RETTENS DOM (Ottende Afdeling)
25. juni 2010 (*)
»EF-varemærker – indsigelsessag – ansøgning om EF-figurmærket Metromeet – det ældre nationale ordmærke meeting metro – relativ registreringshindring – risiko for forveksling – artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 40/94 [nu artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009]«
I sag T-407/08,
MIP Metro Group Intellectual Property GmbH & Co. KG, Düsseldorf (Tyskland), ved avocats J.-C. Plate og R. Kaase,
sagsøger,
mod
Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) ved S. Schäffner, som befuldmægtiget,
sagsøgt,
den anden part i sagen for appelkammeret ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design):
CBT Comunicación Multimedia, SL, Getxo (Spanien),
angående en påstand om annullation af afgørelse truffet den 12. juni 2008 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 387/2007-1) vedrørende en indsigelsessag mellem MIP Metro Group Intellectual Property GmbH & Co. KG og CBT Comunicación Multimedia, SL,
har
RETTEN (Ottende Afdeling)
sammensat af afdelingsformanden, E. Martins Ribeiro (refererende dommer), og dommerne S. Papasavvas og A. Dittrich,
justitssekretær: E. Coulon,
under henvisning til stævningen, der blev indleveret til Rettens Justitskontor den 22. september 2008,
under henvisning til Harmoniseringskontorets svarskrift, der blev indleveret til Rettens Justitskontor den 9. januar 2009,
under henvisning til, at ingen af parterne har fremsat en anmodning om fastsættelse af et retsmøde inden for en frist af en måned, efter at det var forkyndt, at den skriftlige forhandling var afsluttet, har Retten på grundlag af den refererende dommers rapport og i henhold til Rettens procesreglements artikel 135a besluttet at træffe afgørelse, uden at retsforhandlingerne omfatter et mundtligt stadium,
under henvisning til sagsøgerens svar af 16. december 2009 på et skriftligt spørgsmål stillet af Retten den 9. december 2009,
afsagt følgende
Dom
Tvistens baggrund
1 Den 30. marts 2004 indgav CBT Comunicación Multimedia, SL, en ansøgning om registrering af et EF-varemærke til Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (herefter »Harmoniseringskontoret«) i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 40/94 af 20. december 1993 om EF-varemærker (EFT 1994 L 11, s. 1), som ændret (erstattet af Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 af 26.2.2009 om EF-varemærker (EUT L 78, s. 1)).
2 Det varemærke, der er søgt registreret, er følgende figurtegn:
3 De varer og tjenesteydelser, som varemærkeansøgningen vedrører efter en begrænsning foretaget under sagen for Harmoniseringskontoret, henhører under klasse 9, 16, 35 og 41 i Nicearrangementet af 15. juni 1957 vedrørende international klassificering af varer og tjenesteydelser til brug ved registrering af varemærker, som revideret og ændret, og svarer til følgende beskrivelse:
– klasse 9: »Publikationer, som kan downloades og lagres på magnetiske databærere, udelukkende inden for metrologi«
– klasse 16: »Publikationer; bøger, blade, tidsskrifter, årbøger og kataloger; instruktions- og undervisningsmateriale (dog ikke apparater); ovennævnte varer udelukkende inden for metrologi«
– klasse 35: »Annonce- og reklamevirksomhed; bistand ved forretningsledelse og forretningsadministration; forretningsadministration; bistand ved varetagelse af kontoropgaver; organisering og gennemførelse af udstillinger med kommercielt og/eller reklamemæssigt sigte; offentliggørelse af reklametekster; ovennævnte tjenesteydelser udelukkende inden for metrologi«
– klasse 41: »Uddannelse; undervisningsvirksomhed; underholdningsvirksomhed; kulturelle aktiviteter; organisering og ledelse af udstillinger med uddannelsesmæssigt eller kulturelt sigte; arrangering og ledelse af seminarer, symposier, kongresser og kollokvier; redigering af tekster (dog ikke reklametekster); ovennævnte tjenesteydelser udelukkende inden for metrologi«.
