RETTENS DOM (Femte Afdeling)

20. september 2019 (*)

»REACH – stoffer, der kræver godkendelse – optagelse af 1-brompropan (nPB) i bilag XIV til forordning (EF) nr. 1907/2006 – mængde – registreringsdossier – data – kategorisering af stoffer – princippet om god forvaltningsskik – ret til at drive virksomhed og fri handelsret – begrundelsespligt – berettiget forventning – proportionalitet – ligebehandling«

I sag T-610/17,

ICL-IP Terneuzen, BV, Terneuzen (Nederlandene),

ICL Europe Coöperatief UA, Amsterdam (Nederlandene),

ved advokaterne R. Cana, E. Mullier og H. Widemann,

sagsøgere

mod

Europa-Kommissionen ved M. Huttunen, R. Lindenthal og K. Mifsud-Bonnici, som befuldmægtigede,

sagsøgt,

støttet af

Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA) ved M. Heikkilä, W. Broere, T. Zbihlej og N. Herbatschek, som befuldmægtigede,

intervenient,

angående et søgsmål anlagt i henhold til artikel 263 TEUF med påstand om, at Kommissionens forordning (EU) 2017/999 af 13. juni 2017 om ændring af bilag XIV til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH) (EUT 2017, L 150, s. 7) annulleres delvist, for så vidt som den optager 1-brompropan (nPB) i dette bilag,

har

RETTEN (Femte Afdeling),

sammensat af afdelingsformanden, D. Gratsias, og dommerne I. Labucka og A. Dittrich (refererende dommer),

justitssekretær: fuldmægtig S. Bukšek Tomac,

på grundlag af den skriftlige forhandling og efter retsmødet den 14. februar 2019,

afsagt følgende

Dom

I.      Tvistens baggrund og den anfægtede forordning

1        1-brompropan (n-propylbromid, nPB) er et bromeret flydende stof. Det anvendes som opløsningsmiddel til dampaffedtning. Det anvendes desuden som mellemprodukt ved fremstilling af andre stoffer. Det er blevet klassificeret som reproduktionstoksisk (kategori 1B) i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 af 16. december 2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger og om ændring og ophævelse af direktiv 67/548/EØF og 1999/45/EF og om ændring af forordning (EF) nr. 1907/2006 (EUT 2008, L 353, s. 1).

2        Den ene sagsøger, ICL-IP Terneuzen, BV, er den vigtigste registrant af nPB. Selskabet fremstiller og anvender nPB som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 af 18. december 2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH), om oprettelse af et europæisk kemikalieagentur og om ændring af direktiv 1999/45/EF og ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 793/93 og Kommissionens forordning (EF) nr. 1488/94 samt Rådets direktiv 76/769/EØF og Kommissionens direktiv 91/155/EØF, 93/67/EØF, 93/105/EF og 2000/21/EF (EUT 2006, L 396, s. 1, berigtiget i EUT 2007, L 396, s. 3).

3        Den anden sagsøger, ICL Europe Coöperatief UA, markedsfører nPB med henblik på anvendelse som opløsningsmiddel til dampaffedtning og overfladerensning og anvender stoffet som omhandlet i forordning nr. 1907/2006.

4        Den 11. oktober 2002 indgav ICL-IP Terneuzen et registreringsdossier for nPB for et mængdeinterval på mellem 1 000 og 10 000 tons pr. år. Herefter opfordrede selskabet alle medlemmerne af forummet for informationsudveksling om stoffer til at deltage i en fælles registrering for stoffet.

5        Den 3. september 2012 offentliggjorde Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA) på sin internetside et dossier med forslag om at identificere nPB som et særligt problematisk stof i henhold til artikel 57, litra c), i forordning nr. 1907/2006.

6        Den 18. oktober 2012 fremsatte sagsøgerne bemærkninger til forslaget om at identificere nPB som et særligt problematisk stof. Sagsøgerne understregede bl.a. i deres bemærkninger, at nPB hovedsageligt blev anvendt som et mellemprodukt, der er undtaget fra godkendelse, og at dets anvendelser som andet end mellemprodukt enten blev nøje kontrolleret eller var undergivet strenge erhvervsmæssige eksponeringsniveauer.

7        Ved ECHA’s administrerende direktørs afgørelse ED/169/2012 af 18. december 2012 blev nPB optaget på kandidatlisten i henhold til artikel 59, stk. 8, i forordning nr. 1907/2006.

8        Den 1. september 2014 offentliggjorde ECHA i forbindelse med sjette prioriteringsrunde på sin internetside et udkast til anbefaling med henblik på optagelse af stoffer, herunder nPB, i bilag XIV til forordning nr. 1907/2006 (herefter »bilag XIV«) og opfordrede de berørte parter til at fremsætte deres bemærkninger senest den 1. december 2014. De 22 stoffer, som var omfattet af dette udkast, herunder nPB, var udvalgt på grundlag af denne prioriteringsrundes foreløbige resultater, som blev offentliggjort på ECHA’s internetside samme dag.

9        Den 1. december 2014 fremsatte sagsøgerne på vegne af de andre registranter bemærkninger til dette udkast til anbefaling. Sagsøgerne fremhævede bl.a. i deres bemærkninger, at ca. 70% af nPB’en blev brugt til formål, hvor det tjente som mellemprodukt og dermed var undtaget fra anvendelsen af afsnit VII i forordning nr. 1907/2006.

10      Den 1. juli 2015 vedtog ECHA en anbefaling med henblik på optagelse af stoffer i bilag XIV, hvori agenturet anbefalede, at nPB blev optaget i bilag XIV uden undtagelser for nogen anvendelse eller kategori af anvendelse af stoffet (herefter »ECHA’s anbefaling«). Samme dag offentliggjorde ECHA sine endelige og opdaterede resultater samt dokumenter til støtte for agenturets konklusioner, herunder et referencedokument vedrørende nPB. Det fremgår heraf, at nPB fik et samlet prioriteringsresultat på 20/45 for de kriterier, som er nævnt i artikel 58, stk. 3, første afsnit, litra a)-c), i forordning nr. 1907/2006. Dette resultat består af resultatet 1/15 tildelt for de iboende egenskaber, resultatet 12/15 tildelt for mængderne og resultatet 7/15 tildelt for en udbredt anvendelse. ECHA anførte i sin endelige konklusion vedrørende nPB, at selv om andre stoffer på kandidatlisten, som var blevet vurderet i forbindelse med denne anbefalingsrunde, havde fået et højere samlet prioriteringsresultat på grundlag af de kriterier, som er nævnt i artikel 58, stk. 3, første afsnit, litra a)-c), i forordning nr. 1907/2006, anbefaledes det at optage nPB i bilag XIV som følge af betragtninger vedrørende kategoriseringen af dette stof og af trichlorethylen, der er et stof, som allerede er optaget i dette bilag.

11      Den 10. august 2015 sendte sagsøgerne en første skrivelse til Europa-Kommissionen. I denne skrivelse gjorde de gældende, at ECHA’s anbefaling var behæftet med procedurefejl og retlige fejl.

12      Den 18. september 2015 svarede Kommissionen sagsøgerne.

13      Den 4. februar 2016 sendte sagsøgerne en anden skrivelse til Kommissionen. Heri anførte de yderligere oplysninger med henblik på at godtgøre, at optagelse af nPB i bilag XIV på grundlag af ECHA’s anbefaling ville indebære en retlig fejl, og anmodede om et møde med Kommissionens repræsentanter.

14      Den 3. oktober 2016 sendte sagsøgerne en tredje skrivelse til Kommissionen. I denne anførte de, at de mængder af nPB, som blev anvendt til dampaffedtning og overfladerensning, var blevet endnu mindre som følge af det forhold, at den eneste anden registrant af denne anvendelse som andet end mellemprodukt havde suspenderet sin registrering, hvorefter ICL-IP Terneuzen var den eneste leverandør, der foretog den anvendelse af nPB som andet end mellemprodukt, som var omfattet af anvendelsesområdet for godkendelsen, og at der var blevet indsamlet nye data om det omhandlede stof, som gjorde det muligt at fastsætte sikre niveauer for anvendelsen af nPB. Sagsøgerne anmodede Kommissionen om at hasteundersøge disse yderligere oplysninger og om, at der blev tilrettelagt et møde, som under alle omstændigheder skulle finde sted inden det næste møde i forskriftsudvalget.

15      Den 15. november 2016 meddelte Kommissionen pr. post sagsøgerne, at deres skrivelse af 4. februar 2016 ved en forglemmelse ikke var blevet besvaret. Kommissionen tilføjede, at den have anmodet ECHA om at analysere de data, som sagsøgerne havde fremsendt, og imødekom deres anmodning om tilrettelæggelse af et møde, idet den opfordrede dem til at kontakte dens sekretariat med henblik på at finde en passende dato for et møde i løbet af november.

16      Den 7. og den 8. december 2016 blev der under mødet i forskriftsudvalget ført drøftelser om udkastet til Kommissionens forordning om ændring af bilag XIV med henblik på optagelse af de anbefalede stoffer, herunder nPB.

17      Den 7. december 2016 kontaktede sagsøgerne Kommissionen pr. e-mail med henblik på tilrettelæggelse af det i præmis 15 nævnte møde. Sagsøgerne spurgte i deres henvendelse, om mødet i forskriftsudvalget den 7. og 8. december 2016 vedrørende optagelsen af nPB i bilag XIV ville blive fastholdt.

18      Den 8. december 2016 afgav forskriftsudvalget en positiv udtalelse om ECHA’s anbefaling.

19      Den 23. december 2016 besvarede Kommissionen sagsøgernes e-mail af 7. december 2016. Kommissionen anførte bl.a. i sit svar, at denne e-mail var nået frem til den for sent til, at der kunne tilrettelægges et møde med sagsøgerne, idet mødet i forskriftsudvalget havde fundet sted samme dag.

20      Den 13. juni 2017 vedtog Kommissionen på grundlag af forskriftsudvalgets positive udtalelse og ECHA’s anbefaling forordning (EU) 2017/999 af 13. juni 2017 om ændring af bilag XIV (EUT 2017, L 150, s. 7, herefter »den anfægtede forordning«). Ved den anfægtede forordning blev nPB opført i bilag XIV under løbenummer 32 uden fastsættelse af nogen undtagelse for visse anvendelser eller kategorier af anvendelser, og solnedgangsdatoen for stoffet blev fastsat til den 4. juli 2020. Som det fremgår af første betragtning til nævnte forordning, fandt Kommissionen, at nPB opfyldte kriterierne for klassificering som reproduktionstoksisk (kategori 1B) i overensstemmelse med forordning nr. 1272/2008 og derfor de kriterier for optagelse i bilag XIV, der er fastsat i artikel 57, litra c), i forordning nr. 1907/2006. I 13. betragtning til den anfægtede forordning anførte Kommissionen, at nPB var blevet identificeret og optaget på kandidatlisten i overensstemmelse med artikel 59 i forordning nr. 1907/2006, at ECHA i sin anbefaling havde prioriteret dette stof med henblik på optagelse i bilag XIV, og at nPB uanset de oplysninger, som var forelagt af interessenterne, burde optages i det pågældende bilag.

II.    Retsforhandlinger for Retten og parternes påstande

21      Ved stævning indleveret til Rettens Justitskontor den 6. september 2017 har sagsøgerne anlagt nærværende sag.

22      Den 23. november 2017 har Kommissionen indleveret svarskrift.

23      Den 15. januar 2018 har sagsøgerne indleveret replik.

24      Den 5. marts 2018 har Kommissionen indleveret duplik.

25      Ved processkrift indleveret til Rettens Justitskontor den 4. december 2017 har ECHA anmodet om tilladelse til at intervenere i sagen til støtte for Kommissionens påstande. Ved kendelse af 1. marts 2018, ICL-IP Terneuzen og ICL Europe Coöperatief mod Kommissionen (T-610/17, ikke trykt i Sml., EU:T:2018:139), har ECHA fået tilladelse til at intervenere i sagen til støtte for Kommissionens påstande. Den 17. april 2018 har ECHA indgivet interventionsindlæg. Den 15. og den 30. maj 2018 har Kommissionen og sagsøgerne fremsat deres bemærkninger til dette interventionsindlæg.

26      Efter forslag fra den refererende dommer har Retten (Femte Afdeling) besluttet at indlede den mundtlige forhandling og har som led i foranstaltninger med henblik på sagens tilrettelæggelse i henhold til artikel 89 i Rettens procesreglement stillet Kommissionen og ECHA et skriftligt spørgsmål. Kommissionen og ECHA har besvaret dette spørgsmål inden for den fastsatte frist.

27      Sagsøgerne har indleveret skriftlige bemærkninger til retsmøderapporten, som er blevet tilføjet sagsakterne ved afgørelse truffet af formanden for Femte Afdeling.

28      Sagsøgerne, Kommissionen og ECHA har afgivet mundtlige indlæg og besvaret spørgsmål fra Retten i retsmødet den 14. februar 2019. Kommissionen har fremsat mundtlige bemærkninger til retsmøderapporten. Sagsøgerne har i deres mundtlige indlæg i retsmødet gjort gældende, at det i Kommissionens afgørelse C(2018) 5057 final af 10. august 2018 om godkendelse af trichlorethylen til visse anvendelser udtrykkeligt er anført, at med hensyn til anvendelse af dette stof til rengøring af industridele med dampaffedtning findes der ikke passende alternative stoffer eller teknologier, der i teknisk og økonomisk henseende er anvendelige. Kommissionen og ECHA har fremsat bemærkninger vedrørende formaliteten og relevansen af dette argument.

29      Sagsøgerne har nedlagt følgende påstande:

–        Den anfægtede forordning annulleres, for så vidt som den optager nPB i bilag XIV.

–        Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

–        »Der træffes sådanne andre eller yderligere foranstaltninger, som findes påkrævede.«

30      Kommissionen har nedlagt følgende påstande:

–        Frifindelse.

–        Sagsøgerne tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

31      ECHA har nedlagt følgende påstande:

–        Frifindelse.

–        Sagsøgerne tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

III. Retlige bemærkninger

32      Til støtte for søgsmålet har sagsøgerne fremsat seks anbringender. Det første anbringende vedrører utilstrækkelig begrundelse af den anfægtede forordning, åbenbart urigtigt skøn og tilsidesættelse af princippet om god forvaltningsskik. Det andet anbringende vedrører tilsidesættelse af artikel 55 i forordning nr. 1907/2006, tilsidesættelse af det konkurrenceevnemål, der forfølges med denne forordning, og tilsidesættelse af sagsøgernes ret til at drive virksomhed og frie handelsret. Det tredje anbringende vedrører bl.a. tilsidesættelse af begrundelsespligten. Det fjerde anbringende vedrører tilsidesættelse af princippet om beskyttelse af den berettigede forventning. Dette anbringende består af tre led. Det første led vedrører mængdekriteriet for nPB. Det andet led vedrører kategoriseringen af nPB og af trichlorethylen. Det tredje led vedrører det forhold, at sagsøgerne i lyset af det prioriteringsresultat, som nPB fik, burde kunne have forventet, at dette stof ikke blev optaget i bilag XIV. Det femte anbringende vedrører tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet. Endelig vedrører det sjette anbringende tilsidesættelse af ligebehandlingsprincippet og princippet om forbud mod forskelsbehandling.

