, hvor de offentlige myndigheder eller juridiske personer har foretaget videoovervågning. Direktiv 95/46 finder anvendelse på offentlige myndigheder, undtagen i de i direktivets artikel 3, stk. 2, første led, nævnte situationer. Direktiv 95/46 finder anvendelse på juridiske personer uden undtagelser. Det er grunden til, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols retspraksis, som i øvrigt er meget omfattende på området, efter min opfattelse ikke indeholder nogen angivelser, som kan overføres direkte (9).
22. Det fremgår endvidere klart i den foreliggende sag, at chartret, og særlig dets artikel 7 og 8, finder anvendelse. Den foreliggende sag kan give anledning til en konflikt mellem den registeransvarliges (engelsk »data controller«) og den registreredes (engelsk »data subject«) grundlæggende rettigheder. I den foreliggende sag er der tale om en konflikt mellem František Ryneš og de identificerede gerningsmænd. I forbindelse med spørgsmålet om, hvorvidt direktiv 95/46 finder anvendelse generelt, er der imidlertid tale om en konflikt mellem enhver fysisk persons ret til beskyttelse af privatlivets fred, når denne foretager videoovervågning af det offentlige rum, og enhver berørt persons ret til at få beskyttet sine personoplysninger.
23. Hvis Domstolen finder, at direktiv 95/46 finder anvendelse i den foreliggende sag, skal der foretages en afvejning mellem de forskellige berørte rettigheder og interesser på grundlag af de materielle bestemmelser i direktivet, særlig artikel 7, litra f) (10). Det skal understreges, at det i givet fald tilkommer den forelæggende ret at foretage en sådan afvejning, men dette går videre end den ramme, der er fastlagt med den foreliggende præjudicielle forelæggelse (11).
2. Retspraksis om beskyttelse af personoplysninger
24. Direktiv 95/46 tilsigter at sikre et højt niveau for beskyttelsen af fysiske personers grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder, bl.a. retten til privatlivets fred, i forbindelse med behandling af personoplysninger (12).
25. Domstolen har taget udgangspunkt i chartret ved fortolkningen af EU-retten. I retspraksis knyttes direktiv 95/46 sammen med de almindelige retsprincipper og dermed med artikel 8 i den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, undertegnet i Rom den 4. november 1950 (13) (herefter »EMRK«). Det er ligeledes blevet fastslået, at direktiv 95/46 udgør et balancepunkt fastsat af lovgiver mellem de forskellige grundlæggende rettigheder (14).
26. I dommen i sagen Google Spain og Google (15) understregede Domstolen således betydningen af den effektive virkning af direktiv 95/46 og en effektiv og fuldstændig beskyttelse af fysiske personers grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder, som det har til formål at sikre (16), bl.a. retten til privatlivets fred i forbindelse med behandling af personoplysninger, som dette direktiv tillægger en særlig betydning, hvilket bekræftes af bl.a. dets artikel 1, stk. 1, samt anden og tiende betragtning hertil (17).
27. Domstolen har i denne forbindelse allerede fastslået, at bestemmelserne i direktiv 95/46, for så vidt som de omhandler behandling af personoplysninger, der kan krænke de grundlæggende frihedsrettigheder og navnlig privatlivets fred, nødvendigvis skal fortolkes under hensyntagen til grundrettighederne, som ifølge fast retspraksis hører til de almindelige retsgrundsætninger, som Domstolen skal beskytte, og som nu er indskrevet i chartret (18).
28. I dom Google Spain og Google anførte Domstolen nærmere bestemt følgende: »Chartrets artikel 7 sikrer ret til respekt for privatlivet, mens chartrets artikel 8 udtrykkeligt fastsætter retten til beskyttelse af personoplysninger. Artikel 8, stk. 2 og 3, præciserer, at disse oplysninger skal behandles rimeligt, til udtrykkeligt angivne formål og på grundlag af de berørte personers samtykke eller på et andet berettiget ved lov fastsat grundlag, at enhver har ret til adgang til indsamlede oplysninger, der vedrører den pågældende, og til berigtigelse heraf, samt at overholdelsen af disse regler er underlagt en uafhængig myndigheds kontrol. Disse krav gennemføres bl.a. ved artikel 6, 7, 12, 14 og 28 i direktiv 95/46« (19).