4 EF-varemærkeansøgningen blev offentliggjort i EF-Varemærketidende nr. 3/2005 af 17. januar 2005.
5 Den 15. april 2005 rejste sagsøgeren, MIP Metro Group Intellectual Property GmbH & Co. KG, indsigelse mod det ansøgte varemærke, idet selskabet gjorde gældende, at der var en risiko for forveksling i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning nr. 40/94 [nu artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009].
6 Indsigelsen var støttet på en del af de varer og tjenesteydelser, der er omfattet af den tyske registrering nr. 30348717 af det følgende figurmærke med angivelse af farverne blå og gul:
7 Ansøgningen om det ældre nationale figurmærke METRO blev indgivet den 22. september 2003, og det blev registreret den 27. april 2004 for bl.a. følgende varer og tjenesteydelser:
– klasse 9: »Databehandlingsapparater og computere; elektroniske, magnetiske og optiske lagringsmedier; lagringsmedierne ROM, PROM, EAROM og EPROM, lagringsmedierne CD-ROM, chips (integrerede kredsløb), disketter, magnetplader; elektriske fordelere med hukommelse, alle ovennævnte varer med eller uden registrerede data; mikroprocessorer; software, databaser«
– klasse 16: »Papir og karton (for så vidt som disse er omfattet af klasse 16); varer af disse materialer, dvs. papirkøkkenrulle, papirservietter, filtrerpapir, papirlommetørklæder, toiletpapir, papirbleer, emballagebeholdere, emballagesække, tryksager; papirartikler, fotoalbum; instruktions- og undervisningsmateriale (dog ikke apparater) i trykt form; ringbind, konferencemapper, korrespondancetilbehør, dokumentmapper, øvehæfter til skrivning, regning, musik, ordforråd og lektier«
– klasse 35: »Annonce- og reklamevirksomhed; marketing, rådgivning om marketing og salg, markedsundersøgelser og markedsanalyser, public relations; bistand ved forretningsledelse; forretningsadministration; virksomhedsrådgivning om virksomheders organisation, personale og økonomi; bistand ved varetagelse af kontoropgaver«
– klasse 41: »Uddannelse; undervisningsvirksomhed; underholdningsvirksomhed; sportslige og kulturelle aktiviteter; arrangering og ledelse af seminarer, kongresser og symposier, udlejning af audio- og videoapparater, onlinespil; offentliggørelse og udgivelse af bøger, aviser og ugeblade«.
8 Indsigelsen var endvidere baseret på den tyske registrering nr. 30235327 af ordmærket meeting metro, indgivet den 22. juli 2002 og registreret den 18. februar 2003, for bl.a. følgende varer og tjenesteydelser:
– klasse 9: »Databehandlingsapparater og computere, databærere (også udstyret med læsbare programmer), databehandlingsprogrammer«
– klasse 16: »Tryksager, brochurer, blade, tidsskrifter, bøger, grafisk kunst, billeder, fotografier; instruktions- og undervisningsmateriale (dog ikke apparater), varer af papir og karton (for så vidt som disse er omfattet af klasse 16); papir, karton«
– klasse 35: »Annonce- og reklamevirksomhed; bistand ved forretningsledelse; bistand ved varetagelse af kontoropgaver; forretningsadministration og virksomhedsrådgivning; rekruttering og udlejning af personale; rådgivning om personaleadministration, udvælgelse og rekruttering af personale, navnlig headhunting og udvælgelse af specialister og organisering af arrangementer vedrørende ansættelsesmarkedet; arbejdsformidlingsservice; vikarbureau«
– klasse 41: »Uddannelse; undervisningsvirksomhed, instruktion, videreuddannelse og erhvervsvejledning; arrangering af seminarer, kongresser og fjernundervisningskurser; offentliggørelse og udgivelse af bøger, tidsskrifter og blade; underholdningsvirksomhed; sportslige og kulturelle aktiviteter«.
