Language of document : ECLI:EU:T:2013:260

Sag T-154/09

Manuli Rubber Industries SpA (MRI)

mod

Europa-Kommissionen

»Konkurrence – karteller – det europæiske marked for pumpeslanger til brug på havet – beslutning, der fastslår en overtrædelse af artikel 81 EF og EØS-aftalens artikel 53 – prisfastsættelse, opdeling af markedet og udveksling af kommercielt følsomme oplysninger – begrebet vedvarende eller gentaget overtrædelse – forældelse – begrundelsespligt – ligebehandling – berettiget forventning – bøder – overtrædelsens grovhed og varighed – formildende omstændigheder – samarbejde«

Sammendrag – Rettens dom (Første Afdeling) af 17. maj 2013

1.      Konkurrence – administrativ procedure – kommissionsbeslutning, der fastslår en overtrædelse – Kommissionen har bevisbyrden for en overtrædelse og dennes varighed – omfanget af bevisbyrden – graden af præcision, der kræves i Kommissionens bevisforhold – række indicier – domstolskontrol – rækkevidde – beslutning, der efterlader en tvivl hos retten – overholdelse af princippet om uskyldsformodning

(Art. 81, stk. 1, EF; art. 6, stk. 2, TEU; Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 48, stk. 1; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 2)

2.      Institutionernes retsakter – begrundelse – forpligtelse – rækkevidde – beslutning, der fastslår en overtrædelse af konkurrencereglerne

(Art. 81 EF og 253 EF; EØS-aftalen, art. 53)

3.      Konkurrence – bøder – retningslinjer for beregning af bøder – retlig karakter – vejledende regler, som indebærer en selvpålagt begrænsning af Kommissionens skønsbeføjelse – forpligtelse til at overholde principperne om ligebehandling, beskyttelse af den berettigede forventning og retssikkerhedsprincippet

(Art. 81, stk. 1, EF; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 23, stk. 2 og 3; Kommissionens meddelelse 2006/C 298/11)

4.      Konkurrence – bøder – størrelse – fastsættelse – bødenedsættelse som modydelse for den forfulgte virksomheds samarbejde – betingelser – betydelig merværdi af det bevismateriale, den pågældende virksomhed har fremlagt – rækkevidde – hensyntagen til det kronologiske element ved samarbejdet – procentsats for nedsættelsen

(Art. 81, stk. 1, EF; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 23, stk. 2 og 3); Kommissionens meddelelse 2006/C 298/11, punkt 23-26)

5.      Karteller – kompleks overtrædelse bestående af både en aftale og en samordnet praksis – overordnet kvalifikation som »aftale« og/eller »samordnet praksis« – lovlig – følger for de beviselementer, som skal tilvejebringes

(Art. 81, stk. 1, EF)

6.      Konkurrence – administrativ procedure – kommissionsbeslutning, der fastslår en overtrædelse – Kommissionen har bevisbyrden for en overtrædelse og dennes varighed – omfanget af bevisbyrden – samlet og vedvarende overtrædelse – manglende bevis for bestemte perioder i hele den pågældende periode – ingen betydning – afbrydelsen af virksomhedens deltagelse i overtrædelsen – gentagen overtrædelse – begreb – konsekvenser med hensyn til forældelse

(Art. 81, stk. 1, EF; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 2, art. 25, stk. 2, og art. 31)

7.      Konkurrence – bøder – størrelse – fastsættelse – kriterier – overtrædelsens grovhed – fastsættelse af bøden i forhold til de forhold, der indgår i vurderingen af overtrædelsens grovhed – den pågældende virksomheds samlede omsætning – omsætning vedrørende de varer, der er genstand for overtrædelsen – hensyntagen til de respektive omsætningstal – grænser

(Art. 81, stk. 1, EF; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 23, stk. 2 og 3; Kommissionens meddelelse 2006/C 210/02, punkt 19 og 20)

8.      EU-ret – principper – beskyttelse af den berettigede forventning – betingelser – præcise løfter afgivet af administrationen