33      Indledningsvis bemærkes, at ECHA ved sin afgørelse af 3. september 2012 identificerede nPB som kandidatstof som omhandlet i artikel 57, litra c), i forordning nr. 1907/2006. Som det fremgår af denne forordnings artikel 58, identificeres blandt kandidatstofferne de stoffer, som skal gives prioritet i forhold til optagelse i bilag XIV. Med henblik herpå anbefalede ECHA i overensstemmelse med denne forordnings artikel 58, stk. 3, den 1. juli 2015 kandidatstoffer til optagelse, som den fandt skulle gives prioritet. Med hensyn til nPB anførte ECHA, at dette stof i lyset af vurderingen af det efter kriterier, som udtrykkeligt er nævnt i artikel 58, stk. 3, litra a)-c), i forordning nr. 1907/2006, nemlig som følge af dette stofs iboende egenskaber, dets udbredte anvendelse og mængderne, samt på grund af betragtningerne om kategorisering af dette stof og af trichlorethylen, skulle betragtes som et stof, der burde gives prioritet til optagelse i bilag XIV (jf. præmis 10 ovenfor). Herefter vedtog Kommissionen på grundlag af artikel 58, stk. 1, i forordning nr. 1907/2006 i overensstemmelse med proceduren i denne forordnings artikel 133, stk. 4, den anfægtede forordning, hvorved nPB blev optaget i bilag XIV.

34      Nærværende søgsmål har ikke til formål at rejse tvivl om identifikationen af nPB som kandidatstof som omhandlet i artikel 57, litra c), i forordning nr. 1907/2006, der kan optages i bilag XIV. Sagsøgerne har i forbindelse med søgsmålet blot gjort gældende, at optagelsen af nPB i dette bilag skete for tidligt.

35      Det bemærkes i øvrigt, at nærværende sag ganske vist angår annullation af den anfægtede forordning og således ikke direkte vedrører ECHA’s anbefaling. Imidlertid besluttede Kommissionen i denne forordning at følge ECHA’s anbefaling og basere sig på den vurdering af nPB, som ECHA havde foretaget i lyset af de kriterier, som er fastsat i artikel 58, stk. 3, litra a)-c), i forordning nr. 1907/2006, nemlig dette stofs iboende egenskaber, dets udbredte anvendelse og mængderne, og under hensyn til kriteriet vedrørende kategoriseringen af nPB og af trichlorethylen. Under disse omstændigheder må det konstateres, at sagsøgernes anbringender vedrørende ECHA’s vurdering tager sigte på at rejse tvivl om rigtigheden af de betragtninger, som den anfægtede forordning er baseret på.

36      Der skal for det første foretages en undersøgelse af de argumenter, som tager sigte på at rejse tvivl om Kommissionens betragtninger støttet på mængden af nPB, og som sagsøgerne har fremført i forbindelse med det første anbringende og det fjerde anbringendes første led.

37      For det andet vil der blive foretaget en analyse af de argumenter, som sagsøgerne har fremført med henblik på at rejse tvivl om Kommissionens betragtninger støttet på kategoriseringen af nPB og af trichlorethylen, nemlig de argumenter, som er fremført i forbindelse med tredje anbringende og det fjerde anbringendes andet led.

38      For det tredje vil det sjette anbringende vedrørende tilsidesættelse af ligebehandlingsprincippet og princippet om forbud mod forskelsbehandling blive undersøgt.

39      For det fjerde vil der blive foretaget en undersøgelse af det fjerde anbringendes tredje led om, at sagsøgerne i lyset af det samlede prioriteringsresultat, som nPB fik, ikke kunne have forventet, at dette stof blev optaget i bilag XIV ved den anfægtede forordning.

40      For det femte vil der blive foretaget en analyse af det andet anbringende om tilsidesættelse af artikel 55 i forordning nr. 1907/2006, tilsidesættelse af det konkurrenceevnemål, der forfølges med denne forordning, og tilsidesættelse af sagsøgernes ret til at drive virksomhed og frie handelsret samt af det femte anbringende vedrørende tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet.

A.      Kommissionens betragtninger støttet på mængden af nPB

41      I forbindelse med det første anbringende og det fjerde anbringendes første led har sagsøgerne fremført argumenter, som tager sigte på at rejse tvivl om de betragtninger fremført af Kommissionen, som var støttet på mængden af nPB.

1.      Det første anbringende vedrørende utilstrækkelig begrundelse af den anfægtede forordning, tilsidesættelse af princippet om god forvaltningsskik og åbenbart urigtige skøn

42      Det første anbringende består af to led. I forbindelse med det første led har sagsøgerne gjort gældende, at begrundelsen for den anfægtede forordning er utilstrækkelig. Kommissionen har ikke givet en tilstrækkelig forklaring på, hvordan de mængder af nPB, som blev anvendt ved vurderingen af dette stof, blev beregnet. Det andet led støttes på, at Kommissionen tilsidesatte princippet om god forvaltningsskik og foretog åbenbart urigtige skøn ved udelukkende at basere sig på dataene om mængderne i registreringsdossieret og ikke på de data, som blev indsendt i forbindelse med den offentlige høring og senere under den procedure, som førte til vedtagelsen af den anfægtede forordning.

a)      Det første led vedrørende utilstrækkelig begrundelse af den anfægtede forordning

43      Sagsøgerne har anført, at de betragtninger fremført af Kommissionen, som var støttet på mængden af nPB, ikke var udførlige nok. Sagsøgerne har nærmere bestemt anført, at der ikke er blevet givet en tilstrækkelig forklaring på, hvordan man beregnede de mængder af nPB, som Kommissionen tog i betragtning. Sagsøgerne har ligeledes gjort gældende, at de ikke har kunnet forsvare deres interesser effektivt.

44      Kommissionen har, støttet af ECHA, bestridt sagsøgernes argumenter.

45      Det bemærkes for det første, at i henhold til artikel 296 TEUF skal retsakter begrundes. Pligten til at begrunde en bebyrdende retsakt, der er en nødvendig følge af princippet om retten til forsvar, har for det første til formål at give den berørte part oplysninger, der er tilstrækkelige til at afgøre, om der er grundlag for retsakten, eller om den muligvis er behæftet med en sådan mangel, at dens gyldighed kan anfægtes for Unionens retsinstanser, og for det andet at gøre det muligt for disse retsinstanser at efterprøve retsaktens lovlighed (dom af 15.4.2011, Den Tjekkiske Republik mod Kommissionen, T-465/08, EU:T:2011:186, præmis 162).

46      Begrundelsen skal imidlertid tilpasses karakteren af den pågældende retsakt og den sammenhæng, hvori den er vedtaget. Det nærmere indhold af begrundelseskravet skal fastlægges i lyset af den konkrete sags omstændigheder, navnlig indholdet af den pågældende retsakt, indholdet af de anførte grunde og den interesse, som retsaktens adressater samt andre, der må anses for umiddelbart og individuelt berørt af retsakten, kan have i begrundelsen. Det kræves ikke, at begrundelsen angiver alle de forskellige relevante faktiske og retlige forhold, da begrundelsens tilstrækkelighed ikke blot skal vurderes i forhold til dens ordlyd, men ligeledes til den sammenhæng, hvori den indgår, samt under hensyn til alle de retsregler, som gælder på det pågældende område. En retsakt, der er bebyrdende, er navnlig tilstrækkeligt begrundet, når den er truffet under omstændigheder, som er den pågældende bekendt, og således gør det muligt for vedkommende at forstå, hvilke konsekvenser den trufne foranstaltning har for denne (dom af 18.9.2015, Petro Suisse Intertrade mod Rådet, T-156/13 og T-373/14, ikke trykt i Sml., EU:T:2015:646, præmis 67).

47      Det bemærkes ligeledes, at begrundelsespligten udgør et væsentligt formkrav, som bør adskilles fra begrundelsens materielle indhold, der henhører under spørgsmålet om lovligheden af den anfægtede retsakt (dom af 22.3.2001, Frankrig mod Kommissionen, C-17/99, EU:C:2001:178, præmis 35).

48      For det andet skal det hvad angår begrundelsen for den anfægtede forordning først og fremmest bemærkes, at det fremgår af 1., 13. og 20. betragtning til denne, at Kommissionen konstaterede, at nPB var et kandidatstof, at ECHA havde anbefalet at prioritere dette stof til optagelse i bilag XIV, og at Kommissionen på trods af interessenternes bemærkninger var af den opfattelse, at dette stof skulle optages i dette bilag ved den anfægtede forordning.

49      Dernæst skal der, henset til den omstændighed, at Kommissionen i den anfægtede forordning henviste til ECHA’s anbefaling og besluttede at følge den, tages hensyn til indholdet af denne anbefaling og til indholdet af de dokumenter, som anbefalingen henviser til.

50      Som det fremgår af bilag I til ECHA’s anbefaling og referencedokumentet vedrørende nPB af 1. juli 2015, som dette bilag henviser til, havde ECHA anbefalet at prioritere nPB til optagelse i bilag XIV på grund af det prioriteringsresultat på 20/45, som ECHA havde givet stoffet vedrørende de kriterier, som er udtrykkeligt nævnt i artikel 58, stk. 3, første afsnit, litra a)-c), i forordning nr. 1907/2006 (jf. præmis 10 ovenfor), og på grund af betragtningerne vedrørende kategoriseringen af nPB og af trichlorethylen, der er et stof, som allerede var optaget i dette bilag. ECHA henviste i dette bilag ligeledes til andre offentlige dokumenter, som den lagde til grund ved udarbejdelsen af sin anbefaling, herunder navnlig:

–        prioriteringsvejledningen af 10. februar 2014

–        de foreløbige resultater af den sjette prioriteringsrunde af 1. september 2014

–        dokumentet af 1. juli 2015 med bemærkninger fra interessenterne og henvisninger til svar vedrørende udkastet til den sjette anbefaling med henblik på optagelse af nPB i bilag XIV

–        dokumentet af 1. juli 2015 med ECHA’s svar på disse bemærkninger.

51      Det fremgår af s. 2 i referencedokumentet vedrørende nPB af 1. juli 2015, at ECHA tog hensyn til oplysningerne i registreringsdossieret for dette stof vedrørende de mængder, der svarer til dets forskellige anvendelser, nemlig de mængder, der er angivet i punkt 3.5 i registreringsdossieret for dette stof. Det fremgår ligeledes, at den mængde af nPB, som faldt inden for anvendelsesområdet for godkendelsen, ifølge disse data skulle anses for at svare til intervallet fra 1 000 til mindre end 10 000 tons som fastsat i punkt 5.2 i prioriteringsvejledningen af 10. februar 2014, og at der for dette interval skulle tildeles et resultat på 12/15.

52      I dokumentet af 1. juli 2015 med ECHA’s svar på interessenternes bemærkninger redegjorde ECHA for den fremgangsmåde, agenturet havde fulgt. I denne forbindelse anførte agenturet bl.a., at der ved vurderingen af mængderne var taget hensyn til dataene i punkt 3.2 og 3.5 i registreringsdossiererne, dataene i kemikaliesikkerhedsrapporterne og de oplysninger, der var fremkommet i forbindelse med den procedure, der førte til identifikationen af nPB som et særligt problematisk stof, nemlig de rapporter, der blev udarbejdet i denne sammenhæng, og de oplysninger, der blev indsendt under den offentlige høring. Ifølge oplysningerne fra ECHA blev der, når der forelå oplysninger om de anvendelser, som falder ind under undtagelserne fra godkendelsen, og om de hertil hørende mængder, også foretaget evalueringer af disse med henblik på at vurdere den relevante mængde med henblik på fastsættelsen af prioriteringer. I denne sammenhæng præciserede ECHA, at vurderingen af de mængder, som ville være omfattet af anvendelsesområdet for godkendelsen, primært var baseret på dataene fra registreringsdossiererne og kemikaliesikkerhedsrapporterne. Ifølge agenturet kunne der tages hensyn til andre oplysninger, herunder navnlig om mængder pr. anvendelse, fra rapporter vedrørende identifikation af særligt problematiske stoffer og offentlige høringer, hvis det var muligt at bedømme, hvor repræsentative og pålidelige disse oplysninger var. ECHA anførte ligeledes, at der generelt i forbindelse med prioriteringsrunden blev anlagt en forsigtig tilgang i de tilfælde, hvor det ikke var muligt på grundlag af de tilgængelige data at drage nogen klar konklusion vedrørende status som mellemprodukt for brugen af et stof eller vedrørende anvendelsen af andre undtagelser.

53      Hvad nærmere bestemt angår nPB forklarede ECHA, at agenturet på grundlag af dataene i registreringsdossiererne vurderede, at den mængde af dette stof, som var omfattet af anvendelsesområdet for godkendelsen, lå inden for intervallet fra 1 000 til mindre end 10 000 tons som fastsat i punkt 5.2 i prioriteringsvejledningen af 10. februar 2014, hvilket ifølge agenturet begrundede tildelingen af et resultat på 12/15 vedrørende mængden. Denne vurdering ville ikke blive ændret, selv om der blev taget hensyn til den anslåede mængde på 30% af den samlede mængde i EU, som var blevet nævnt i forbindelse med den offentlige høring. I denne sammenhæng anførte ECHA hvad angår de mængder af nPB, som faldt inden for anvendelsesområdet for godkendelsen, at der var forskel på de oplysninger, der var givet i registreringsdossiererne, og dem, der blev indsendt i forbindelse med denne offentlige høring. ECHA tilføjede, at denne mængde ifølge industriens erklæringer i forbindelse med den offentlige høring var mindre end 1 000 tons. Efter ECHA’s opfattelse var de oplysninger, som blev givet i bemærkningerne, ikke tilstrækkelige til, at der kunne ses bort fra registreringsdataene, og det påhvilede registranterne at sørge for, at de nøjagtige mængder blev angivet i registreringsdossiererne.

