Language of document : ECLI:EU:T:2013:604





Rettens dom (Syvende Afdeling) af 21. november 2013 – Recaro mod KHIM – Certino Mode (RECARO)

(Sag T-524/12)

»EF-varemærker – fortabelsessag – EF-ordmærket RECARO – reel brug af varemærket – artikel 15, stk. 1, andet afsnit, litra a), i forordning (EF) nr. 207/2009 – arten af brugen af varemærket – formaliteten med hensyn til nye beviser – artikel 76, stk. 2, i forordning nr. 207/2009 – begrundelsespligt – artikel 75 i forordning nr. 207/2009«

1.                     EF-varemærker – afkald, fortabelse og ugyldighed – undersøgelse af begæringen – bevis for brug af det ældre varemærke – reel brug – begreb – bedømmelseskriterier – krav om konkrete og objektive beviser [Rådets forordning nr. 207/2009, art. 15, stk. 1, andet afsnit, litra a), og art. 51, stk. 1, litra a); Kommissionens forordning nr. 2868/95, art. 1, regel 22, stk. 2, og regel 40, stk. 5] (jf. præmis 18-21, 24, 25, 31 og 41)

2.                     EF-varemærker – afkald, fortabelse og ugyldighed – fortabelsesgrunde – manglende reel brug af varemærket – ordmærket RECARO [Rådets forordning nr. 207/2009, art. 15, stk. 1, andet afsnit, litra a), og art. 51, stk. 1, a)] (jf. præmis 25-28, 38, 42-45, 48-50 og 53-55)

3.                     EF-varemærker – klagesag – klage over en afgørelse fra Harmoniseringskontorets annullationsafdeling – appelkammerets prøvelse – rækkevidde – faktiske omstændigheder og beviser til støtte for indsigelsen, som ikke er fremlagt inden for den fastsatte frist – hensyntagen – appelkammerets skønsbeføjelse – rækkevidde (Rådets forordning nr. 207/2009, art. 76, stk. 2; Kommissionens forordning nr. 2868/95, art. 1, regel 50, stk. 1) (jf. præmis 59-65)

4.                     EF-varemærker – bestemmelser om sagsbehandlingen – begrundelse for afgørelser – artikel 75, første punktum, i forordning nr. 207/2009 – samme anvendelsesområde som artikel 296 TEUF (art. 296 TEUF; Rådets forordning nr. 207/2009, art. 75, første punktum) (jf. præmis 70)

Angående

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 6. september 2012 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1761/2011-1) vedrørende en fortabelsessag mellem Recaro Beteiligungs-GmbH og Certino Mode, SL.

Konklusion

1)

Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes.

2)

Recaro Holding GmbH betaler sagens omkostninger.