9.      Konkurrence – bøder – størrelse – fastsættelse – kriterier – overtrædelsens grovhed – skønselementer – forhold, der vedrører selve overtrædelsen – den pågældende virksomheds situation

(Art. 81, stk. 1, EF; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 23, stk. 2 og 3; Kommissionens meddelelse 2006/C 210/02, punkt 20)

10.    Konkurrence – bøder – størrelse – fastsættelse – nødvendigt at tage hensyn til de pågældende virksomheders omsætning og sikre, at bøder er proportionale med denne omsætning – foreligger ikke

(Art. 81, stk. 1, EF; Rådets forordning nr. 17, art. 15, stk. 2, og nr. 1/2003, art. 23, stk. 2 og 3; Kommissionens meddelelse 2006/C 210/02)

11.    Konkurrence – bøder – størrelse – fastsættelse – kriterier – overtrædelsens grovhed – formildende omstændigheder – indførelse af et konkurrenceprogram – hensyntagen ikke påbudt

(Art. 81, stk. 1, EF; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 23, stk. 2 og 3; Kommissionens meddelelse 2006/C 210/02, punkt 29)

12.    Konkurrence – bøder – størrelse – fastsættelse – kriterier – overtrædelsens grovhed – formildende omstændigheder – virksomhed udsat for trusler og pres – ikke omfattet – virksomhedens passive rolle eller rolle som medløber – adfærd, der afviger fra den, der blev aftalt i kartellet – en aftales manglende reelle anvendelse – bedømmelseskriterier

(Art. 81, stk. 1, EF; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 23, stk. 2 og 3; Kommissionens meddelelse 2006/C 210/02, punkt 29)

13.    Konkurrence – bøder – størrelse – fastsættelse – kriterier – overtrædelsens grovhed og varighed – Kommissionens skøn – domstolsprøvelse – fuld prøvelsesret – retsvirkning

(Art. 81, stk. 1, EF og art. 229 EF; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 23, stk. 2 og 3, og art. 31)

1.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 100-107)

2.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 108 og 109)

3.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 114 og 115)

4.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 116-121, 318-322 og 337)

5.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 160-165, 169)

6.      På konkurrenceområdet regnes forældelsesfristen ifølge artikel 25, stk. 2, i forordning nr. 1/2003 fra den dag, hvor overtrædelsen er begået. Ved vedvarende eller gentagne overtrædelser regnes fristen dog først fra den dag, hvor overtrædelsen er ophørt.

I denne henseende må den omstændighed, at der foreligger en konkurrencebegrænsende praksis eller aftale, i de fleste tilfælde udledes ved en slutning ud fra et vist antal sammenfaldende omstændigheder og indicier, der, når de betragtes samlet, og i mangel af en anden logisk forklaring kan udgøre beviset for en tilsidesættelse af konkurrencereglerne. Sådanne indicier og sammenfaldende omstændigheder kan, når de vurderes som en helhed, ikke kun give oplysninger om den blotte forekomst af konkurrencebegrænsende adfærd eller aftaler, men også om varigheden af en vedvarende konkurrencebegrænsende adfærd eller om perioden for anvendelse af en aftale, der er indgået i strid med konkurrencereglerne.

En sådan tilsidesættelse kan i øvrigt foreligge ikke alene ved en enkeltstående handling, men også ved en række handlinger eller en sammenhængende adfærd. Denne fortolkning kan ikke anfægtes under henvisning til, at et eller flere elementer i rækken af handlinger eller i den sammenhængende adfærd også i sig selv og isoleret betragtet kan udgøre en tilsidesættelse af den nævnte bestemmelse. Når de forskellige handlinger indgår i en samlet plan, fordi de har det samme formål, nemlig at fordreje konkurrencen inden for fællesmarkedet, kan Kommissionen således med rette pålægge ansvaret for disse handlinger på grundlag af deltagelsen i overtrædelsen betragtet i sin helhed.