54      Der skal ligeledes tages hensyn til anvisningerne i prioriteringsvejledningen af 10. februar 2014, som der henvises til i ECHA’s anbefaling. Først og fremmest skal de oplysninger, som er nødvendige med henblik på prioriteringsrunden, som det fremgår af denne vejlednings punkt 3, i princippet findes i registreringsdossiererne. I fodnote 2 vedrørende dette punkt er det anført, at registrering af dokumentation udgør en retlig forpligtelse, at registranter har pligt til at give korrekte oplysninger og ajourføre dem i rette tid, hvis dette viser sig nødvendigt, og at registranten således har ansvaret for, at registreringsdataene er korrekte. Det er ligeledes angivet, at de oplysninger, som afgives i forbindelse med registreringsforpligtelsen, anvendes i relation til andre processer i henhold til forordning nr. 1907/2006. Dernæst udgør dataene i registreringsdossieret, således som det fremgår af den omhandlede vejlednings punkt 4, første afsnit, den vigtigste informationskilde i forhold til prioriteringsrunden, og industrien anbefales at angive alle de relevante data direkte i registreringsdossieret. I dette punkts tredje afsnit er det i øvrigt angivet, at når de data, som er nødvendige med henblik på prioriteringsrunden, findes (og er af en tilstrækkelig kvalitet) i registreringsdossiererne, foretages vurderingen af et stof på grundlag af disse data. Det er desuden i dette afsnit angivet, at såfremt sådanne data mangler, er modstridende eller af ringe kvalitet, lægges de værst tænkelige realistiske scenarier til grund. I dette punkts fjerde afsnit henledes opmærksomheden endelig på, at kvaliteten af de anvendte data altid vil have betydning for resultaterne af prioriteringsrunden.

55      Endelig skal der, henset til den retspraksis, der er nævnt i præmis 46 ovenfor – og hvorefter omstændigheder, som er den pågældende bekendt, ligeledes skal tages i betragtning – tages hensyn til korrespondancen mellem Kommissionen og sagsøgerne under den administrative procedure. Kommissionen anførte i sin skrivelse af 18. september 2015 bl.a., at dataene i registreringsdossieret og de data, der blev afgivet i forbindelse med den offentlige høring, ikke var overensstemmende, og at det, henset til registranternes pligt til at ajourføre dataene i registreringsdossieret, var oplysningerne i dette, som udgjorde den vigtigste informationskilde i forhold til prioriteringsrunden.

56      For det tredje må det, henset til ovenstående oplysninger fastslås, at begrundelsen for den anfægtede forordning skal anses for at være tilstrækkelig. Først og fremmest fremgår det af referencedokumentet vedrørende nPB af 1. juli 2015, at ECHA tog hensyn til oplysningerne i registreringsdossieret for dette stof vedrørende de mængder, der svarer til dets forskellige anvendelser, nemlig de mængder, der er angivet i punkt 3.5 i registreringsdossieret for dette stof. Dernæst fremgår det ligeledes af disse oplysninger, hvorfor ECHA anvendte disse data. Dels fremgår det nemlig tilstrækkeligt klart heraf, at i tilfælde af uoverensstemmelse mellem dataene i registreringsdossiererne og de oplysninger, der indsendes i forbindelse med den offentlige høring eller senere, foretrækkes i princippet dataene i registreringsdossiererne. Dels fremgår det med tilstrækkelig klarhed heraf, at når data er modstridende, tages det værst tænkelige realistiske scenarie i betragtning. De overvejelser, som lå til grund for denne tilgang, fremgår ligeledes tilstrækkeligt klart af ovennævnte dokumenter.

57      De argumenter, som er fremført til støtte for, at den anfægtede forordning skulle være utilstrækkeligt begrundet med hensyn til beregningen af de mængder af nPB, som Kommissionen gik ud fra, skal derfor forkastes.

58      Endelig har sagsøgerne anført, at de ikke rådede over tilstrækkelige oplysninger til at kunne udøve deres ret til deltagelse i henhold til forordning nr. 1907/2006 i den procedure, der førte til vedtagelsen af den anfægtede forordning, og gøre deres interesser gældende effektivt. Det er i denne forbindelse tilstrækkeligt at bemærke, at oplysningerne i prioriteringsvejledningen af 10. februar 2014, i ECHA’s og Kommissionens svar på sagsøgernes bemærkninger og i de øvrige dokumenter, som er nævnt i præmis 49-55 ovenfor, gjorde det muligt for sagsøgerne effektivt at udøve deres rettigheder under denne procedure.

b)      Det andet led vedrørende tilsidesættelse af princippet om god forvaltningsskik og åbenbart urigtige skøn

59      Sagsøgerne har gjort gældende, at Kommissionen har tilsidesat princippet om god forvaltningsskik og begået en åbenbar fejl under udøvelsen af sin skønsbeføjelse. Kommissionen foretog ikke sine egne vurderinger. Den anvendte desuden data, som dækkede alle anvendelser af nPB, herunder anvendelser som mellemprodukt, selv om disse ikke var omfattet af godkendelsen og derfor ikke skulle have været taget i betragtning. Ifølge sagsøgerne burde Kommissionen desuden have taget hensyn til de oplysninger, som de havde indsendt under den offentlige høring og i forbindelse med deres skrivelser af 10. august 2015, 4. februar og 3. oktober 2016. En tilgang, hvor der kun tages hensyn til oplysningerne i registreringsdossieret, vil berøve den i artikel 58, stk. 4, i forordning nr. 1907/2006 omhandlede offentlige høring dens formål. Der er ikke nogen forpligtelse for registranterne til at angive mængderne eller mængdeintervallerne for et stof for de forskellige anvendelser. Under alle omstændigheder kræves det ikke, at registreringsdossiererne straks ajourføres, men blot, at det sker uden unødig forsinkelse. Efter sagsøgernes opfattelse ville den tilgang, som Kommissionen fulgte, ligeledes kunne medføre, at stoffer, som egentlig ikke er prioritetsstoffer, optages i bilag XIV.

60      Kommissionen har, støttet af ECHA, bestridt sagsøgernes argumenter.

61      Indledningsvis bemærkes, at i henhold til artikel 41 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder har enhver ret til at få sin sag behandlet uvildigt, retfærdigt og inden for en rimelig frist af Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer. Det er præciseret i retspraksis, at det i henhold til dette princip tilkommer forvaltningen at undersøge alle relevante forhold i en sag omhyggeligt og upartisk og at samle alle de faktiske og retlige omstændigheder, der er nødvendige for at udøve dens skønsbeføjelse, og at sikre, at de procedurer, som den foranstalter, forløber tilfredsstillende og effektivt (dom af 30.1.2018, Przedsiębiorstwo Energetyki Cieplnej mod ECHA, T-625/16, ikke trykt i Sml., EU:T:2018:44, præmis 89).

62      Først skal sagsøgernes argument om, at Kommissionen anvendte data vedrørende den samlede mængde af nPB, undersøges. Dernæst vil argumenterne om, at Kommissionen ikke i tilstrækkelig grad tog hensyn til de oplysninger, som blev indsendt under den offentlige høring og i forbindelse med sagsøgernes skrivelser af 10. august 2015, 4. februar og 3. oktober 2016, blive analyseret.

1)      Argumentet om, at Kommissionen anvendte data vedrørende den samlede mængde af nPB

63      Sagsøgerne har gjort gældende, at Kommissionen baserede sig på dataene i punkt 3.2 i registreringsdossieret, selv om de mængder, som var angivet i dette punkt, også vedrørte anvendelser af nPB som mellemprodukt, som ifølge sagsøgerne ikke burde have været taget i betragtning.

64      I denne henseende bemærkes, at alle registranter i henhold til artikel 10, litra a), nr. iii), i forordning nr. 1907/2006 skal angive oplysninger om stoffets fremstilling og anvendelse/anvendelser som angivet i punkt 3 i bilag VI til forordning nr. 1907/2006. I nævnte bilags punkt 3.1 fastsættes, at registranten bl.a. skal angive den samlede produktion, de mængder, der er anvendt til fremstilling eller sammensætning af en artikel, som kræver registrering, og/eller importen i tons for hver registrant pr. år. Disse oplysninger er relevante for anvendelsen af de i artikel 7, stk. 4, litra f), i forordning nr. 1907/2006 nævnte mængdeintervaller, som er afgørende for, hvilke oplysningskrav der gælder (jf. bilag VI-XI til forordning nr. 1907/2006). Det er disse data, der er angivet i punkt 3.2 i registreringsdossieret.

65      Når der i forbindelse med vedtagelsen af en forordning om optagelse af et stof i bilag XIV tages hensyn til mængden af dette stof, kan det derimod udledes af artikel 2, stk. 8, i forordning nr. 1907/2006, at kun den del af mængden, som er omfattet af anvendelsesområdet for godkendelsen, skal bruges. I denne sammenhæng skal der derfor ikke tages hensyn til den del af mængden, der vedrører anvendelser som mellemprodukt.

66      I modsætning til, hvad sagsøgerne har gjort gældende, og som det fremgår af præmis 51 ovenfor, baserede Kommissionen sig imidlertid ikke i det foreliggende tilfælde på den samlede mængde af nPB, som var angivet i punkt 3.2 i registreringsdossieret, ved beregningen af den del af mængden, som var omfattet af anvendelsesområdet for godkendelsen, men anvendte de data vedrørende de forskellige anvendelser af nPB, som var angivet i punkt 3.5 i registreringsdossieret.

67      Argumentet om, at Kommissionen baserede sig på dataene vedrørende den samlede mængde af nPB angivet i punkt 3.2 i registreringsdossieret, må derfor forkastes.

2)      Argumenterne om, at Kommissionen ikke i tilstrækkelig grad tog hensyn til de oplysninger, som blev indsendt under den offentlige høring og i forbindelse med den efterfølgende bilaterale udveksling af oplysninger

68      Sagsøgerne har ligeledes gjort gældende, at Kommissionen ikke i tilstrækkelig grad tog hensyn til de oplysninger, som de havde indsendt i forbindelse med den offentlige høring og i deres skrivelser af 10. august 2015, 4. februar og 3. oktober 2016.

i)      De data, som blev indsendt under den offentlige høring

69      Sagsøgerne har anført, at de under den offentlige høring indsendte supplerende oplysninger vedrørende den mængde af nPB, som var omfattet af godkendelsen. De oplyste for det første, at 70% af mængden af nPB blev anvendt som mellemprodukt og derfor ikke var omfattet af godkendelsen, og at kun 30% af mængden således var omfattet af denne. De angav for det andet en anslået markedsvolumen for anvendelse af nPB som opløsningsmiddel.

70      I denne forbindelse bemærkes som det første punkt, at det fremgår af dokumentet af 1. juli 2015 med ECHA’s svar på interessenternes bemærkninger, at agenturet tog hensyn til de oplysninger, som sagsøgerne havde indsendt under den offentlige høring.

71      For det første svarede ECHA nemlig i dette dokument på sagsøgernes bemærkning om, at de i forbindelse med denne høring havde angivet, at 70% af mængden af nPB vedrørte anvendelser af dette stof som mellemprodukt og således ikke var omfattet af godkendelsen, og at kun 30% af mængden af nPB derfor var omfattet af denne.  I denne forbindelse anførte ECHA, at denne oplysning som sådan ikke kunne ændre agenturets vurdering. Det følger af det angivne i dette dokument, at selv hvis de af sagsøgerne fremlagte oplysninger var korrekte, og kun 30% af mængden af nPB var omfattet af godkendelsen, ville dette på grundlag af dataene i vurderingsdossieret ikke have rejst tvivl om det resultat, der blev tildelt for den mængde af nPB, som var omfattet af godkendelsen.

72      For det andet blev der i dette dokument af 1. juli 2015, som indeholdt ECHA’s svar på interessenternes bemærkninger, ligeledes afgivet svar vedrørende den anslåede markedsvolumen. Det fremgår således at dette dokument, at disse data ikke blev taget i betragtning, eftersom de ikke kunne rejse tvivl om dataene i punkt 3.5 i registreringsdossieret.

73      Som det andet punkt bemærkes, at i modsætning til, hvad sagsøgerne har gjort gældende, kan den omstændighed, at Kommissionen besluttede at følge ECHA’s anbefaling, hvori der navnlig blev henvist til dokumentet af 1. juli 2015 med ECHA’s svar på interessenternes bemærkninger (jf. præmis 50 ovenfor), ikke i sig selv godtgøre, at Kommissionen ikke foretog sine egne vurderinger. I forordning nr. 1907/2006 fastsættes det tværtimod udtrykkeligt, at ECHA fremlægger en anbefaling vedrørende de stoffer, som det mener skal være prioritetsstoffer med henblik på optagelse i bilag XIV, og at Kommissionen træffer afgørelse under hensyntagen til denne anbefaling. Under disse omstændigheder kan den omstændighed alene, at Kommissionen besluttede at følge ECHA’s anbefaling, og at den henviste hertil i den anfægtede forordning, ikke anses for at kunne give grundlag for tvivl med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt den foretog sine egne vurderinger.

74      Som det tredje punkt bemærkes, at i modsætning til, hvad sagsøgerne har anført, kan det ikke af den omstændighed, at Kommissionen ikke delte deres opfattelse, men fulgte ECHA’s anbefaling, udledes, at Kommissionen så bort fra de oplysninger, som de havde indsendt under den offentlige høring.

75      Som det fjerde punkt bemærkes, at det for så vidt som sagsøgerne har anført, at Kommissionen foretog urigtige skøn ved ikke at bruge de oplysninger, som de havde indsendt i forbindelse med den offentlige høring, skal erindres, at valget af kandidatstoffer til optagelse i bilag XIV indebærer, at der foretages vurderinger af faktuelle forhold af videnskabelig og teknisk meget kompliceret karakter, i forhold til hvilke Kommissionen har en vid skønsbeføjelse. Denne vide skønsbeføjelse omfatter også valget af data, der anvendes. I denne forbindelse er Rettens kontrol begrænset (jf. i denne retning dom af 27.3.2014, Polyelectrolyte Producers Group m.fl. mod Kommissionen, C-199/13 P, ikke trykt i Sml., EU:C:2014:205, præmis 28). Det skal følgelig undersøges, om sagsøgernes argumenter kan godtgøre, at Kommissionen ved ikke at beregne mængden af nPB, som var omfattet af godkendelsen, på grundlag af de oplysninger, som de indsendte under den offentlige høring, foretog et åbenbart urigtigt skøn.

76      I denne henseende bemærkes først og fremmest, at et af målene med det system vedrørende registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier, som er indført ved forordning nr. 1907/2006, er, at der ved forordningen fremskaffes oplysninger om stoffer og deres anvendelser, og at disse oplysninger angives i registreringsdossiererne.

77      I denne sammenhæng bemærkes for det første, at det fremgår af 14. betragtning til forordning nr. 1907/2006, at denne forordning tager sigte på fremskaffelse af oplysninger om stoffer og deres anvendelser. Det fremgår ligeledes af denne betragtning, at disse oplysninger bør bruges af de relevante aktører ved anvendelsen og gennemførelsen af den relevante lovgivning. Som det fremgår af 17. betragtning til forordning nr. 1907/2006, bør alle tilgængelige og relevante oplysninger om stoffer indsamles med henblik på at lette identifikationen af farlige egenskaber.

