Language of document :

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Rayonen sad Nessebar (Bulgarien) den 5. august 2021 – »S.V.« OOD mod E. Ts. D.

(Sag C-485/21)

Processprog: bulgarsk

Den forelæggende ret

Rayonen sad Nessebar

Parter i hovedsagen

Sagsøger: »S.V.« OOD

Sagsøgt: E. Ts. D.

Præjudicielle spørgsmål

Er fysiske personer, som er ejere af lejligheder i et lejlighedskompleks, hvad angår de retlige forhold, som de indgår i, for så vidt angår administration og vedligeholdelse af lejlighedskompleksets fællesarealer, »forbrugere« (som omhandlet i artikel 2, litra b), i Rådets direktiv 93/13/EØF 1 af 5. april 1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler og artikel 2, nr. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/83/EU 2 af 25. oktober 2011)?

Er fysiske personers egenskab af »forbruger« for personer, som er ejere af lejligheder i et lejlighedskompleks, afhængig af, hvilken type retlige forhold de indgår i (individuel aftale om administration og vedligeholdelse af fællesarealerne, aftale i henhold til artikel 2, i zakon za upravlenie na etazjna sobstvenost (lejlighedsadministrationsloven), administration forestået af ejerforeningens generalforsamling)?

Er lovgivning, som tillader forskelsbehandling (hvad angår egenskaben »forbruger«) af ejerne i et lejlighedskompleks, afhængigt af, om ejerne har indgået en individuel aftale om administration og vedligeholdelse af lejlighedskompleksets fællesarealer eller ej (i sidstnævnte tilfælde er udgøres den administrative myndighed af ejerforeningens generalforsamling), i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/83/EU af 25. oktober 2011?

____________

1     EUT 1993, L 95, s. 29.

1     Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/83/EU af 25.10.2011 om forbrugerrettigheder, om ændring af Rådets direktiv 93/13/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/44/EF samt om ophævelse af Rådets direktiv 85/577/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF (EUT 2011, L 304, s. 64).