29. Jeg gør opmærksom på, at disse sidstnævnte bestemmelser, med undtagelse af artikel 28, også finder anvendelse på horisontale forhold mellem registeransvarlige, som ikke er offentlige myndigheder, og de berørte personer.
3. Videoovervågning i forhold til målene med direktiv 95/46
a) Videoovervågning
30. Videoovervågning er kendetegnet ved, at den er permanent og systematisk, uanset hvor længe eventuelle optagelser gemmes (20). Jeg skal understrege, at det foreliggende præjudicielle spørgsmål vedrører et fast overvågningssystem, der dækker offentligt område og genboens indgangsdør og således gør det muligt at identificere et ubegrænset antal personer, der befinder sig der, uden at de på forhånd er blevet underrettet om den pågældende overvågning. De juridiske spørgsmål i tilknytning til optagelser foretaget ved hjælp af mobiltelefoner, videokameraer eller digitale fotoapparater er af en anden karakter og vil ikke være omfattet af dette forslag til afgørelse.
31. Den omstændighed, at en videoovervågning med billedoptagelse henhører under direktivets anvendelsesområde, for så vidt som den i sig selv er en automatisk behandling (hvilket er tilfældet med digitale optagelser) eller giver anledning til en sådan behandling, fremgår af 16. betragtning.
32. Jeg skal i denne forbindelse bemærke, at den forelæggende ret ønsker en fortolkning af artikel 3, stk. 2, andet led, i direktiv 95/46. Jeg er følgelig af den opfattelse, at den pågældende ret implicit, men nødvendigvis mener, at den behandling, der er tale om i hovedsagen, opfylder de kriterier, der er opstillet i artikel 3, stk. 1, i det pågældende direktiv (21).
33. Den forelæggende ret har ikke fremlagt nogen detaljeret beskrivelse af indholdet af de pågældende videooptagelser. Det er imidlertid rimeligt at antage, at optagelser af denne art i overensstemmelse med Domstolens retspraksis »tilsammen [vil] kunne gøre det muligt at drage meget præcise slutninger vedrørende privatlivet for de personer, hvis data er blevet lagret, såsom vaner i dagligdagen, midlertidige eller varige opholdssteder, daglige eller andre rejser, hvilke aktiviteter der udøves, disse personers sociale relationer og de sociale miljøer, de frekventerer« (22).
34. Det fremgår endvidere, at »[l]agring af data med henblik på, at de kompetente nationale myndigheder eventuelt kan få adgang hertil«, som det var tilfældet i hovedsagen, »direkte og specifikt [vedrører] privatlivet og dermed de rettigheder, som er sikret ved chartrets artikel 7. Herudover er en sådan lagring af data tillige omfattet af chartrets artikel 8, idet den udgør behandling af personoplysninger i denne artikels forstand og derfor nødvendigvis skal opfylde de krav vedrørende beskyttelse af sådanne oplysninger, der følger af denne artikel« (23).
b) Målene med direktiv 95/46
35. Domstolen har anført, at det navnlig fremgår af tredje, syvende og ottende betragtning til direktiv 95/46, at direktivet ved at harmonisere de nationale bestemmelser til beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger som dets hovedformål skal sikre den frie bevægelighed for sådanne oplysninger mellem medlemsstaterne, som er nødvendig for oprettelsen af det indre marked og dets funktion som omhandlet i artikel 14, stk. 2, EF (24).
36. Ifølge dets titel opfylder direktiv 95/46 også et andet mål, nemlig »beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger«. Med direktivet indføres der således en ramme, inden for hvilken beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger sikres.