78      For det andet er formålet med de bestemmelser i forordning nr. 1907/2006, der indgår i afsnit II med overskriften »Registrering af stoffer«, som det fremgår af 19. betragtning til forordningen, at det kræves, at producenter og importører fremskaffer data om de stoffer, som de fremstiller eller importerer, og anvender disse data til at vurdere risici i forbindelse med stofferne og til at udarbejde og anbefale passende risikohåndteringsforanstaltninger. For at sikre, at de opfylder disse forpligtelser, samt af åbenhedshensyn, skal de ved registreringen indsende et dossier med alle ovennævnte oplysninger til ECHA.

79      For det tredje kan de indsendte oplysninger ifølge 21. betragtning til forordning nr. 1907/2006 bruges til at indlede godkendelsesprocedurer, og det bør derfor sikres, at sådanne oplysninger er til rådighed for de kompetente myndigheder og kan anvendes af dem i forbindelse med sådanne procedurer.

80      For det fjerde fremgår det af 27. betragtning til forordning nr. 1907/2006, at med henblik på håndhævelse og vurdering og af hensyn til åbenheden bør oplysninger om stofferne samt relaterede oplysninger, herunder oplysninger om risikohåndteringsforanstaltninger, normalt indberettes til myndighederne.

81      For det femte fastsættes det, som det fremgår af 46. betragtning til forordning nr. 1907/2006, at registranter for at sikre ajourføringen af de oplysninger, der er indsamlet via registreringen, skal være forpligtede til at underrette ECHA om visse ændringer af oplysningerne i dossiererne.

82      Henset til disse forhold kan det heller ikke foreholdes Kommissionen, at den primært baserede sig på dataene fra registreringsdossiererne.

83      Dernæst kan det ikke foreholdes Kommissionen, at den baserede sig på de data vedrørende de mængder for hver anvendelse af nPB, som var angivet i punkt 3.5 i registreringsdossieret, på trods af at der var uoverensstemmelse mellem disse og de data vedrørende den samlede mængde af nPB, som var angivet i punkt 3.2 i registreringsdossieret. Henset til det forsigtighedsprincip, som er nævnt i artikel 1, stk. 3, andet punktum, i forordning nr. 1907/2006, kan det nemlig ikke foreholdes Kommissionen, at den stillet over for uoverensstemmende data vedrørende mængden af det omhandlede kandidatstof anvendte dataene i punkt 3.5 i registreringsdossieret, som vedrørte de forskellige anvendelser af nPB og viste en større mængde af dette stof, som var omfattet af godkendelsen.

84      Endelig skal det undersøges, om Kommissionen – når de oplysninger, som sagsøgerne havde indsendt i forbindelse med den offentlige høring, forelå – foretog et åbenbart urigtigt skøn ved at beregne mængden af nPB, som var omfattet af anvendelsesområdet for godkendelsen, på grundlag af dataene i punkt 3.5 i registreringsdossieret.

85      Det må for det første konstateres, at de af sagsøgerne fremførte argumenter ikke kan godtgøre, at der var tale om en åbenbart urigtig antagelse fra Kommissionens side, da den fandt, at selv om 70% af den samlede mængde af nPB, som var angivet i punkt 3.2 i registreringsdossierer, ikke var omfattet af godkendelsen, og kun 30% af mængden af nPB således var omfattet af denne, kunne dette ikke, på grundlag af dataene i vurderingsdossieret, rejse tvivl om det resultat, der blev tildelt for den mængde af nPB, som var omfattet af godkendelsen.

86      For det andet skal det undersøges, om Kommissionen foretog et åbenbart urigtigt skøn ved at finde, at den af sagsøgerne anslåede markedsvolumen for anvendelse af nPB som opløsningsmiddel ikke kunne rejse tvivl om dataene i punkt 3.5 i registreringsdossieret.

87      I denne henseende bemærkes, at som redegjort for i præmis 76-82 ovenfor er de data, som angives i registreringsdossiererne for et stof, tillagt stor betydning i forordning nr. 1907/2006.

88      Det følger i øvrigt af opbygningen af forordning nr. 1907/2006, at registranterne er ansvarlige for de data, som de angiver i deres registreringsdossierer.

89      Det er korrekt, at hvad angår oplysningerne vedrørende mængderne af et stof angiver artikel 22, stk. 1, litra c), i forordning nr. 1907/2006 ganske vist kun, at registranterne på eget initiativ uden unødige forsinkelser skal ajourføre deres registreringer med relevante nye oplysninger og indsende dem til ECHA, når de årlige eller samlede mængder af stoffer, der fremstilles eller importeres af registranten, eller mængderne af stoffer i artikler, der fremstilles eller importeres af ham, ændres, og dette medfører et ændret mængdeinterval. Denne bestemmelse tager således sigte på de intervaller for de samlede mængder, som er fastsat i forordning nr. 1907/2006, og som skal angives ved registreringen af et stof (jf. præmis 64 ovenfor), og ikke den del af mængden, som er omfattet af anvendelsesområdet for godkendelsen (jf. præmis 65 ovenfor).

90      Når en registrant angiver data i registreringsdossieret vedrørende mængderne af et stof – også selv om der ikke er tale om data som de i artikel 22, stk. 1, litra c), i forordning nr. 1907/2006 omhandlede, men om mængder vedrørende de forskellige anvendelser af et stof – påhviler det imidlertid, henset til den betydning, som dataene i disse dossierer er tillagt i forordning nr. 1907/2006, og registrantens ansvar vedrørende disse data, denne at ajourføre de angivne data i rette tid, i det mindste når der er tale om data, som er relevante i forhold til procedurer i henhold til forordning nr. 1907/2006.

91      Med hensyn til de data, som angiver mængderne af nPB for de forskellige anvendelser, bemærkes, at som det fremgår af punkt 4, første afsnit, i prioriteringsvejledningen af 10. februar 2014, udgør dataene i registreringsdossieret den vigtigste informationskilde ved ECHA’s prioriteringsrunde, og industrien anbefales i denne vejledning at angive alle de relevante data direkte i registreringsdossieret.

92      Henset til ovenstående betragtninger må det konkluderes, at det påhvilede sagsøgerne at ajourføre dataene i punkt 3.5 i registreringsdossieret på rette tidspunkt, hvis en ændring i den angivne mængde i overensstemmelse med de intervaller, som er fastsat i punkt 5.2 i prioriteringsvejledningen af 10. februar 2014, kunne få betydning for det prioriteringsresultat, som var tildelt for mængdekriteriet som omhandlet i artikel 58, stk. 3, litra c), i forordning nr. 1907/2006.

93      I denne sammenhæng må det ligeledes konstateres, at dataene i punkt 3.5 i registreringsdossieret ikke blev ændret før vedtagelsen af den anfægtede forordning, og at sagsøgerne ikke har fremført argumenter, som kan godtgøre, at en sådan ændring ikke havde været mulig.

94      Det skal desuden konstateres, at sagsøgerne ikke i forbindelse med den offentlige høring fremførte forhold, som kunne forklare uoverensstemmelsen mellem de data, som blev indsendt under denne høring, og de data, som var angivet i punkt 3.5 i registreringsdossieret. Ifølge oplysningerne fra ECHA, som sagsøgerne ikke har rejst begrundet tvivl om, stemte de data, som de fremlagde, tværtimod ikke overens med de data, der var angivet i den kemikaliesikkerhedsrapport, som var vedlagt de bemærkninger, som sagsøgerne indsendte, og som angav meget større mængder.

95      Under disse omstændigheder kan det ikke foreholdes Kommissionen, at den fandt, at den af sagsøgerne anslåede markedsvolumen for anvendelse af nPB som opløsningsmiddel, som de havde angivet under den offentlige høring, ikke kunne rejse tvivl om dataene i punkt 3.5 i registreringsdossieret.

96      Denne konklusion drages ikke i tvivl af sagsøgernes argument om hensynet til at bevare den effektive virkning af den offentlige høring, som er omhandlet i artikel 58, stk. 4, i forordning nr. 1907/2006.

97      I denne bestemmelse fastsættes det, at ECHA skal opfordre alle berørte parter til at fremsende kommentarer inden tre måneder efter datoen for offentliggørelsen af dets anbefaling, navnlig vedrørende anvendelser, der bør undtages fra kravet om godkendelse.

98      Den offentlige høring, som er omhandlet i artikel 58, stk. 4, i forordning nr. 1907/2006, giver ganske rigtigt alle berørte parter mulighed for at indsende relevante data. Den gør det således muligt for registranter at fremlægge supplerende oplysninger vedrørende anvendelser, der bør undtages fra kravet om godkendelse. Det er imidlertid ikke hensigten med denne bestemmelse at gøre det muligt for registranter at vende tilbage til de data, som er angivet i deres registreringsdossierer, i forbindelse med den offentlige høring uden at forklare, hverken hvorfor de ikke har kunnet ajourføre disse i rette tid, eller hvorfor der er forskelle mellem disse data og de oplysninger, som indsendes i forbindelse med den offentlige høring.

99      I det foreliggende tilfælde undlod sagsøgerne således ikke alene at angive de nærmere grunde til, at de ikke havde været i stand til at ajourføre dataene i registreringsdossieret i rette tid, men også at redegøre for uoverensstemmelserne mellem dels de data, som blev indsendt i forbindelse med den offentlige høring, og dataene i punkt 3.5 i registreringsdossieret, dels mellem den anslåede mængde, som de angav i deres bemærkninger, og dataene i kemikaliesikkerhedsrapporten (jf. præmis 94 ovenfor).

100    På denne baggrund må Retten forkaste sagsøgernes argument om, at Kommissionen, eftersom dataene i registreringsdossieret var uoverensstemmende, skulle tillægge de oplysninger, som de havde indsendt under den offentlige høring, større betydning. En sådan tilgang ville nemlig medføre, at registranter, som ikke på rette tidspunkt retter modstridende data i deres registreringsdossierer, blev stillet mere fordelagtigt.

101    Henset til ovenstående betragtninger må sagsøgernes argument vedrørende de oplysninger, som de indsendte under den offentlige høring, forkastes.

ii)    Oplysningerne i skrivelsen af 10. august 2015

102    Sagsøgerne har gjort gældende, at Kommissionen ikke i tilstrækkelig grad tog hensyn til de oplysninger, som de havde indsendt ved deres skrivelse af 10. august 2015. I denne skrivelse gentog sagsøgerne de argumenter, som de allerede havde fremført under den offentlige høring. De gjorde ligeledes gældende, at ECHA havde anvendt dataene i punkt 3.5 i registreringsdossieret, selv om agenturet nærede tvivl med hensyn til pålideligheden af disse.

103    I denne forbindelse bemærkes for det første, at det fremgår af Kommissionens skrivelse af 18. september 2015, at Kommissionen redegjorde for, hvorfor den fandt, at de data, som sagsøgerne havde indsendt i forbindelse med deres skrivelse af 10. august 2015, ikke skulle anvendes. I denne sammenhæng anførte Kommissionen navnlig, at registreringsdossieret var den vigtigste informationskilde i forhold til prioriteringsrunden, at der var uoverensstemmelser mellem dataene i registreringsdossieret på den ene side og de data, som blev indsendt i forbindelse med den offentlige høring på den anden, og at det påhvilede registranterne at ajourføre registreringsdossieret. Under disse omstændigheder kan det ikke lægges til grund, at Kommissionen ikke tog oplysningerne i skrivelsen af 10. august 2015 i betragtning.

104    For det andet bemærkes, at i modsætning til, hvad sagsøgerne har anført, kan det ikke af den omstændighed, at Kommissionen, efter at have modtaget sagsøgernes skrivelse af 10. august 2015, hørte ECHA vedrørende oplysningerne i denne skrivelse og besluttede at følge agenturets udtalelse, udledes, at Kommissionen ikke foretog sine egne vurderinger. Dette gælder så meget desto mere, som en sådan fremgangsmåde er i overensstemmelse med logikken i forordning nr. 1907/2006, hvori det i 78. betragtning anføres, at ECHA yder rådgivning om prioriteringen af stoffer, der skal behandles i godkendelsesproceduren, for at sikre, at afgørelserne er et udtryk for samfundets behov samt for den videnskabelige viden og udvikling. Der er intet til hinder for, at Kommissionen, når den beslutter at følge en udtalelse fra ECHA, gengiver indholdet af denne i sit svar til de berørte parter. I modsætning til, hvad sagsøgerne har anført, kan en sådan gengivelse følgelig ikke i sig selv give grundlag for tvivl om, hvorvidt Kommissionen foretog sine egne vurderinger.

105    For det tredje kan det ikke af den omstændighed, at Kommissionen ikke delte sagsøgernes opfattelse, men fulgte ECHA’s anbefaling, udledes, at Kommissionen så bort fra de oplysninger, udledes, at Kommissionen så bort fra de oplysninger, som blev indsendt ved skrivelsen af 10. august 2015.

106    For det fjerde må det, henset til de betragtninger, der anført i præmis 75-101 ovenfor, konstateres, at Kommissionen ikke foretog noget åbenbart urigtigt skøn ved at finde, at dataene i punkt 3.5 i registreringsdossieret skulle anvendes.

107    Argumenterne vedrørende skrivelsen af 10. august 2015 skal derfor forkastes.

iii) Oplysningerne i skrivelsen af 4. februar 2016

108    Sagsøgerne har anført, at Kommissionen ikke i tilstrækkelig grad tog hensyn til de oplysninger, som de havde indsendt ved deres skrivelse af 4. februar 2016. I denne skrivelse nævnte sagsøgerne, at de havde indsamlet data om mængden af nPB omfattet af godkendelsen, som godtgjorde, at mængden var mindre end 1 000 tons, og at de havde foreslået at fremlægge resultaterne af deres undersøgelse under fortrolighed.

109    I denne forbindelse bemærkes som det første punkt, at selv om det er beklageligt, at Kommissionen undlod at besvare sagsøgernes skrivelse af 4. februar 2016, kan det imidlertid ikke heraf udledes, at den ikke tog hensyn til oplysningerne i denne skrivelse. Som det fremgår af de dokumenter, som Kommissionen har fremlagt, hørte den nemlig efter modtagelsen af skrivelsen ECHA om oplysningerne i denne.

110    Som det andet punkt bemærkes, at det af de grunde, der er anført i præmis 104 og 105 ovenfor, ikke kan udledes af den omstændighed, at Kommissionen hørte ECHA og besluttede at følge dette agenturs udtalelse, at den ikke foretog sine egne vurderinger, og det kan heller ikke udledes af den omstændighed, at Kommissionen ikke delte sagsøgernes holdning, men fulgte ECHA’s udtalelse, at den så bort fra de oplysninger, som blev indsendt ved skrivelsen af 4. februar 2016.