9 Indsigelsen var rettet mod alle de varer og tjenesteydelser, der er omfattet af det ansøgte varemærke.
10 Ved afgørelse af 23. januar 2007 tog Indsigelsesafdelingen på grundlag af ordmærket meeting metro indsigelsen til følge i sin helhed med den begrundelse, at der var risiko for forveksling for samtlige de omhandlede varer og tjenesteydelser. Indsigelsesafdelingen konstaterede, at de omhandlede varer og tjenesteydelser er af samme art eller ligner hinanden, og den bemærkede, at tegnene meeting metro og Metromeet ligner hinanden, idet de indeholder bestanddelene »metro« og »meet«, og da delen »meeting« blot er gerundiumformen af bestanddelen »meet«. Den omvendte rækkefølge af bestanddelene »metro« på den ene side og bestanddelene »meet« eller »meeting« på den anden side opvejer ikke den visuelle og fonetiske lighed mellem tegnene. Begrebsmæssigt formidler de omhandlede tegn det samme budskab.
11 Den 14. marts 2007 indgav CBT Comunicación Multimedia, SL, i henhold til artikel 57-62 i forordning nr. 40/94 (nu artikel 58-64 i forordning nr. 207/2009) en klage til Harmoniseringskontoret over Indsigelsesafdelingens afgørelse.
12 Ved afgørelse af 12. juni 2008 (herefter »den anfægtede afgørelse«) tog Første Appelkammer klagen til følge og annullerede således Indsigelsesafdelingens afgørelse. Appelkammeret fastslog navnlig, dels at de varer og tjenesteydelser, der var omfattet af det ansøgte varemærke, og de, der var omfattet af det ældre mærke, enten var af samme eller lignende art, dels at ligheden mellem de omtvistede tegn var ringe. Appelkammeret udelukkede imidlertid enhver risiko for forveksling, idet den fælles bestanddel »metro« umiddelbart af den tilsigtede kundekreds vil blive forstået som en henvisning til metrologi, eller på tysk »Metrologie«. Den omhandlede kundekreds, som består af specialister, der er særligt opmærksomme, når de køber de omhandlede varer og tjenesteydelser, vil opfatte forbindelsen med metrologi. De visuelle forskelle mellem de omhandlede varemærker har endvidere en væsentlig betydning.
Parternes påstande
13 Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:
– Den anfægtede afgørelse annulleres, og ansøgning nr. 3740529 om registrering af EF-varemærket Metromeet afvises.
– Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger, herunder de udgifter, som sagsøgeren har afholdt i forbindelse med indsigelsessagen og sagen for appelkammeret.
14 Harmoniseringskontoret har nedlagt følgende påstande:
– Harmoniseringskontoret frifindes.
– Sagsøgeren tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Formaliteten vedrørende et dokument fremlagt for første gang for Retten
15 Sagsøgeren agter at basere sig på en undersøgelse foretaget af et analyseinstitut i efteråret 2007, hvoraf fremgår, at 70% af de i Tyskland adspurgte personer forbandt ordet »metro« med sagsøgeren, og 10% forbandt det med et underjordisk transportsystem i udlandet.
16 Det bemærkes i denne henseende, at sigtet med den sag, der er indbragt for Retten, er at få efterprøvet lovligheden af afgørelser fra Harmoniseringskontorets appelkamre i henhold til artikel 63 i forordning nr. 40/94 (nu artikel 65 i forordning nr. 207/2009). Det er således ikke Rettens opgave at foretage en ny undersøgelse af de faktiske omstændigheder i lyset af beviser, der først fremlægges for Retten. Endvidere ville det være i strid med procesreglementets artikel 135, stk. 4, hvorefter der ikke i parternes processkrifter må foretages nogen ændring af sagsgenstanden, som den har foreligget for appelkammeret, at tillade disse beviser (Rettens dom af 6.3.2003, sag T-128/01, DaimlerChrysler mod KHIM (kølergitter), Sml. II, s. 701, præmis 18, og af 19.11.2008, sag T-269/06, Rautaruukki mod KHIM (RAUTARUUKKI), ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 20).
17 Bilaget til stævningen, der indeholder den undersøgelse, som sagsøgeren havde til hensigt at basere sig på i den foreliggende sag, bør under disse omstændigheder afvises, idet undersøgelsen ikke er blevet fremlagt for appelkammeret til vurdering.