37. Den frie bevægelighed for personoplysninger er imidlertid potentielt krænkende for retten til privatlivets fred, som bl.a. anerkendes i EMRK’s artikel 8 (25) og i de generelle principper i EU-retten (26).
38. Af denne grund har direktiv 95/46, således som det fremgår af bl.a. tiende betragtning til direktivet og dets artikel 1, også til formål ikke at mindske det beskyttelsesniveau, som de gældende nationale regler sikrer, men derimod at sikre et højt beskyttelsesniveau for frihedsrettigheder og grundlæggende rettigheder i Unionen med hensyn til behandlingen af personoplysninger (27).
39. Når der er tale om retten til respekt for privatlivet, er det indlysende, at »beskyttelsen af denne grundlæggende ret ifølge Domstolens faste praksis under alle omstændigheder [kræver], at undtagelserne fra og begrænsningerne af beskyttelsen af personoplysninger skal holdes inden for det strengt nødvendige« (28), og »at beskyttelsen af personoplysninger i medfør af den udtrykkelige pligt, som er fastsat i chartrets artikel 8, stk. 1, har en særlig betydning for retten til respekt for privatlivet, som er fastslået i chartrets artikel 7« (29).
B – Udelukkelse fra anvendelsesområdet for direktiv 95/46 omhandlet i artikel 3, stk. 2, andet led
40. I hovedsagen rejses spørgsmålet om, hvorvidt František Ryneš’ aktiviteter er udelukket fra anvendelsesområdet for direktiv 95/46 i henhold til undtagelsen i artikel 3, stk. 2, andet led, i direktiv 95/46 om behandling, »som foretages af en fysisk person med henblik på udøvelse af rent personlige eller familiemæssige aktiviteter«. Denne bestemmelse omhandler ikke formålet med behandling af personoplysninger, som det fremgår af det præjudicielle spørgsmål, nemlig beskyttelse af »husets ejeres ejendom, sundhed og liv«.
41. Jeg vil gerne understrege, at hovedsagen ikke vedrører hverken statens sikkerhed eller statens aktiviteter på det strafferetlige område, der kunne være omfattet af undtagelsen i artikel 3, stk. 2, første led, i direktiv 95/46, selv om de indsamlede oplysninger i sidste ende blev overdraget til myndighederne (30). František Ryneš handlede som privatperson, der er offer for en strafferetlig forbrydelse, og ikke som et medlem af ordensmagten.
42. František Ryneš, den tjekkiske, den italienske og den polske regering samt Det Forenede Kongeriges regering er af den opfattelse, at anvendelsen af et videoovervågningssystem som det, der er tale om i hovedsagen, og som har til formål at beskytte husets ejeres ejendom, sundhed og liv, foregår i helt personligt eller familiemæssigt regi i medfør af artikel 3, stk. 2, andet led, i direktiv 95/46, selv om det pågældende system ligeledes overvågede offentligt område. Kontoret, den østrigske, den portugisiske og den spanske regering samt Kommissionen er derimod af den opfattelse, at den nævnte undtagelse ikke finder anvendelse, når systemet som i den foreliggende sag også overvåger det offentlige rum.
a) Hensyntagen til målet med behandlingen som kriterium for, om direktiv 95/46 finder anvendelse
43. Under retsmødet blev spørgsmålet, om undtagelsen kan afhænge af den pågældende persons hensigt, drøftet indgående. Det drejer sig nærmere bestemt om at fastslå, om databehandlingens karakter af en »rent personlig eller familiemæssig aktivitet« kan godtgøres på grundlag af det mål, som den registeransvarlige forfølger.
44. Ifølge den forelæggende ret har František Ryneš foretaget overvågning af huset »med henblik på at beskytte dets ejeres ejendom, sundhed og liv«. Jeg mener ikke, at det kan udelukkes, at en aktivitet, der er kendetegnet ved et sådant subjektivt formål, kan opfylde betingelserne i artikel 7, litra f), i direktiv 95/46, hvilket ville lovliggøre behandlingen af personoplysninger inden for direktivets rammer. Det er dog ikke det spørgsmål, der er forelagt for Domstolen. Det præjudicielle spørgsmål vedrører anvendelsesområdet for direktiv 95/46, der nødvendigvis går forud for ethvert spørgsmål om fortolkning af dets materielle bestemmelser.