111    Som det tredje punkt skal det undersøges, om Kommissionen foretog et åbenbart urigtig skøn ved at anvende dataene i punkt 3.5 i registreringsdossieret på trods af de oplysninger, som var indsendt ved skrivelsen af 4. februar 2016.

112    For det første bemærkes under henvisning til betragtningerne i præmis 75-100 ovenfor, at det er registrantens ansvar at ajourføre dataene i registreringsdossieret i rette tid.

113    For det andet må det konstateres, at forordning nr. 1907/2006 ikke udtrykkeligt giver registranten mulighed for at indsende data efter den i artikel 58, stk. 4, i forordning nr. 1907/2006 omhandlede offentlige høring. Det er således alene under særlige omstændigheder, at der kan blive tale om, at Kommissionen, når der er indsendt oplysninger efter den offentlige høring, er nødt til at afvige fra de data, som en registrant har angivet i registreringsdossieret.

114    For det tredje skal det bemærkes, at sagsøgerne ikke har fremført noget argument, som kan godtgøre, at de ikke var i stand til at ajourføre dataene i registreringsdossieret i rette tid.

115    For det fjerde må det konstateres, at de oplysninger, som sagsøgerne gav i deres skrivelse af 4. februar 2016, var ganske abstrakte og ikke indeholdt noget, som kunne forklare uoverensstemmelsen mellem dataene i punkt 3.5 i registreringsdossieret og dataene i denne skrivelse.

116    Under disse omstændigheder kan det ikke foreholdes Kommissionen, at den baserede sig på dataene i punkt 3.5 i registreringsdossieret og ikke på de data, som sagsøgerne havde angivet i deres skrivelse af 4. februar 2016.

117    Argumenterne vedrørende skrivelsen af 4. februar 2016 skal derfor forkastes.

iv)    Oplysningerne i skrivelsen af 3. oktober 2016

118    Sagsøgerne har anført, at Kommissionen ikke i tilstrækkelig grad tog hensyn til de oplysninger, som de havde indsendt ved deres skrivelse af 3. oktober 2016. I denne skrivelse anførte sagsøgerne, at den eneste anden medregistrant af anvendelser som andet end mellemprodukt havde deaktiveret sin registrering, at de andre medregistranters angivelser alene vedrørte anvendelser som mellemprodukt, at sagsøgerne herefter var de eneste registranter, der indgav oplysninger om mængderne af nPB, som var relevante i forhold til bedømmelsen efter mængdekriteriet, og som var omfattet af godkendelsen, og at de derfor var i besiddelse af oplysninger, på grundlag af hvilke det kunne konstateres, at mængden af nPB, som var omfattet af godkendelsen, var mindre end 1 000 tons pr. år.

119    Det bemærkes i denne henseende, at selv om det fremgår af de af Kommissionen fremlagte oplysninger, at denne efter at have modtaget sagsøgernes skrivelse af 3. oktober 2016 hørte ECHA herom, tyder dens angivelser på, at den ikke før modtagelsen af ECHA’s svar foretog en dybdegående undersøgelse af spørgsmålet om, hvorvidt oplysningerne i denne skrivelse kunne rejse tvivl om den vurdering af mængden af nPB, der var omfattet af anvendelsesområdet for godkendelsen, som var blevet foretaget af ECHA. Kommissionen modtog dette svar den 22. december 2016 og således efter forskriftsudvalgets udtalelse (jf. præmis 16, 18 og 19 ovenfor).

120    Det skal imidlertid som det første punkt i denne sammenhæng ligeledes erindres, at forordning nr. 1907/2006 ikke udtrykkeligt giver registranten mulighed for at indsende data efter den i artikel 58, stk. 4, i forordning nr. 1907/2006 omhandlede offentlige høring (jf. præmis 113 ovenfor), at det er registrantens ansvar at ajourføre dataene i registreringsdossieret i rette tid (jf. præmis 75-100 ovenfor), og at sagsøgerne ikke har fremført noget argument, som kan godtgøre, at de ikke var i stand til at ajourføre dataene i registreringsdossieret i rette tid.

121    Som det andet punkt skal det bemærkes, at de oplysninger, som sagsøgerne gav i deres skrivelse af 4. februar 2016, var ganske abstrakte og navnlig ikke indeholdt noget, som kunne forklare uoverensstemmelsen mellem dataene i punkt 3.5 i registreringsdossieret og dataene i denne skrivelse.

122    Som det tredje punkt bemærkes, at Kommissionen ved skrivelse af 15. november 2016 opfordrede sagsøgerne til at kontakte den med henblik på at fastsætte et møde i løbet af november til en mere dybdegående drøftelse af de data, som var indsamlet af sagsøgerne. Det fremgår imidlertid ikke af sagsakterne, at sagsøgerne skulle have kontaktet Kommissionen med henblik på at fastsætte en dato for et møde i løbet af november måned. Det var først den 7. december 2016 – dvs. den dag, hvor forskriftsudvalget holdt møde – at sagsøgerne kontaktede Kommissionen herom.

123    Under disse omstændigheder kan det ikke foreholdes Kommissionen, at den baserede sig på dataene i punkt 3.5 i registreringsdossieret ved vurderingen af mængden af nPB, som var omfattet af godkendelsen.

124    Selv hvis de faktiske omstændigheder, som er anført i præmis 119 ovenfor, skal anses for en tilsidesættelse fra Kommissionens side af princippet om god forvaltningsskik, har en sådan tilsidesættelse følgelig ingen betydning for lovligheden af den anfægtede forordning.

125    Det følger heraf, at argumenterne vedrørende skrivelsen af 3. oktober 2016 må forkastes, og dermed må samtlige sagsøgernes argumenter om, at Kommissionen ikke i tilstrækkelig grad tog hensyn til de oplysninger, som de indsendte under den offentlige høring og i forbindelse med deres skrivelser af 10. august 2015, 4. februar og 3. oktober 2016, forkastes.

126    Henset til ovenstående betragtninger må det første anbringende forkastes.

2.      Det fjerde anbringendes første led vedrørende tilsidesættelse af princippet om beskyttelse af den berettigede forventning

127    I forbindelse med det fjerde anbringendes første led har sagsøgerne i det væsentlige gjort gældende, at Kommissionen tilsidesatte princippet om beskyttelse af den berettigede forventning ved at undlade at tage hensyn til ECHA’s administrative retningslinjer vedrørende fastsættelse af resultatet for mængdekriteriet som omhandlet i artikel 58, stk. 3, litra c), i forordning nr. 1907/2006.

128    Kommissionen har, støttet af ECHA, bestridt sagsøgernes argumenter.

129    Som det første punkt må de argumenter, som er fremført til støtte for, at princippet om beskyttelse af den berettigede forventning skulle være tilsidesat, forkastes. I denne henseende er det tilstrækkeligt at bemærke, at Kommissionen ikke er bundet af de retningslinjer, som ECHA udarbejder med henblik på den anbefaling, som agenturet skal give i henhold til artikel 58, stk. 3, i forordning nr. 1907/2006. Denne anbefaling har nemlig udelukkende en rådgivende karakter og binder ikke Kommissionen. Kommissionen kunne følgelig afvige fra ECHA’s administrative retningslinjer vedrørende denne anbefaling uden at tilsidesætte princippet om beskyttelse af den berettigede forventning.

130    Som det andet punkt skal det, for så vidt som sagsøgerne har gjort gældende, at Kommissionen selv henviste til ECHA’s administrative retningslinjer, for det første bemærkes, at når Kommissionen beslutter at følge en anbefaling fra ECHA, og når agenturet i denne anbefaling har baseret sig på den metode, som fremgår af dets administrative retningslinjer, må ethvert argument om, at Kommissionens betragtninger ikke er i overensstemmelse med ECHA’s administrative retningslinjer, anses for at tage sigte på at godtgøre, at Kommissionens ræsonnement er behæftet med en fejl.

131    For det andet må det konstateres, at det ikke kan udledes af den anfægtede forordning, at Kommissionen ikke overholdt reglen i punkt 5.2 i prioriteringsvejledningen af 10. februar 2014 om, at der ikke skal tages hensyn til mængder, som vedrører anvendelser af nPB som mellemprodukt.

132    For det tredje skal det, for så vidt som sagsøgernes argumenter vedrører Kommissionens valg hvad angår de data, som den anvendte, bemærkes, at det i punkt 4, første afsnit, i prioriteringsvejledningen af 10. februar 2014 er anført, at dataene i registreringsdossieret udgør den vigtigste informationskilde ved prioriteringsrunden. I øvrigt har registranterne, som det fremgår af fodnote 2 under punkt 3 i denne vejledning, ansvaret for, at registreringsdataene er korrekte.

133    Selv om det er anført i denne vejlednings punkt 4, første afsnit, at andre oplysninger end dataene i registreringsdossiererne ligeledes kan anvendes som kilde til supplerende data, var dette følgelig på ingen måde til hinder for, at Kommissionen under de omstændigheder, som er beskrevet i præmis 59-125 ovenfor, anvendte dataene vedrørende de forskellige anvendelser af nPB i punkt 3.5 i registreringsdossieret ved vurderingen af den mængde af dette stof, som var omfattet af godkendelsen.

134    Henset til disse forhold kan det ikke lægges til grund, at den tilgang, som Kommissionen fulgte, var i strid med anvisningerne i prioriteringsvejledningen af 10. februar 2014.

135    Henset til ovenstående betragtninger må det fjerde anbringendes første led forkastes.

B.      Kommissionens betragtninger baseret på kategoriseringen af nPB og trichlorethylen

136    Sagsøgerne har ligeledes fremført argumenter med henblik på at rejse tvivl om Kommissionens betragtninger vedrørende kategoriseringen af nPB og trichlorethylen, der er et stof, som allerede var optaget i bilag XIV. For det første har de i forbindelse med det tredje anbringende bl.a. gjort gældende, at Kommissionen i denne forbindelse tilsidesatte begrundelsespligten og deres ret til forsvar. For det andet har de i forbindelse med det fjerde anbringendes andet led bl.a. gjort gældende, at Kommissionens betragtninger vedrørende kategoriseringen ikke er i overensstemmelse med princippet om beskyttelse af den berettigede forventning, idet Kommissionen ikke fulgte anvisningerne i ECHA’s administrative retningslinjer.

1.      Det tredje anbringende vedrørende bl.a. tilsidesættelse af begrundelsespligten

137    Sagsøgerne har først gjort gældende, at Kommissionen har tilsidesat sin begrundelsespligt. ECHA har i sin prioriteringsvejledning af 10. februar 2014 anført, at når der tages hensyn til faktorer som f.eks. kategorisering af stoffer – der ikke indgår i de kriterier, som udtrykkeligt er nævnt i artikel 58, stk. 3, første afsnit, litra a)-c), i forordning nr. 1907/2006 – skal grundene til, at det omhandlede kandidatstof skal anses for være et prioritetsstof, angives klart. Kommissionens betragtning vedrørende kategoriseringen af nPB og af trichlorethylen var imidlertid ikke tilstrækkeligt begrundet. Den gjorde det ikke muligt for dem at forstå, hvorfor nPB kan anvendes til at erstatte trichlorethylen. Kommissionen gav ikke nogen vurdering af det reelle substitutionspotentiale mellem nPB og trichlorethylen.

138    Kommissionen har, støttet af ECHA, bestridt sagsøgernes argumenter.

139    Hvad angår den anfægtede forordnings begrundelse skal der som anført i præmis 45-55 ovenfor ikke alene tages hensyn til grundene i den anfægtede forordning, men ligeledes til de grunde, der er anført i ECHA’s anbefaling, som Kommissionen henholdt sig til, og i de dokumenter, som denne anbefaling henviser til, og til de grunde, som blev anført i forbindelse med korrespondancen mellem Kommissionen og sagsøgerne.

140    I nærværende sammenhæng skal således for det første 1., 13. og 20. betragtning til den anfægtede forordning (jf. præmis 48 ovenfor) samt ECHA’s anbefaling, bilaget hertil og de offentlige dokumenter fra ECHA, som dette bilag henviser til (jf. præmis 49-51 ovenfor), tages i betragtning.

141    Hvad nærmere bestemt angår referencedokumentet vedrørende nPB af 1. juli 2015, bemærkes for det andet, at det fremgår af dette, at ECHA havde fundet, at selv om andre kandidatlistestoffer havde fået højere prioriteringsresultater end nPB med hensyn til de kriterier, som er nævnt i artikel 58, stk. 3, første afsnit, litra a)-c), i forordning nr. 1907/2006, blev dette stof prioriteret på grund af det samlede resultat på 20/45 og betragtningerne om kategorisering. For så vidt angår kategoriseringskriteriet anførte ECHA, at nPB, henset til de oplysninger, som var blevet fremlagt af industrien under dels den offentlige høring i forbindelse med den procedure, der førte til opførelsen af nPB på kandidatlisten, dels den offentlige høring i henhold til artikel 58, stk. 4, i forordning nr. 1907/2006, som blev gennemført i forbindelse med den sjette prioriteringsrunde, kunne anvendes som alternativ til trichlorethylen.

142    For det tredje er der i dokumentet af 1. juli 2015 med bemærkninger fra interessenterne og henvisninger til svar vedrørende udkastet til den sjette anbefaling med henblik på optagelse af nPB i bilag XIV, som der henvises til i bilag I til ECHA’s anbefaling og i referencedokumentet af 1. juli 2015, nævnt bemærkninger fra interessenter, hvoraf det fremgår, at producenter og distributører havde markedsført nPB som et alternativ til trichlorethylen.

143    For det fjerde havde ECHA i sine endelige resultater (jf. præmis 10 ovenfor), som det havde opdateret under hensyntagen til de bemærkninger, som var modtaget om udkastet til anbefaling, anført, at nPB ifølge oplysninger fra industrien kunne anvendes som alternativ til trichlorethylen til dampaffedtning og overfladerensning, og at trichlorethylen allerede var optaget i bilag XIV.

144    For det femte havde Kommissionen i sin skrivelse til sagsøgerne af 18. september 2015 ikke alene henvist til, at nPB kunne anvendes som alternativ til trichlorethylen til dampaffedtning og overfladerensning, men ligeledes anført, at der allerede var indgivet ansøgninger om godkendelse vedrørende trichlorethylen for anvendelser, som svarede til de mulige anvendelser af nPB. I denne skrivelse anførte Kommissionen ligeledes, at betragtninger om kategorisering kunne begrunde, at et stof blev anset for at være et prioritetsstof, selv om det samlede resultat, som det havde opnået vedrørende de kriterier, som er udtrykkeligt nævnt i artikel 58, stk. 3, første afsnit, litra a)-c), i forordning nr. 1907/2006, var meget lavt. I bilaget til denne skrivelse anførte Kommissionen bl.a., at »selv hvis nPB havde opnået et meget lavere samlet prioriteringsresultat, kunne ECHA have anbefalet stoffet på grundlag af betragtninger vedrørende kategoriseringen«.