Om realiteten
18 Indledningsvis bemærkes, som det også fremgår af præmis 13 ovenfor, at sagsøgeren i stævningen har nedlagt påstand om annullation af den anfægtede afgørelse og om afvisning af ansøgning nr. 3740529 om registrering af EF-varemærket Metromeet. I sit svar på det af Retten stillede spørgsmål har sagsøgeren anført, at dens påstande skal forstås således, at Retten anmodes om at afvise ansøgningen om registrering og, subsidiært, at annullere den anfægtede afgørelse og hjemvise denne til Harmoniseringskontoret til fornyet behandling.
19 Ifølge artikel 44, stk. 1, i procesreglementet skal stævningen bl.a. indeholde sagsøgerens påstande. I den foreliggende sag bemærkes det, at annullationspåstanden ikke i stævningen er blevet nedlagt som subsidiær i forhold til afvisningen af ansøgningen om registrering, men først i sagsøgerens svar på en foranstaltning med henblik på tilrettelæggelse af sagen. Heraf følger, at denne ændring i en påstand, foretaget inden for rammerne af en foranstaltning med henblik på tilrettelæggelse af sagen, må afvises fra realitetsbehandling (jf. i denne retning Rettens kendelse af 14.2.2005, sag T-406/03, Ravailhe mod Regionsudvalget, Sml. Pers. I-A, s. 19, og II, s. 79, præmis 53).
Om første led af den første påstand vedrørende annullation af den anfægtede afgørelse
20 Sagsøgeren har gjort et enkelt anbringende gældende vedrørende tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning nr. 40/94. Sagsøgeren har i det væsentlige anført, at der, således som konstateret af Indsigelsesafdelingen, er visuelle, fonetiske og begrebsmæssige ligheder mellem tegnene Metromeet og meeting metro, idet de begge indeholder bestanddelene »metro« og »meet«, og eftersom endelsen »ing« i det ældre varemærkes bestanddel »meeting« blot udgør gerundiumformen af »meet«, skaber denne endelse ikke en visuel, fonetisk eller begrebsmæssig forskel på de nævnte tegn. Den eneste forskel består i, at tegnenes to bestanddele står i omvendt rækkefølge, hvilket dog ikke i sidste ende udelukker en lighed mellem dem.
21 Ifølge Harmoniseringskontoret er der ikke risiko for forveksling mellem de omhandlede tegn, idet bestanddelen »metro« er kraftigt antydende og har en svag grad af særpræg. De professionelle specialister på det metrologiske område vil forbinde bestanddelen »metro« med metrologi, når de står over for varer og tjenesteydelser inden for dette specialiserede område.
22 Ifølge ordlyden af artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning nr. 40/94 er det varemærke, der søges registreret, udelukket fra registrering, hvis indehaveren af et ældre varemærke rejser indsigelse, såfremt »der i offentlighedens bevidsthed inden for det område, hvor det ældre mærke er beskyttet, er risiko for forveksling, fordi det yngre mærke er identisk med eller ligner det ældre varemærke, og varerne eller tjenesteydelserne er af samme eller lignende art; risikoen for forveksling indbefatter risikoen for, at der antages at være en forbindelse med det ældre varemærke«.
23 I henhold til artikel 8, stk. 2, litra a), nr. i) og ii), i forordning nr. 40/94 [nu artikel 8, stk. 2, litra a), nr. i) og ii), i forordning nr. 207/2009] skal der ved ældre varemærker forstås EF-varemærker og varemærker, som er registreret i en medlemsstat, og hvis ansøgningsdato ligger før datoen for EF-varemærkeansøgningen.
24 Ved risikoen for forveksling forstås ifølge fast retspraksis risikoen for, at det i kundekredsen kan antages, at de pågældende varer eller tjenesteydelser hidrører fra den samme virksomhed eller i givet fald fra økonomisk forbundne virksomheder (jf. Rettens dom af 10.9.2008, sag T-325/06, Boston Scientific mod KHIM – Terumo (CAPIO), ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 70 og den deri nævnte retspraksis; jf. ligeledes analogt Domstolens dom af 29.9.1998, sag C-39/97, Canon, Sml. I, s. 5507, præmis 29, og af 22.6.1999, sag C-342/97, Lloyd Schuhfabrik Meyer, Sml. I, s. 3819, præmis 17).