45. Under disse omstændigheder skal det fastslås, om den behandling af personoplysninger, som František Ryneš har foretaget, er udelukket fra direktivets anvendelsesområde, henset til anvendelsens subjektive formål, for så vidt som dette formål kunne anses for at give den opgældende databehandling karakter af en rent personlig eller familiemæssig aktivitet.
46. Jeg skal i denne forbindelse bemærke, at artikel 3, stk. 2, andet led, i direktiv 95/46 har til formål at definere anvendelsesområdet for nævnte direktiv ved at udelukke visse situationer, hvor en aktivitet, selv om den opfylder de i direktivet opstillede kriterier, alligevel er udelukket fra dets anvendelsesområde. Jeg er af den opfattelse, at anvendelsesområdet for en EU-retsakt ikke kan afhænge af den pågældendes, i det foreliggende tilfælde den registeransvarliges, subjektive formål, for så vidt som et sådant formål ikke er hverken objektivt verificerbart på grundlag af eksterne faktorer eller relevant i forhold til de berørte personer, hvis rettigheder og interesser berøres af den pågældende aktivitet.
47. Formålet med behandlingen af personoplysninger kan ikke være afgørende i forhold til en fodgænger, der går på offentlig vej, og som videoovervåges, når det gælder denne persons behov for beskyttelse via præcise lovbestemmelser, der klarlægger dennes retsstilling i forhold til den registeransvarlige. Til gengæld kan formålet med behandlingen komme i betragtning ved vurderingen af behandlingens lovlighed. Direktivets anvendelsesområde skal således fastsættes på grundlag af objektive kriterier.
b) En rent personlig eller familiemæssig aktivitet
48. I direktiv 95/46 nævnes to eksempler som illustration af den pågældende undtagelse: korrespondance og føring af en adressefortegnelse (31). Som en undtagelse skal den naturligvis fortolkes indskrænkende, hvilket bekræftes af retspraksis vedrørende direktiv 95/46 (32).
49. Den meget præcise afgrænsning af denne undtagelse bidrager til at forhindre ureguleret indsamling af personoplysninger, der måtte foregå uden for EU-rettens regi, og som dermed er fritaget fra de krav, der følger af chartrets artikel 8, stk. 2 og 3 (33).
50. Lindqvist-sagen vedrørte ligesom den foreliggende sag behandling af personoplysninger foretaget af en fysisk person. Generaladvokat Tizzano mente, at kategorien »rent personlige eller familiemæssige aktiviteter« udelukkende omfattede aktiviteter som f.eks. »korrespondance og føring af en adressefortegnelse« […], dvs. aktiviteter, der helt klart er private og fortrolige, og som det er meningen skal forblive i de pågældendes personlige og familiemæssige sfære«, og at undtagelsen i andet led ikke fandt anvendelse i den pågældende sag (34).
51. Jeg er af den opfattelse, at »personlige aktiviteter« som omhandlet i artikel 3, stk. 2, andet led, i direktiv 95/46 er aktiviteter, der har en tæt og objektiv forbindelse til en persons privatliv, og som ikke i nævneværdig grad berører andres personlige sfære. Disse aktiviteter kan dog udøves uden for hjemmet. »Familiemæssige aktiviteter« hænger sammen med familielivet og udøves normalt i hjemmet eller andre steder, som deles af familiens medlemmer, som f.eks. en feriebolig, et hotelværelse eller en privatbil. De har alle tilknytning til den beskyttelse af privatlivet, der er omhandlet i chartrets artikel 7.