145    I modsætning til, hvad sagsøgerne har anført, var de forhold, som er nævnt i præmis 139-144 ovenfor, tilstrækkelige til at gøre det muligt for sagsøgerne at anfægte optagelsen af nPB i bilag XIV for Unionens retsinstansers, hvis det var deres opfattelse, at denne var fejlagtig. Hvis det overhovedet forholder sig således, at sagsøgerne var af den opfattelse, at nPB ikke kunne anses for at være et alternativ til trichlorethylen til dampaffedtning og overfladerensning, var de grunde, som er anført i nævnte præmisser, tilstrækkelige til, at de kunne rejse tvivl om dem.

146    De argumenter, som er fremført til støtte for, at der skulle foreligge en tilsidesættelse af begrundelsespligten, må følgelig forkastes.

147    Sagsøgerne har dernæst gjort gældende, at de ikke blev tilstrækkeligt informeret til at kunne udøve deres ret til deltagelse i henhold til forordning nr. 1907/2006 i den procedure, der førte til vedtagelsen af den anfægtede forordning, og til effektivt at kunne gøre deres interesser gældende.

148    Kommissionen har, støttet af ECHA, bestridt sagsøgernes argument.

149    Det må i denne forbindelse konstateres, at det fremgår af punkt 2, syvende afsnit, og punkt 6 i prioriteringsvejledningen af 10. februar 2014, at substitutionspotentialet mellem det omhandlede stof og andre stoffer, som allerede var optaget i bilag XIV eller allerede anbefalet til optagelse heri, var et andet aspekt, der skulle tages i betragtning. Denne oplysning og de oplysninger, der fremgik af de dokumenter, som er nævnt i præmis 141-144 ovenfor, gjorde det muligt for sagsøgerne effektivt at udøve deres rettigheder.

150    Dette argument må følgelig også forkastes.

151    Sagsøgerne har endelig gjort gældende, at Kommissionen ikke havde ret til at basere sig på betragtninger vedrørende kategoriseringen af nPB og af trichlorethylen. Kommissionens konklusioner om disse stoffers substituerbarhed var rent spekulative og hypotetiske. Det fremgik ikke heraf, at dette aspekt var blevet undersøgt eller verificeret af Kommissionen. Hvis nPB reelt blev betragtet som et holdbart alternativ til trichlorethylen, ville salget af nPB ifølge sagsøgerne i øvrigt være begyndt at stige i 2016, hvor trichlorethylen blev underkastet godkendelseskravet. Efterspørgslen efter nPB faldt imidlertid. Sagsøgerne har desuden i deres mundtlige indlæg ligeledes gjort gældende, at det i Kommissionens afgørelse C(2018) 5057 final af 10. august 2018 om godkendelse af trichlorethylen til visse anvendelser udtrykkeligt er anført, at med hensyn til anvendelse af dette stof til rengøring af industridele med dampaffedtning findes der ikke passende alternative stoffer eller teknologier, der i teknisk og økonomisk henseende er anvendelige.

152    Kommissionen har, støttet af ECHA, bestridt sagsøgernes argumenter.

153    Indledningsvis bemærkes, at sagsøgerne ikke har fremført disse argumenter til støtte for, at der skulle foreligge en tilsidesættelse af begrundelsespligten, som udgør et væsentligt formkrav (jf. præmis 47 ovenfor), men for at rejse tvivl om rigtigheden af Kommissionens betragtninger

154    For det første har sagsøgerne gjort gældende, at Kommissionens betragtninger vedrørende muligheden for at lade nPB substituere trichlorethylen havde en spekulativ og hypotetisk karakter.

155    Dette argument må forkastes.

156    I denne forbindelse bemærkes, at som det fremgår af 77. betragtning til forordning nr. 1907/2006, begrænses antallet af stoffer, der optages i bilag XIV på samme tid, af hensyn til gennemførligheden og af praktiske grunde for de fysiske eller juridiske personer, der skal udarbejde ansøgningerne og gennemføre passende risikohåndteringsforanstaltninger, og de myndigheder, der skal behandle ansøgningerne om godkendelse.

157    På det stadium, hvor Kommissionen træffer afgørelse om, at et kandidatstof skal optages i bilag XIV på grund af kategorisering sammen med et stof, som allerede er optaget i dette bilag, har Kommissionen således ikke pligt til at føre retligt fyldestgørende bevis for, at en sådan substitution allerede har fundet sted eller nødvendigvis vil finde sted. Det er tilstrækkeligt, at den godtgør, at der foreligger en potentiel risiko for substitution.

158    For det andet bemærkes hvad angår spørgsmålet om, hvorvidt Kommissionen med rette kunne antage, at en sådan potentiel risiko for substitution forelå, at dette spørgsmål indebærer, at der foretages vurderinger af faktuelle forhold af videnskabelig og teknisk meget kompliceret art, i forhold til hvilke Kommissionen har en vid skønsbeføjelse. Ifølge retspraksis er Rettens kontrol i denne forbindelse begrænset. Det skal følgelig undersøges, om sagsøgernes argumenter kan godtgøre, at Kommissionen har foretaget et åbenbart urigtigt skøn, at der foreligger magtfordrejning, eller at Kommissionen åbenbart har overskredet grænserne for sit skøn (jf. i denne retning dom af 21.7.2011, Etimine, C-15/10, EU:C:2011:504, præmis 60 og den deri nævnte retspraksis).

159    Som det fremgår af referencedokumentet vedrørende nPB af 1. juli 2015, var betragtningerne vedrørende kategoriseringen af dette stof og af trichlorethylen baseret på oplysninger fremlagt af industrien, ifølge hvilke nPB kunne anvendes som alternativ til trichlorethylen til dampaffedtning og overfladerensning. I denne sammenhæng bemærkes det, at det for det første fremgår af dokumentet af 1. juli 2015 med bemærkninger fra interessenterne og henvisninger til svarene vedrørende udkastet til den sjette anbefaling med henblik på optagelse af nPB i bilag XIV, at visse aktører på markedet påtænkte at anvende nPB som erstatning for trichlorethylen. For det andet fremgår det af dokumentet af 19. november 2011 med bemærkninger til forslaget om at identificere nPB som et særligt problematisk stof og svar på disse bemærkninger, at nPB ifølge visse aktører på markedet i årevis var blevet anvendt som direkte erstatning for trichlorethylen til dampaffedtning og overfladerensning.

160    Henset til disse forhold kan det ikke lægges til grund, at Kommissionens konklusion om, at der forelå en risiko for, at trichlorethylen ville blive substitueret med nPB til dampaffedtning og overfladerensning, var usandsynlig.

161    Sagsøgernes øvrige argumenter ændrer ikke ved denne konklusion.

162    For det første kan den omstændighed alene, at salget af nPB ikke steg fra det øjeblik, hvor trichlorethylen blev omfattet af godkendelsesordningen, nemlig fra den 21. april 2016, ikke godtgøre, at Kommissionen har foretaget et åbenbart urigtigt skøn vedrørende kategoriseringskriteriet. Det kan navnlig ikke udelukkes, at denne manglende stigning i salget skyldes det forhold, at nPB ved ECHA’s afgørelse af 19. december 2012 var blevet identificeret som kandidatstof, der kunne optages i bilag XIV.

163    For det andet kan den omstændighed, at det i Kommissionens afgørelse af 10. august 2018 om godkendelse af trichlorethylen til visse anvendelser er anført, at med hensyn til anvendelse af dette stof til rengøring af industridele med dampaffedtning findes der ikke passende alternative stoffer eller teknologier, der i teknisk og økonomisk henseende er anvendelige (jf. præmis 28 ovenfor), ikke – i modsætning til, hvad sagsøgerne har gjort gældende – godtgøre, at der er foretaget et åbenbart urigtigt skøn, som har betydning for de af Kommissionen anlagte betragtninger, som den anfægtede forordning er baseret på.

164    I det omfang sagsøgerne blot påberåber sig eksistensen af Kommissionens afgørelse af 10. august 2018 om godkendelse af trichlorethylen til visse anvendelser, er det tilstrækkeligt at bemærke, at den anfægtede forordning blev vedtaget før denne afgørelse, og at retmæssigheden af en retsakt vedtaget af Kommissionen skal vurderes i forhold til de oplysninger, som Kommissionen sad inde med på det tidspunkt, hvor den vedtog den (jf. i denne retning dom af 10.7.1986, Belgien mod Kommissionen, 234/84, EU:C:1986:302, præmis 16).

165    Under alle omstændigheder skal det, for så vidt som sagsøgernes argumenter går på, at der er uoverensstemmelse mellem på den ene side de betragtninger, som den anfægtede forordning er baseret på, og på den anden side de betragtninger, som Kommissionens afgørelse af 10. august 2018 om godkendelse af trichlorethylen til visse anvendelser er baseret på, bemærkes, at denne afgørelse blev vedtaget på grundlag af artikel 60, stk. 4, i forordning nr. 1907/2006. Et af de krav, som er fastsat i denne bestemmelse, er, at der ikke findes »passende« alternative stoffer eller teknologier. Det kan følgelig ikke udledes af denne afgørelse, at hvis nPB ikke var blevet optaget i bilag XIV, ville der – i teknisk eller økonomiske henseende – ikke have været nogen potentiel risiko for, at trichlorethylen ville blive erstattet af nPB. Når Kommissionen ikke identificerede nPB som et passende alternativt stof i forhold til trichlorethylen, kan det også skyldes det forhold, at den fandt, at der ikke var tale om et passende alternativ, fordi man havde at gøre med et stof, som på tidspunktet for vedtagelsen af den omhandlede afgørelse var opført i bilag XIV.

166    Det bemærkes desuden, at Kommissionens afgørelse om godkendelse af trichlorethylen til visse anvendelser blev vedtaget mere end et år efter vedtagelsen af den anfægtede forordning, efter en godkendelsesprocedure som den i afsnit VII, kapitel 2, i forordning nr. 1907/2006 omhandlede. Som det fremgår af denne forordnings artikel 62, stk. 4, litra e), skal en ansøgning om godkendelse bl.a. omfatte en analyse af alternativer, der tager hensyn til risiciene i forbindelse hermed, samt til de tekniske og økonomiske muligheder for en substitution, herunder i relevant omfang oplysninger om eventuelle forsknings- og udviklingsaktiviteter fra ansøgerens side. I øvrigt bemærkes, at når en godkendelse udstedes i henhold til artikel 60, stk. 4, i forordning nr. 1907/2006, skal Kommissionen bl.a. undersøge, om der ikke findes passende alternative stoffer eller teknologier. Som det fremgår af denne forordnings artikel 60, stk. 5, tager Kommissionen ved sin vurdering heraf alle relevante aspekter i betragtning.

167    Mens det i forbindelse med en procedure, der fører til vedtagelse af en afgørelse om godkendelse på grundlag af artikel 60, stk. 4, i forordning nr. 1907/2006, kræves, at Kommissionen foretager en vurdering af, om der findes passende alternative stoffer eller teknologier, under hensyntagen til alle relevante aspekter, er dette imidlertid ikke et krav i forbindelse med en procedure, der fører til optagelse af et stof i bilag XIV (jf. præmis 156 og 157 ovenfor). I øvrigt råder Kommissionen i forbindelse med en godkendelsesprocedure over specifikke oplysninger i denne henseende, og herunder navnlig de oplysninger, som ansøgeren om godkendelse har indsendt, hvilket ikke nødvendigvis er tilfældet i forbindelse med den procedure, som fører til optagelse af et stof i nævnte bilag.

168    Henset til disse betragtninger kan den omstændighed, at det i Kommissionens afgørelse af 10. august 2018 er anført, at med hensyn til anvendelse af dette stof til rengøring af industridele med dampaffedtning findes der ikke passende alternative stoffer eller teknologier, der i teknisk og økonomisk henseende er anvendelige, ikke i sig selv godtgøre, at der er foretaget et åbenbart urigtigt skøn, som har betydning for de af Kommissionen anlagte betragtninger, som den anfægtede forordning er baseret på.

169    Henset til disse betragtninger må de argumenter, som tager sigte på at rejse tvivl om rigtigheden af Kommissionens betragtninger vedrørende kategoriseringen af nPB og af trichlorethylen, ligeledes forkastes, og dermed må samtlige de argumenter, som er fremført i forbindelse med det tredje anbringende, forkastes.

170    Henset til ovenstående betragtninger må det tredje anbringende forkastes.

2.      Det fjerde anbringendes andet led om, at Kommissionens betragtninger vedrørende kategoriseringen ikke er i overensstemmelse med princippet om beskyttelse af den berettigede forventning

171    I forbindelse med det fjerde anbringendes andet led har sagsøgerne gjort gældende, at Kommissionen tilsidesatte princippet om beskyttelse af den berettigede forventning ved at undlade at tage hensyn til ECHA’s administrative retningslinjer vedrørende prioriteringen af kandidatstoffer. Kommissionen er forpligtet til at tage hensyn til disse retningslinjer ved analysen af ECHA’s anbefalinger. Sagsøgerne havde modtaget præcise løfter om, at ECHA i forbindelse med sin anbefaling ville anvende betragtningerne vedrørende kategoriseringen af stoffer, således som de var beskrevet i vejledningen om den almindelige fremgangsmåde af 28. maj 2010. Ifølge denne vejledning vedrørte betragtningerne vedrørende kategoriseringen af stoffer, som skulle tages i betragtning ved fastsættelsen af den overordnede prioritet for et stof, en anden form af det omhandlede stof. Først og fremmest var det imidlertid ikke muligt at identificere nPB som værende en anden form af trichlorethylen. Der var tale om meget forskellige stoffer, som ikke har nogen kemisk lighed. Dernæst foretog hverken ECHA eller Kommissionen nogen egentlig substitutionsanalyse. Endelig steg mængderne af nPB ikke reelt efter optagelsen af trichlorethylen i bilag XIV.

172    Kommissionen har, støttet af ECHA, bestridt sagsøgernes argumenter.

173    Det bemærkes for det første, at de argumenter, som er fremført til støtte for, at princippet om beskyttelse af den berettigede forventning skulle være tilsidesat, er grundløse, idet Kommissionen ikke er bundet af retningslinjer, som er udarbejdet af ECHA (jf. præmis 129 ovenfor).

