Sag anlagt den 10. august 2023 – Europa-Kommissionen mod Den Italienske Republik
(Sag C-519/23)
Processprog: italiensk
Parter
Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved B.-R. Killmann og D. Recchia, som befuldmægtigede)
Sagsøgt: Den Italienske Republik
Sagsøgerens påstande
Det fastslås, at Den Italienske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 45 TEUF, idet den ikke har genoprettet karrieren for tidligere lektorer med henblik på at sikre dem det vederlag, der skyldes dem, og betaling af de tilsvarende lønefterslæb.
Den Italienske Republik tilpligtes at betale sagsomkostningerne.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Kommissionen har gjort gældende, at Den Italienske Republik ikke har anvendt artikel 45 TEUF korrekt ved genoprettelsen af karrieren for universitetspersonale, der tidligere har været ansat som »lektorer« af flere italienske statslige universiteter.
Kommissionen har henvist til, at Domstolen allerede har haft lejlighed til at udtale sig om situationen for tidligere lektorer, der på daværende tidspunkt var ansat af seks italienske statslige universiteter. I den dom, der er afsagt i sag C-212/99 1 , fastslog Domstolen, at ligebehandlingsprincippet, der har fundet udtryk i artikel 45 TEUF, ikke alene indebærer et forbud mod åbenlyse former for forskelsbehandling, begrundet i nationalitet, men også mod alle former for skjult forskelsbehandling, som reelt fører til samme resultat 2 , og at den i Italien på daværende tidspunkt gældende retlige ramme gjorde det muligt for seks italienske universiteter at indføre en administrativ og kontraktlig praksis, der bevirkede, at der fandt forskelsbehandling sted, hvilket var til hinder for en genoprettelse af karrieren for tidligere lektorer, der skulle give disse lektorer de samme velerhvervede rettigheder som indenlandske arbejdstagere (inklusive lønforhøjelser, anciennitet og betaling af sociale sikringsbidrag fra datoen for første ansættelse) 3 .
I den dom, der blev afsagt i sag C-119/04 1 , undersøgte Domstolen de ændringer, der var foretaget af den italienske lovgivning med lovdekret nr. 2 af 14. januar 2004 om hasteforanstaltninger med hensyn til de økonomiske vilkår for sprogmedarbejdere på visse universiteter og vedrørende ligeværdige kvalifikationer 2 . Domstolen fastslog, at denne retlige ramme, der ikke var ukorrekt, satte de omhandlede universiteter i stand til at foretage en genoprettelse af de tidligere lektorers karrierer 3 .
Til trods for det ovenfor nævnte lovdekret og de årlige bevillinger på mere end 8 mio. EUR siden 2017 til de universiteter, som beskæftiger eller har beskæftiget tidligere lektorer (midler, der umiddelbart var betinget af indgåelse af supplerende kontrakter, men som på nuværende tidspunkt er fritaget for dette krav), har et stort antal tidligere lektorer endnu ikke opnået en genoprettelse af deres karriere. Ifølge Kommissionen befinder mange af disse personer sig fortsat i en situation med forskelsbehandling, hvilket er forbudt i henhold til artikel 45 TEUF.
____________
1 Dom af 26.6.2001, Kommissionen mod Italien, C-212/99, EU:C:2001:357.
1 Dom af 26.6.2001, Kommissionen mod Italien, C-212/99, EU:C:2001:357, præmis 24.
1 Dom af 26.6.2001, Kommissionen mod Italien, C-212/99, EU:C:2001:357, præmis 30 ff.
1 Dom af 18.7.2006, Kommissionen mod Italien, C-119/04, EU:C:2006:489.
1 GURI nr. 11 af 15.1.2004. Lovdekret nr. 2/2004, som ændret og ophøjet til lov ved lov nr. 36 af 5.3.2004 (GURI nr. 60 af 12.3.2004).
1 Dom af 18.7.2006, Kommissionen mod Italien, C-119/04, EU:C:2006:489, præmis 38 og 39.