52. Dernæst er jeg ligesom Det Forenede Kongeriges regering af den opfattelse, at denne undtagelse inden for de nuværende retlige rammer, dvs. de rammer, der udgøres af direktiv 95/46, gør det muligt at sikre den i chartrets artikel 7 omhandlede beskyttelse til fordel for en person, der behandler personoplysninger i sit privat- og familieliv.
53. Inden for rammerne af direktiv 95/46 er det dog ikke, for at denne undtagelse kan gøres gældende, tilstrækkeligt, at de påtænkte aktiviteter har forbindelse til de personlige eller familiemæssige aktiviteter; der skal være tale om en rent personlig eller familiemæssig aktivitet. Jeg kan i denne forbindelse tilføje, at der efter min opfattelse ikke hersker nogen tvivl om, at »rent«-betingelsen finder anvendelse på såvel personlige som familiemæssige aktiviteter.
54. Jeg kan fastslå, at videoovervågning af andre, dvs. systematisk overvågning af steder ved hjælp af et apparat, der frembringer et videosignal, der optages med henblik på identifikation af personer, selv inde i et hus, ikke kan betragtes som rent personlig, men det udelukker ikke, at den kan henhøre under begrebet familiemæssig aktivitet.
55. Som Det Forenede Kongeriges regering anfører, er det derimod korrekt, at beskyttelse af en privatboligs ukrænkelighed og beskyttelse af denne mod tyveri og mod enhver form for ulovlig indtrængen udgør aktiviteter, der er væsentlige for alle familier og derfor kan betragtes som familiemæssige aktiviteter.
56. En videoovervågning, der også omfatter offentligt område, kan dog efter min opfattelse ikke betragtes som en rent familiemæssig aktivitet, fordi den omfatter personer, som ikke har nogen forbindelse med den pågældende familie, og som ønsker at bevare deres anonymitet. Som Domstolen har anført, er »[d]en omstændighed, at lagringen af data og den efterfølgende anvendelse af dem finder sted, uden at« de pågældende personer i den foreliggende sag »oplyses herom, [...] egnet til at skabe en følelse hos de berørte personer af, at deres privatliv er genstand for konstant overvågning« (35).
57. Systematisk videoovervågning af et offentligt område, som foretages af fysiske personer, er således ikke fritaget fra de krav, der følger af den beskyttelse af personoplysninger, der finder anvendelse på videoovervågning, som foretages af juridiske personer og offentlige myndigheder. Denne fortolkning gør det i øvrigt muligt ikke at behandle personer, der gennemfører videoovervågning af et offentligt rum beliggende foran et enfamilieshus, mere gunstigt end overvågning, der foretages omkring andre flerfamilieboliger, for alle de registeransvarlige, uanset om de er fysiske eller juridiske personer, er således underlagt de samme krav (36).
58. Jeg konkluderer på dette grundlag, at behandling af personoplysninger som den, František Ryneš foretog, ikke henhører under begrebet rent »personlige eller familiemæssige aktiviteter«, og den pågældende behandling, der ikke er omfattet af den pågældende undtagelse, er således omfattet af anvendelsesområdet for direktiv 95/46.
c) Supplerende bemærkninger
59. For at besvare spørgsmålet udtømmende vil jeg gerne præcisere, at den omstændighed, at offentliggørelse af personoplysninger i henhold til retspraksis ofte nævnes blandt de elementer, der indgår i konstateringen af, at undtagelsen i artikel 3, stk. 2, andet led, i direktiv 95/46 ikke finder anvendelse (37), ikke omvendt gør, at den pågældende undtagelse finder anvendelse ved en manglende offentliggørelse. Optagelse og opbevaring af personoplysninger udgør i sig selv et indgreb i de rettigheder, der sikres med chartrets artikel 7 (38).
60. Endvidere bemærkes det, at de personoplysninger, som František Ryneš har optaget, er blevet overdraget til myndighederne i forbindelse med en straffesag. Det skal i denne forbindelse understreges, at »de kompetente nationale myndigheders adgang til disse data [udgør] et yderligere indgreb i denne grundlæggende ret« (39).