174    For det andet skal det, for så vidt som sagsøgernes argumenter går på, at der skulle foreligge en fejl i det ræsonnement, som blev fulgt af Kommissionen – som besluttede at følge ECHA’s anbefaling (jf. præmis 130 ovenfor) – bemærkes, at sagsøgerne i denne sammenhæng kun har gjort gældende, at Kommissionens betragtninger ikke er i overensstemmelse med ECHA’s retningslinjer i vejledningen om den almindelige fremgangsmåde af 28. maj 2010, selv om Kommissionen henviste til denne vejledning i sin skrivelse af 18. september 2015. Det må imidlertid konstateres, at Kommissionen ikke i denne skrivelse henviste til vejledningen om den almindelige fremgangsmåde af 28. maj 2010, men til prioriteringsvejledningen af 10. februar 2014. I øvrigt må sagsøgernes argument om, at der i fodnote 3 i bilaget til denne skrivelse og i referencedokumentet vedrørende nPB af 1. juli 2015 skulle være henvist til vejledningen om den almindelige fremgangsmåde af 28. maj 2010, forkastes. Det skal i denne forbindelse blot konstateres, at hyperlinkene i disse dokumenter, som sagsøgerne henviser til, i øjeblikket ikke linker til vejledningen om den almindelige fremgangsmåde af 28. maj 2010, men til prioriteringsvejledningen af 10. februar 2014, og at sagsøgerne ikke har fremført argumenter med henblik på at godtgøre, at målet for disse hyperlinks er blevet ændret. Sagsøgernes argument bygger således på den urigtige forudsætning, at Kommissionen og ECHA baserede sig på vejledningen om den almindelige fremgangsmåde af 28. maj 2010. I denne sammenhæng bemærkes ligeledes, at betragtninger vedrørende kategorisering ifølge prioriteringsvejledningen af 10. februar 2014 ikke er begrænset til forskellige former af det samme stof, men også kan inddrage den potentielle mulighed for substitution.

175    Henset til disse betragtninger må argumenterne om, at Kommissionen ikke overholdt ECHA’s administrative retningslinjer, forkastes.

176    For det tredje må de af sagsøgernes argumenter, som er sammenfattet i præmis 171 ovenfor – for så vidt som de tager sigte på at godtgøre, at Kommissionen tilsidesatte sin begrundelsespligt, eller at dens betragtninger vedrørende kategoriseringen af nPB og af trichlorethylen var åbenbart urigtige – forkastes under henvisning til betragtningerne i præmis 137-169 ovenfor.

177    For det fjerde kan det, henset til anvisningerne i prioriteringsvejledningen af 10. februar 2014 – i modsætning til, hvad sagsøgerne har anført – ikke lægges til grund, at disse ikke blev tilstrækkeligt informeret til at kunne udøve deres ret til deltagelse i henhold til forordning nr. 1907/2006 i den procedure, der førte til vedtagelsen af den anfægtede forordning, og til effektivt at kunne gøre deres interesser gældende.

178    Henset til ovenstående betragtninger må det fjerde anbringendes andet led forkastes.

C.      Det sjette anbringende vedrørende tilsidesættelse af ligebehandlingsprincippet og princippet om forbud mod forskelsbehandling

179    Sagsøgerne har gjort gældende, at Kommissionen har tilsidesat ligebehandlingsprincippet og princippet om forbud mod forskelsbehandling.

180    Indledningsvis bemærkes, at ligebehandlingsprincippet og princippet om forbud mod forskelsbehandling forbyder, at ensartede situationer behandles forskelligt, og at forskellige situationer behandles ens, medmindre en sådan behandling er objektivt begrundet (dom af 28.6.1990, Hoche, C-174/89, EU:C:1990:270, præmis 25).

181    De omstændigheder, som kendetegner forskellige situationer og deres ensartede karakter, skal navnlig fastlægges og vurderes på grundlag af indholdet af og formålet med den EU-retsakt, der indfører en forskellig behandling. Endvidere skal der i denne sammenhæng tages hensyn til de principper, der gælder inden for det område, som den pågældende retsakt henhører under, og de formål, der forfølges på det pågældende område (dom af 16.12.2008, Arcelor Atlantique et Lorraine m.fl., C-127/07, EU:C:2008:728, præmis 26).

182    En forskellig behandling er begrundet, når den er baseret på et objektivt og rimeligt kriterium, dvs. når den beror på et med den pågældende lovgivning lovligt tilstræbt formål, og når forskellen står i rimeligt forhold til det formål, som tilstræbes med denne behandling (dom af 16.12.2008, Arcelor Atlantique et Lorraine m.fl., C-127/07, EU:C:2008:728, præmis 47).

183    Sagsøgerne har som et første punkt gjort gældende, at orangemønje, blymonoxid, pentablytetraoxidsulfat og tribasisk blysulfat i den sjette prioriteringsrunde fik højere samlede prioriteringsresultater end nPB vedrørende de kriterier, som er nævnt i artikel 58, stk. 3, første afsnit, litra a)-c), i forordning nr. 1907/2006. I modsætning til nPB blev disse stoffer imidlertid ikke opført i bilag XIV, hvilket udgør en tilsidesættelse af ligebehandlingsprincippet og princippet om forbud mod forskelsbehandling.

184    Kommissionen har, støttet af ECHA, bestridt sagsøgernes argumenter.

185    I denne forbindelse erindres for det første, at Kommissionen i den anfægtede forordning baserede sig på ECHA’s anbefaling og dermed på dettes konklusioner som resultat af den sjette prioriteringsrunde.

186    For det andet bemærkes, at det ganske vist fremgår af artikel 58, stk. 3, første afsnit, i forordning nr. 1907/2006, at ECHA ved fastsættelsen af prioriteringsrækkefølgen for kandidatstoffer skal tage hensyn til tre kriterier, nemlig for det første, om de omhandlede stoffer er persistente, bioakkumulerende og toksiske, og om de er meget persistente og meget bioakkumulerende [litra a)], for det andet, om de har en vidt udbredt anvendelse [litra b)], og for det tredje, om de anvendes i store mængder [litra c)].

187    Det fremgår imidlertid ligeledes af artikel 58, stk. 3, i forordning nr. 1907/2006, at de i præmis 186 ovenfor nævnte kriterier ikke er de eneste, der kan inddrages i denne sammenhæng. Som det følger af anvendelsen af ordet »normalt« i dette stykkes første afsnit, udgør de tre udtrykkeligt nævnte kriterier nemlig dels ikke en udtømmende liste over alle de kriterier, som kan tages i betragtning. Dels skal der også, som det fremgår af andet afsnit, første punktum, i dette stykke, i denne sammenhæng tages hensyn til ECHA’s kapacitet til behandle ansøgninger inden for de fastlagte frister.

188    For det tredje bemærkes, at Kommissionen har en vid skønsbeføjelse hvad angår de kriterier, som den inddrager i forbindelse med prioriteringen af de forskellige kandidatstoffer (jf. præmis 158 ovenfor). Det kan ikke lægges til grund, at Kommissionen foretog et åbenbart urigtigt skøn ved at tage hensyn til kriteriet vedrørende kategoriseringen af nPB og af trichlorethylen. Det må tværtimod fastslås, at dette kriterium – som tager hensyn til den potentielle mulighed for substitution af et kandidatstof med andre kandidatstoffer eller stoffer, som allerede er optaget i bilag XIV – tager sigte på overholde principperne i og opfylde de mål, der forfølges med forordning nr. 1907/2006. Det tager således sigte på at undgå, at stoffer, som er kandidater til optagelse, eller som allerede er optaget i dette bilag, i det mindste midlertidigt kan erstattes af andre stoffer, der selv er identificerede som særligt problematiske. Det tager således sigte på et af formålene med godkendelseskravet, nemlig efterhånden at erstatte særligt problematiske stoffer af egnede alternative stoffer eller teknologier (artikel 55 i forordning nr. 1907/2006).

189    Sagsøgernes argument om, at orangemønje, blymonoxid, pentablytetraoxidsulfat og tribasisk blysulfat fik højere samlede prioriteringsresultater end nPB vedrørende de kriterier, som er udtrykkeligt nævnt i artikel 58, stk. 3, første afsnit, litra a)-c), i forordning nr. 1907/2006, kan følgelig ikke som sådan godtgøre, at Kommissionen tilsidesatte ligebehandlingsprincippet og princippet om forbud mod forskelsbehandling.

190    For det fjerde må sagsøgernes argumenter i forbindelse med det sjette anbringende – for så vidt som de tager sigte på at rejse tvivl om de betragtninger, som Kommissionen lagde til grund for sin konklusion om, at der var en potentiel risiko for, at trichlorethylen ville blive erstattet af nPB – forkastes under henvisning til betragtningerne i præmis 136-169 ovenfor.

191    For det femte skal sagsøgernes argument om, at Kommissionen lagde for stor vægt på kategoriseringskriteriet i forhold til de kriterier, som er udtrykkeligt nævnt i artikel 58, stk. 3, første afsnit, litra a)-c), i forordning nr. 1907/2006, undersøges.

192    Det skal indledningsvis bemærkes, at Kommissionen i sin skrivelse af 18. september 2015 anførte, at kategoriseringskriteriet berettigede, at nPB blev anset for at være et kandidatstof med prioritet til optagelse i bilag XIV, selv hvis det samlede prioriteringsresultat vedrørende de kriterier, som er angivet i nævnte forordnings artikel 58, stk. 3, første afsnit, litra a)-c), var meget lavt. Kommissionens betragtning herom tog ikke alene sigte på det tilfælde, at nPB fik et samlet resultat på 20/45, men også det tilfælde, at stoffet kun opnåede et prioriteringsresultat på 17/45. Det bemærkes således for det første, at Kommissionen i denne skrivelse først udtalte sig om sagsøgernes argumenter med henblik på at godtgøre, at nPB burde have opnået et resultat på 17/45 og ikke 20/45, og at Kommissionen indledte sine betragtninger vedrørende kategorisering med adverbiet »desuden« (furthermore), hvoraf det kan udledes, at der var tale om en betragtning, som gjaldt uanset spørgsmålet om, hvorvidt nPB burde have opnået et resultat på 17/45 eller 20/45. Det skal for det andet fastslås, at Kommissionens henvisning til et »meget lavt resultat« omfatter resultatet 17/45 og endda visse resultater, som er lavere end dette. Det bemærkes i denne forbindelse, at nogle kandidatstoffer, som i den sjette prioriteringsrunde kun opnåede resultatet 1/45, blev optaget i bilag XIV på grund af betragtninger vedrørende kategoriseringen, som f.eks. de phthalater, der er nævnt i ECHA’s endelige resultater (jf. præmis 10 ovenfor).

193    Hvad angår sagsøgernes argumenter må det konstateres, at de alene har gjort gældende, at der ligeledes forelå betragtninger om kategorisering vedrørende andre stoffer, som f.eks. orangemønje, blymonoxid, pentablytetraoxidsulfat og tribasisk blysulfat.

194    For det første fremgår det imidlertid af ECHA’s endelige resultater (jf. præmis 10 ovenfor) – der var blevet opdateret under hensyntagen til de bemærkninger, som var modtaget om udkastet til anbefaling – at med hensyn til orangemønje, blymonoxid, pentablytetraoxidsulfat og tribasisk blysulfat syntes det mindre oplagt, at der skulle foreligge en potentiel risiko for, at disse stoffer blev anvendt til at erstatte andre kandidatstoffer eller andre stoffer, som allerede var optaget i bilag XIV.

195    For det andet bemærkes, at som Kommissionen har anført, uden at det er blevet bestridt af sagsøgerne, var anvendelserne af nPB begrænsede, og den forventede arbejdsbyrde ved det anslåede antal ansøgninger om godkendelse var således mindre for nPB end for sammenlignelige stoffer, som ikke blev optaget i bilag XIV, og som havde mere forskellige anvendelser.

196    I øvrigt kan Kommissionens fremgangsmåde ikke anses for at være inkonsekvent, idet den optog kandidatstoffer i bilag XIV, som havde opnået samlede prioriteringsresultater vedrørende de kriterier, der er nævnt i artikel 58, stk. 3, første afsnit, i forordning nr. 1907/2006, der var klart lavere end resultatet 17/45.

197    Under disse omstændigheder kan det ikke lægges til grund, at Kommissionen tilsidesatte princippet om ligebehandling og princippet om forbud mod forskelsbehandling ved at beslutte at optage nPB i bilag XIV, men ikke orangemønje, blymonoxid, pentablytetraoxidsulfat og tribasisk blysulfat, som havde fået højere prioriteringsresultater end nPB. Dette er tilfældet uafhængigt af spørgsmålet om, hvorvidt nPB burde have fået et prioriteringsresultat på 20/45 eller på 17/45 for de kriterier, som er nævnt i artikel 58, stk. 3, første afsnit, litra a)-c), i forordning nr. 1907/2006.

198    Som det andet punkt har sagsøgerne gjort gældende, at hvis nPB havde opnået et samlet prioriteringsresultat på 17/45 for de kriterier, som er nævnt i artikel 58, stk. 3, første afsnit, litra a)-c), i forordning nr. 1907/2006, ville det have fået det samme samlede resultat som antimonblygul. Følgelig er nPB, som blev optaget i bilag XIV, og antimonblygul, som ikke blev det, blevet behandlet forskelligt, selv om der var tale om ensartede situationer.

199    Kommissionen har, støttet af ECHA, bestridt sagsøgernes argumenter.

200    I denne forbindelse bemærkes for det første, at der ganske vist er anført betragtninger vedrørende kategoriseringskriteriet både i referencedokumentet vedrørende nPB af 1. juli 2015 og i referencedokumentet vedrørende antimonblygul af 1. juli 2015.

201    Det må imidlertid konstateres, at Kommissionen som anført i præmis 153-160 ovenfor med hensyn til nPB rådede over oplysninger om, at dette stof kunne anvendes som alternativ til trichlorethylen til dampaffedtning og overfladerensning. I referencedokumentet vedrørende nPB af 1. juli 2015 er det således anført, at dette stof ifølge bemærkninger, som blev indsendt under den offentlige høring, kunne anvendes som alternativ til trichlorethylen for nogle af dets anvendelser. I referencedokumentet vedrørende antimonblygul af 1. juli 2015 var det derimod anført, at det på grundlag af de tilgængelige oplysninger forekom usandsynligt, at der skulle være mulighed for substitution mellem antimonblygul og et andet kandidatstof på grund af forskelle i deres fysisk-kemiske egenskaber.

202    Sagsøgernes argumenter i forbindelse med det sjette anbringende må i øvrigt – for så vidt som de tager sigte på at rejse tvivl om de betragtninger, som Kommissionen lagde til grund for sin konklusion om, at der var en potentiel risiko for, at trichlorethylen ville blive erstattet af nPB – forkastes under henvisning til betragtningerne i præmis 136-178 ovenfor.

203    Selv hvis nPB og antimonblygul burde have fået det samme samlede prioriteringsresultat for de kriterier, som er nævnt i artikel 58, stk. 3, første afsnit, i forordning nr. 1907/2006, nemlig resultatet 17/45, kan sagsøgernes argumenter følgelig ikke godtgøre, at Kommissionen tilsidesatte princippet om ligebehandling og princippet om forbud mod forskelsbehandling ved at optage nPB, men ikke antimonblygul, i bilag XIV.

