Language of document :

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundesgerichtshof (Tyskland) den 10. august 2023 – Bundesverband der Verbraucherzentralen und Verbraucherverbände - Verbraucherzentrale Bundesverband e.V. mod NEW Niederrhein Energie und Wasser GmbH

(Sag C-518/23, NEW Niederrhein Energie und Wasser)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Bundesgerichtshof

Parter i hovedsagen

Sagsøger og revisionsappellant: Bundesverband der Verbraucherzentralen und Verbraucherverbände - Verbraucherzentrale Bundesverband e.V.

Sagsøgt og revisionsindstævnt: NEW Niederrhein Energie und Wasser GmbH

Præjudicielt spørgsmål

Skal de oplysninger, som den erhvervsdrivende i henhold til artikel 7, stk. 1, og stk. 4, litra c), i direktiv 2005/29/EF 1 skal give om den måde, hvorpå prisen udregnes, når prisfastsættelsen afhænger af forbruget, være udformet således, at en forbruger på grundlag af oplysningerne selv kan udregne prisen, når vedkommende kender sit eget forbrug?

____________

1     Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF af 11.5.2005 om virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked og om ændring af Rådets direktiv 84/450/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF, 98/27/EF og 2002/65/EF og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2006/2004 (direktivet om urimelig handelspraksis) (EUT 2005, L 149, s. 22).