61. Hvis Domstolen, som jeg foreslår den, fastholder, at direktiv 95/46 finder anvendelse, skal František Ryneš’ aktivitet analyseres inden for rammerne af dette direktiv, som har til formål at skabe og sikre en ligevægt mellem de grundlæggende rettigheder og den enkeltes interesser.
62. I dette tilfælde skal det bl.a. kontrolleres, om behandlingen af de pågældende oplysninger er »lovlig« (40). I denne forbindelse bemærkes, at med forbehold af de undtagelser, der er tilladt i henhold til artikel 13 i direktiv 95/46, bl.a. vedrørende »beskyttelsen af den registreredes interesser eller andres rettigheder eller frihedsrettigheder«, skal enhver behandling af personoplysninger foregå i overensstemmelse med både principperne vedrørende oplysningernes pålidelighed, der er fastsat i direktivets artikel 6, og et af de principper vedrørende grundlaget for behandling af oplysninger, der er opregnet i direktivets artikel 7 (41).
63. Hvad angår lovligheden af en behandling som den, der er tale om i hovedsagen, er jeg af den opfattelse, at en sådan behandling kan være omfattet af artikel 7, litra f), i direktiv 95/46.
64. Artikel 7, litra f), i direktiv 95/46 fastsætter to kumulative betingelser for, at behandling af personoplysninger er lovlig, nemlig dels at behandlingen af personoplysninger skal være nødvendig for, at den registeransvarlige eller den tredjemand eller de tredjemænd, til hvem oplysningerne videregives, kan forfølge en legitim interesse, dels at den registreredes interesser eller de grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder ikke går forud herfor. Der skal imidlertid tages hensyn til den omstændighed, at den anden af disse betingelser nødvendiggør en afvejning af de pågældende modstående rettigheder og interesser, som principielt afhænger af de konkrete omstændigheder i det enkelte tilfælde, og i forbindelse med hvilken den person eller institution, som foretager afvejningen, skal tage hensyn til vigtigheden af den registreredes rettigheder, som følger af chartrets artikel 7 og 8 (42). Artikel 7, litra f), i direktiv 95/46 udgør ofte hjørnestenen i en undersøgelse af lovligheden af behandlingen af personoplysninger (43).
65. I den foreliggende sag forekommer det mig, at den aktivitet, som František Ryneš udøvede, havde til formål at beskytte andre af hans grundlæggende rettigheder, som f.eks. ejendomsretten og retten til et familieliv.
66. Den omstændighed, at direktiv 95/46 finder anvendelse, er således ikke nødvendigvis ugunstigt for den registeransvarlige, forudsat at disse oplysninger rent faktisk er lovlige i henhold til direktivets artikel 7, litra f). Det er ulogisk at hævde, at et EU-direktiv, der netop har til formål at skabe en retfærdig balance mellem František Ryneš’ rettigheder og andre fysiske personers rettigheder, nemlig de personer, der er berørt af behandlingen af personoplysninger, for at beskytte František Ryneš’ grundlæggende rettigheder ikke skal finde anvendelse.
67. Den omstændighed, at direktiv 95/46 finder anvendelse på en sådan situation, indebærer ikke i sig selv, at den aktivitet, som František Ryneš udøvede, var ulovlig. Afvejningen mellem de grundlæggende rettigheder, der finder anvendelse i hovedsagen, skal derimod ske inden for rammerne af direktiv 95/46.
V – Forslag til afgørelse
68. På grundlag af det anførte foreslår jeg, at Domstolen besvarer det af Nejvyšší správní soud forelagte præjudicielle spørgsmål således:
»Anvendelsen af et kamerasystem, som er installeret i en familiebolig med henblik på at beskytte dens ejeres ejendom, sundhed og liv, men som også overvåger et offentligt rum, kvalificeres ikke som behandling af personoplysninger, som foretages af en fysisk person med henblik på udøvelse af rent personlige eller familiemæssige aktiviteter som omhandlet i artikel 3, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger.«