204    For det andet bemærkes det, at der under alle omstændigheder ifølge ECHA’s anbefaling, som Kommissionen baserede sig på, skulle tildeles nPB et samlet prioriteringsresultat på 20/45 for de kriterier, som er nævnt i artikel 58, stk. 3, første afsnit, litra a)-c), i forordning nr. 1907/2006. Som der er blevet redegjort for i præmis 41-135 ovenfor, kan sagsøgernes argumenter ikke rejse tvivl om denne konklusion. Den forskellige behandling af nPB og antimonblygul var følgelig også begrundet som følge af deres samlede prioriteringsresultater.

205    Henset til ovenstående betragtninger må det sjette anbringende forkastes.

D.      Det fjerde anbringendes tredje led om, at sagsøgerne i lyset af prioriteringsresultatet for nPB ikke kunne have forventet, at dette stof blev anset for at være et prioritetsstof

206    I forbindelse med det fjerde anbringendes tredje led har sagsøgerne gjort gældende, at de, henset til det samlede prioriteringsresultat på 20/45, som nPB fik for de kriterier, som er nævnt i artikel 58, stk. 3, første afsnit, litra a)-c), i forordning nr. 1907/2006, eller det resultat på 17/45, som det burde have fået i lyset af ECHA’s administrative retningslinjer, ikke kunne have forventet, at nPB blev optaget i bilag XIV. Selv resultatet på 20/45 er lavere end de resultater, som blev tildelt de fleste af de stoffer, som blev undersøgt under den sjette prioriteringsrunde. Nogle stoffer, som opnåede resultater på 23/45 eller 28/45, blev ikke anbefalet med henblik på optagelse, fordi der var andre stoffer, som havde en højere prioritering. Ifølge sagsøgerne burde et stof, som opnåede resultatet 17/45 – det resultat, som nPB burde have fået, hvis Kommissionen ikke havde begået en fejl i bedømmelsen i forhold til mængdekriteriet – i øvrigt hverken blive anbefalet af ECHA eller optaget i dette bilag af Kommissionen.

207    Kommissionen har, støttet af ECHA, bestridt sagsøgernes argumenter.

208    For så vidt som sagsøgernes argumenter er fremført til støtte for, at der skulle foreligge en tilsidesættelse af princippet om beskyttelse af den berettigede forventning, bemærkes under henvisning til betragtningerne i præmis 129 ovenfor som det første punkt, at Kommissionen hverken er bundet af ECHA’s administrative retningslinjer eller dets anbefalinger, og at det af denne grund derfor må udelukkes, at der kan foreligge nogen tilsidesættelse af princippet om beskyttelse af den berettigede forventning i det foreliggende tilfælde.

209    Som det andet punkt skal det, for så vidt som sagsøgerne har gjort gældende, at Kommissionen selv henviste til ECHA’s administrative retningslinjer, for det første erindres, at når Kommissionen beslutter at følge en anbefaling fra ECHA, og når agenturet i denne anbefaling har baseret sig på den metode, som fremgår af dets administrative retningslinjer, må argumenter om, at Kommissionens betragtninger ikke er i overensstemmelse med ECHA’s administrative retningslinjer, anses for at tage sigte på at godtgøre, at Kommissionens ræsonnement er behæftet med en fejl (jf. præmis 130 ovenfor).

210    For det andet bemærkes, at i modsætning til, hvad sagsøgerne har anført, må det konstateres, at det ikke kan udledes af prioriteringsvejledningen af 10. februar 2014, at alene prioriteringsresultatet for de kriterier, som er nævnt i artikel 58, stk. 3, første afsnit, litra a)-c), i forordning nr. 1907/2006, er afgørende for afgørelsen om at optage et kandidatstof i bilag XIV, eller at andre kriterier, som f.eks. kategoriseringskriteriet, ikke kan tages i betragtning i denne sammenhæng. Det er tværtimod klart angivet i denne vejlednings punkt 6, at der ved fastsættelsen af prioriteringsrækkefølgen for kandidatstoffer ligeledes kan tages hensyn til kriteriet vedrørende kategorisering sammen med andre kandidatstoffer eller stoffer, som allerede er optaget i bilag XIV.

211    Henset til ovenstående betragtninger må også det fjerde anbringendes tredje led forkastes, og dermed må det fjerde anbringende forkastes i sin helhed, uafhængigt af spørgsmålet om, hvorvidt nPB skulle tildeles et samlet prioriteringsresultat på 20/45 for de kriterier, som er nævnt i artikel 58, stk. 3, første afsnit, litra a)-c), i forordning nr. 1907/2006, som fastslået af Kommissionen, eller på 17/45, således som sagsøgerne hævder.

E.      Det andet anbringende vedrørende tilsidesættelse af artikel 55 i forordning nr. 1907/2006, tilsidesættelse af konkurrenceevnemålet og tilsidesættelse af sagsøgernes ret til at drive virksomhed og frie handelsret samt det femte anbringende vedrørende tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet

212    I forbindelse med det andet anbringende har sagsøgerne gjort gældende, at den anfægtede forordning ikke er i overensstemmelse med artikel 55 i forordning nr. 1907/2006, at den strider mod det konkurrenceevnemål, som forfølges med nævnte forordning, og at den gør indgreb i deres frie handelsret. I forbindelse med det femte anbringende har de gjort gældende, at den anfægtede forordning ikke er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet.

213    Først vil sagsøgernes argumenter om, at den anfægtede forordning hverken er i overensstemmelse med artikel 55 i forordning nr. 1907/2006 eller med det konkurrenceevnemål, som forfølges med denne forordning, blive undersøgt. Dernæst vil sagsøgernes argumenter til støtte for, at der foreligger en tilsidesættelse af sagsøgernes frie handelsret og proportionalitetsprincippet, blive undersøgt.

1.      Tilsidesættelse af artikel 55 i forordning nr. 1907/2006 og af det konkurrenceevnemål, der forfølges med denne forordning

214    I forbindelse med det andet anbringende har sagsøgerne gjort gældende, at den anfægtede forordning ikke er i overensstemmelse med artikel 55 i forordning nr. 1907/2006, eftersom den ikke sikrer, at det indre marked fungerer efter hensigten.

215    Kommissionen har, støttet af ECHA, bestridt sagsøgernes argumenter.

216    I denne henseende bemærkes for det første, at formålet med forordning nr. 1907/2006 i henhold til artikel 1, stk. 1, heri er at sikre såvel et højt beskyttelsesniveau for menneskers sundhed og miljøet, herunder fremme af alternativer til vurdering af stoffers farlighed, som fri bevægelighed for stoffer i det indre marked og samtidig styrke konkurrenceevne og innovation.

217    Artikel 55 i forordning nr. 1907/2006, der har overskriften »Formålet med godkendelse og overvejelser om substitution«, fastsætter følgende:

»Formålet med dette afsnit er at sikre, at det indre marked fungerer efter hensigten, samtidig med at det sikres, at risici i forbindelse med særligt problematiske stoffer er tilstrækkeligt kontrolleret, og at disse stoffer efterhånden erstattes af egnede alternative stoffer eller teknologier, hvis disse er økonomisk og teknisk levedygtige. Alle producenter, importører og downstream-brugere, der ansøger om godkendelse, skal med henblik herpå analysere tilgængeligheden af alternativer samt overveje de hermed forbundne risici og de tekniske og økonomiske muligheder for substitution.«

218    Det kan ikke udledes af disse bestemmelser, at det vil være i strid med bestemmelserne i forordning nr. 1907/2006 eller med de formål, som denne forfølger, at optage kandidatstoffer, der skal anses for at være prioritetsstoffer, i bilag XIV.

219    Det skal for det andet bemærkes, at som sagsøgerne udtrykkeligt har anført i deres skriftlige indlæg, er grunden til, at de mener, at optagelsen af nPB i bilag XIV ikke var i overensstemmelse med hverken artikel 55 i forordning nr. 1907/2006 eller det konkurrenceevnemål, som denne forordning forfølger, at nPB efter deres opfattelse ikke burde have været anset for at være et kandidatstof med prioritet.

220    I denne forbindelse har sagsøgerne først henvist til deres argumenter om Kommissionens betragtninger vedrørende kategoriseringen af nPB og af trichlorethylen. Disse argumenter er allerede blevet behandlet og forkastet i præmis 136-178 ovenfor.

221    Dernæst har sagsøgerne gjort gældende, at nPB ikke burde have fået et samlet prioriteringsresultat på 20/45 for de kriterier, som er nævnt i artikel 58, stk. 3, første afsnit, litra a)-c), i forordning nr. 1907/2006, men kun 17/45. I denne forbindelse bemærkes for det første, at som der allerede er blevet redegjort for i præmis 41-135 ovenfor, kan de af sagsøgerne fremførte argumenter ikke rejse tvivl om Kommissionens konklusion om, at efter den metode, som ECHA anvendte, skulle det samlede resultat for nPB være 20/45. For det andet kan sagsøgernes argumenter, som der er blevet redegjort for i præmis 179-211 ovenfor, under alle omstændigheder, og selv hvis nPB kun burde have opnået et resultat på 17/45, ikke godtgøre, at de betragtninger, som Kommissionen lagde til grund for sin afgørelse om at optage nPB i bilag XIV, var åbenbart urigtige.

222    Henset til disse betragtninger må de argumenter, som sagsøgerne har fremført til støtte for, at der skulle foreligge en tilsidesættelse af artikel 55 i forordning nr. 1907/2006 og af denne forordnings konkurrenceevnemål, forkastes.

2.      Tilsidesættelse af sagsøgernes frie handelsret og af proportionalitetsprincippet

223    I forbindelse med det andet anbringende har sagsøgerne gjort gældende, at Kommissionen ved at optage nPB i bilag XIV, selv om stoffet ikke opfyldte prioriteringskriterierne, gjorde indgreb i deres frihed til at drive virksomhed og frie handelsret, som er sikret ved artikel 16 i chartret om grundlæggende rettigheder og anerkendt som et almindeligt princip i EU-retten. I forbindelse med det femte anbringende har de gjort gældende, at Kommissionen har tilsidesat proportionalitetsprincippet. For det første overskred den anfægtede forordning grænserne for, hvad der var passende og nødvendigt for at opnå de formål, som forfølges med prioriteringen af stoffer med henblik på optagelse i bilag XIV. Formålet med at fastsætte prioriteringsrækkefølgen for kandidatstoffer er at udvælge særligt problematiske stoffer, som bør optages i bilag XIV som prioritetsstoffer. I forbindelse med den sjette prioriteringsrunde udviste nPB imidlertid ikke en høj prioritet. For det andet var den anfægtede forordning ikke den mindst bebyrdende foranstaltning, som Kommissionen kunne have anvendt. Ifølge sagsøgerne havde Kommissionen for det første kunnet anmode ECHA om at genoverveje sin anbefaling i lyset af de oplysninger, som sagsøgerne havde indsendt, og for det andet havde den kunnet beslutte ikke at optage nPB i bilag XIV på trods af ECHA’s anbefaling og udsætte optagelsen af dette stof i bilaget.

224    Kommissionen har, støttet af ECHA, bestridt sagsøgernes argumenter.

225    I denne forbindelse bemærkes for det første, at friheden til at drive virksomhed og den frie handelsret i henhold til artikel 16 i chartret om grundlæggende rettigheder er anerkendt i overensstemmelse med EU-retten og national lovgivning og praksis. Denne rettighed er imidlertid ikke en absolut rettighed, men skal ses i sammenhæng med dens funktion i samfundet. Som det fremgår af artikel 52, stk. 1, i chartret om grundlæggende rettigheder, kan udøvelsen af den nemlig underkastes begrænsninger, forudsat at disse faktisk opfylder de almene hensyn, som Unionen forfølger, eller et behov for beskyttelse af andres rettigheder og friheder og er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet (jf. i denne retning dom af 17.3.2016, Zoofachhandel Züpke m.fl. mod Kommissionen, T-817/14, EU:T:2016:157, præmis 126).

226    For det andet skal det bemærkes, at sagsøgerne med deres argumenter ikke sætter spørgsmålstegn ved muligheden for at opføre prioriterede kandidatstoffer i bilag XIV i henhold til artikel 58 i forordning nr. 1907/2006. De har alene gjort gældende dels, at optagelsen af nPB i bilag XIV skete for tidligt, fordi dette stof ikke var et prioritetsstof, dels at dets for tidlige optagelse i det omhandlede bilag har begrænset deres frihed til at drive virksomhed og deres frie handelsret på uforholdsmæssig måde.

227    For det tredje skal det hvad angår de argumenter, som sagsøgerne har fremført med henblik på at godtgøre, at optagelsen af nPB i bilag XIV skete for tidligt, blot bemærkes, at der er tale om argumenter, som allerede er blevet behandlet og forkastet i præmis 219-221 ovenfor.

228    Henset til ovenstående betragtninger må sagsøgernes argumenter til støtte for, at der foreligger en tilsidesættelse af deres frihed til at drive virksomhed og deres frie handelsret og en tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet, ligeledes forkastes, og dermed må det andet og det femte anbringende forkastes i deres helhed.

229    Ingen af de anbringender, som sagsøgerne har fremført, er således begrundede. I denne sammenhæng skal det bemærkes, at selv hvis det samlede resultat for nPB kun burde have været 17/45, kunne Kommissionens betragtninger støttet på kategoriseringen af nPB og af trichlorethylen begrunde den anfægtede forordning.

230    Henset til samtlige ovenstående betragtninger skal Kommissionen frifindes.

 Sagsomkostninger

231    Ifølge procesreglementets artikel 134, stk. 1, pålægges det den tabende part at betale sagsomkostningerne, hvis der er nedlagt påstand herom. I henhold til procesreglementets artikel 138, stk. 3, kan Retten træffe afgørelse om, at andre intervenienter end de i denne bestemmelses stk. 1 og 2 nævnte skal bære deres egne omkostninger. Da sagsøgerne har tabt sagen, bør de pålægges at betale Kommissionens omkostninger i overensstemmelse med Kommissionens påstand herom. ECHA bærer sine egne omkostninger.

På grundlag af disse præmisser

udtaler og bestemmer

RETTEN (Femte Afdeling):

1)      Europa-Kommissionen frifindes.

2)      ICL-IP Terneuzen, BV, og ICL Europe Coöperatief UA bærer hver deres egne omkostninger og betaler de af Kommissionen afholdte omkostninger.

3)      Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA) bærer sine egne omkostninger.

Gratsias Labucka Dittrich

Afsagt i offentligt retsmøde i Luxembourg den 20. september 2019.

Underskrifter

*      Processprog: engelsk.