Hvad angår det manglende bevis for en aftales eksistens i løbet af bestemte perioder eller i det mindste med hensyn til en virksomheds gennemførelse af den i løbet af en given periode skal det bemærkes, at den omstændighed, at der ikke blev fremlagt et bevis for overtrædelsen for visse bestemte perioder, ikke er til hinder for, at overtrædelsen anses for at foreligge i en periode, der samlet set er længere end denne, såfremt en sådan konstatering hviler på objektive og samstemmende indicier. I forbindelse med en overtrædelse, der udstrækker sig over flere år, er den omstændighed, at kartellet viser sig under forskellige perioder, som kan adskilles af længere eller kortere mellemrum, fortsat uden betydning for, at dette kartel eksisterer, for så vidt som de forskellige handlinger, der er en del af denne overtrædelse, forfølger et enkelt formål og er omfattet af en samlet og vedvarende overtrædelse. I denne forbindelse er flere kriterier af relevans for vurderingen af, om en overtrædelse er samlet og vedvarende, nemlig om den omhandlede praksis har samme formål, om de omhandlede varer eller tjenesteydelser er de samme, om de samme virksomheder har deltaget, og om fremgangsmåden har været den samme. Derudover er identiteten af de fysiske personer, der var involveret for virksomhedernes regning, og identiteten af den omhandlede praksis’ geografiske anvendelsesområde ligeledes kriterier, der kan tages i betragtning ved denne undersøgelse.

Hvad således angår den vedvarende overtrædelse har Kommissionen mulighed for at antage, at overtrædelsen – eller en virksomheds deltagelse i overtrædelsen – ikke er blevet afbrudt, selv om Kommissionen ikke er i besiddelse af beviser for overtrædelsen for visse bestemte perioder, for så vidt som de forskellige handlinger, der er en del af denne overtrædelse, forfølger et enkelt formål og kan anses for omfattet af en enkelt, vedvarende overtrædelse, idet en sådan antagelse skal bygge på objektive og samstemmende indicier, der påviser eksistensen af en fælles plan. Når disse betingelser er opfyldt, giver begrebet vedvarende overtrædelse således Kommissionen mulighed for at pålægge en bøde for hele den overtrædelsesperiode, der er omfattet af undersøgelsen, og det fastlægger den dato, hvor forældelsesfristen begynder at løbe, nemlig den dato, hvor den vedvarende overtrædelse slutter. De virksomheder, der beskyldes for ulovlig samordning, kan imidlertid afkræfte denne formodning, idet de kan gøre indicier eller beviser gældende, som modsætningsvis godtgør, at overtrædelsen – eller deres deltagelse deri – ikke er fortsat i disse perioder.

Begrebet gentagen overtrædelse er endvidere et særskilt begreb i forhold til vedvarende overtrædelse, idet denne sondring i øvrigt bekræftes af anvendelsen af bindeordet »eller« i artikel 25, stk. 2, i forordning nr. 1/2003.

Når det kan fastslås, at en virksomheds deltagelse i overtrædelsen har været afbrudt, og at den overtrædelse, som virksomheden har begået før og efter denne periode, har samme kendetegn, hvilket bl.a. skal vurderes under hensyn til, om den omhandlede praksis har samme formål, om de omhandlede varer er de samme, om det er de samme virksomheder, som har deltaget i den ulovlige samordning, om fremgangsmåden hovedsageligt har været den samme, om det er de samme fysiske personer, der har været involveret for virksomhedernes regning, og endelig om den omhandlede praksis’ geografiske anvendelsesområde er det samme, skal den pågældende overtrædelse således kvalificeres som en enkelt og gentagen overtrædelse. I et sådant tilfælde kan Kommissionen ikke pålægge en bøde for den periode, hvori overtrædelsen har været afbrudt. Endvidere må varigheden af afbrydelsen i henhold til artikel 25, stk. 1, litra b), i forordning nr. 1/2003 ikke overstige fem år, idet bøden for den overtrædelsesperiode, der ligger før afbrydelsen, nemlig vil være forældet.

(jf. præmis 190-201)

7.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 225, 234, 235 og 351)

8.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 226)

9.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 260)

10.    Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 264)

11.    Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 272)

12.    Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 286-289)

13.    Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 345-350)