Language of document :

Domstolens dom (Syvende Afdeling) af 13. oktober 2022 – DN mod Finanzamt Österreich (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bundesfinanzgericht – Østrig)

(Sag C-199/21) 1

(Præjudiciel forelæggelse – social sikring – forordning (EF) nr. 883/2004 – artikel 67 og 68 – familieydelser – ret til pensionsydelser – pensionsmodtager i to medlemsstater – medlemsstat(er), hvor den pågældende har ret til familieydelser – forordning (EF) nr. 987/2009 – artikel 60, stk. 1, tredje punktum – lovgivning i en medlemsstat, der bestemmer, at familieydelser udbetales til den forælder, der har barnet boende i sin hustand – forælderen afstår fra at ansøge om tildeling af familieydelser – forpligtelse til at tage hensyn til den ansøgning, der er indgivet af den anden forælder – krav om tilbagebetaling af de familieydelser, der er ydet til den anden forælder – lovlighed)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Bundesfinanzgericht

Parter i hovedsagen

Sagsøger: DN

Sagsøgt: Finanzamt Österreich

Konklusion

Artikel 67, andet punktum, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger

skal fortolkes således, at

når en person modtager pension i to medlemsstater, har denne person ret til familieydelser i overensstemmelse med lovgivningen i disse to medlemsstater. Hvis modtagelse af sådanne ydelser i en af disse medlemsstater er udelukket i henhold til national lovgivning, finder prioritetsreglerne i artikel 68, stk. 1 og 2, i nævnte forordning ikke anvendelse.

Artikel 60, stk. 1, tredje punktum, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 987/2009 af 16. september 2009 om de nærmere regler til gennemførelse af forordning nr. 883/2004

skal fortolkes således, at

denne bestemmelse er til hinder for en national lovgivning, der tillader tilbagesøgning af familieydelser, når de i mangel af en ansøgning fra den forælder, der er berettiget til dem i henhold til denne lovgivning, tildeles den anden forælder, der faktisk alene afholder udgifterne til barnets underhold, og hvis ansøgning er blevet taget i betragtning af den kompetente institution i overensstemmelse med denne bestemmelse.

____________

1 EUT C 242 af 21.6.2021.