25 Der skal desuden foretages en helhedsvurdering af risikoen for forveksling i offentlighedens bevidsthed under hensyntagen til alle relevante faktorer i det foreliggende tilfælde (jf. CAPIO-dommen, nævnt i præmis 24 ovenfor, præmis 71 og den deri nævnte retspraksis; jf. ligeledes analogt Domstolens dom af 11.11.1997, sag C-251/95, SABEL, Sml. I, s. 6191, præmis 22, Canon-dommen, nævnt i præmis 24 ovenfor, præmis 16, og Lloyd Schuhfabrik Meyer-dommen, nævnt i præmis 24 ovenfor, præmis 18).
26 Denne helhedsvurdering indebærer en vis indbyrdes afhængighed mellem de faktorer, der kommer i betragtning, og mellem især ligheden mellem varemærkerne og ligheden mellem de varer eller tjenesteydelser, der er omfattet af varemærkerne. En svag grad af lighed mellem de af varemærkerne omfattede varer eller tjenesteydelser kan således opvejes af en høj grad af lighed mellem varemærkerne og omvendt (Domstolens dom af 13.9.2007, sag C-234/06 P, Il Ponte Finanziaria mod KHIM, Sml. I, s. 7333, præmis 48, og Rettens dom af 23.10.2002, sag T-6/01, Matratzen Concord mod KHIM – Hukla Germany (MATRATZEN), Sml. II, s. 4335, præmis 25; jf. ligeledes analogt Canon-dommen, nævnt i præmis 24 ovenfor, præmis 17). Den indbyrdes afhængighed mellem disse faktorer kommer til udtryk i syvende betragtning til forordning nr. 40/94, ifølge hvilken begrebet lighed bør fortolkes i forhold til risikoen for forveksling, og bedømmelsen heraf afhænger af en lang række faktorer, herunder navnlig hvor kendt varemærket er på markedet, om der kan skabes en forbindelse med det benyttede eller registrerede tegn, samt hvor stor ligheden er mellem varemærket og tegnet og mellem de pågældende varer eller tjenesteydelser (jf. CAPIO-dommen, nævnt i præmis 24 ovenfor, præmis 72 og den deri nævnte retspraksis).
27 Desuden skal helhedsvurderingen for så vidt angår de omtvistede mærkers visuelle, fonetiske eller begrebsmæssige lighed være baseret på helhedsindtrykket af tegnene, idet der bl.a. skal tages hensyn til de bestanddele, der har særpræg eller er dominerende. Det fremgår således af henvisningen til en risiko for forveksling »i offentlighedens bevidsthed« i artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning nr. 40/94, at det spiller en afgørende rolle i helhedsvurderingen af risikoen for forveksling, hvordan gennemsnitsforbrugeren af de pågældende varer eller tjenesteydelser opfatter varemærkerne. Gennemsnitsforbrugeren opfatter imidlertid normalt et varemærke som en helhed og undersøger ikke de forskellige detaljer (jf. CAPIO-dommen, nævnt i præmis 24 ovenfor, præmis 73 og den deri nævnte retspraksis; jf. ligeledes analogt SABEL-dommen, nævnt i præmis 25 ovenfor, præmis 23).
28 For så vidt angår helhedsvurderingen af risikoen for forveksling anses gennemsnitsforbrugeren af de omhandlede varer for at være almindeligt oplyst, rimeligt opmærksom og velunderrettet. Der må i øvrigt tages hensyn til, at gennemsnitsforbrugeren kun sjældent har mulighed for at foretage en direkte sammenligning mellem de forskellige varemærker, men må stole på det ufuldstændige billede af dem, han har i erindringen. Der må også tages hensyn til, at gennemsnitsforbrugerens opmærksomhedsniveau kan variere alt efter, hvilken kategori af varer eller tjenesteydelser der er tale om (Rettens dom af 23.10.2002, sag T-104/01, Oberhauser mod KHIM – Petit Liberto (Fifties), Sml. II, s. 4359, præmis 28, og af 30.6.2004, sag T-186/02, BMI Bertollo mod KHIM – Diesel (DIESELIT), Sml. II. s. 1887, præmis 38; jf. ligeledes analogt Lloyd Schuhfabrik Meyer-dommen, nævnt i præmis 24 ovenfor, præmis 26).
29 I det foreliggende tilfælde er de ældre varemærker nationale varemærker registreret i Tyskland, og det er disse varemærker, den anfægtede afgørelse omhandler. Som det fremgår af den anfægtede afgørelses punkt 34-49, skal undersøgelsen derfor begrænses til Tyskland.
30 Det bemærkes, at den relevante kundekreds, således som appelkammeret korrekt har anført i den anfægtede afgørelses punkt 22, består af professionelle inden for metrologi samt tjenesteydere inden for dette område, for så vidt som de omhandlede varer og tjenesteydelser udelukkende vedrører metrologi. I modsætning til det af sagsøgeren anførte kan det ikke med rette hævdes, at de omhandlede varer og tjenesteydelser henvender sig til en bredere offentlighed, eftersom denne i sin hverdag anvender måleinstrumenter, såsom ure, målestokke, vægte, målebægre eller termometre. Der er nemlig ingen af de varer og tjenesteydelser, som er omfattet af EF-varemærkeansøgningen, der omfatter de af sagsøgeren anførte måleinstrumenter.
31 Appelkammerets vurdering af risikoen for forveksling mellem de omtvistede mærker skal bedømmes i lyset af ovenstående betragtninger.
Om varernes og tjenesteydelsernes lighed
32 Med hensyn hertil bemærkes, at appelkammerets resultat i den anfægtede afgørelses punkt 23-29 vedrørende varemærket meeting metro og punkt 41-45 i nævnte afgørelse vedrørende varemærket METRO skal tiltrædes. Det bemærkes endvidere, at sagsøgeren ikke har bestridt appelkammerets konstateringer for så vidt angår spørgsmålet, om de pågældende varer og tjenesteydelser er af samme eller lignende art.
Om tegnenes lighed
33 Det bemærkes, som det allerede er anført i præmis 27 ovenfor, at helhedsvurderingen af risikoen for forveksling for så vidt angår den visuelle, fonetiske og begrebsmæssige lighed af de omhandlede varemærker skal være støttet på det helhedsindtryk, disse giver, idet der navnlig skal tages hensyn til deres særprægede og dominerende bestanddele (jf. Rettens dom af 14.10.2003, sag T-292/01, Phillips-Van Heusen mod KHIM – Pash Textilvertrieb und Einzelhandel (BASS), Sml. II, s. 4335, præmis 47, og CAPIO-dommen, nævnt i præmis 24 ovenfor, præmis 88 og den deri nævnte retspraksis; jf. analogt SABEL-dommen, nævnt i præmis 25 ovenfor, præmis 23).
34 Det følger ligeledes af retspraksis, at to varemærker ligner hinanden, såfremt der efter opfattelsen i den relevante kundekreds foreligger en i det mindste delvis lighed mellem dem i en eller flere relevante henseender (MATRATZEN-dommen, nævnt i præmis 26 ovenfor, præmis 30, og CAPIO-dommen, nævnt i præmis 24 ovenfor, præmis 89; jf. ligeledes analogt SABEL-dommen, nævnt i præmis 25 ovenfor, præmis 23).
35 De tegn, der først skal sammenlignes, er disse:
Det ældre nationale varemærke | Det ansøgte EF-varemærke |
| 
|
36 Hvad for det første angår den visuelle sammenligning må det konstateres, at det ansøgte varemærke er et figurmærke indeholdende en ordbestanddel, som består af ni bogstaver i en almindelig skrifttype. Det skal imidlertid bemærkes, at to bogstaver »e« står lavere end de andre bogstaver, og at det sidste »e« står spejlvendt. Oven på dette sidste »e« er desuden placeret en figurativ bestanddel bestående af et kvadrat, der er tippet, med en cirkel indeni. Bestanddelen »metro« er understreget i det ansøgte varemærke. Det ældre ordmærke består af to ord, som henholdsvis indeholder syv og fem bogstaver, hvilket således er i alt tolv bogstaver.
37 Det er ganske vist korrekt, at det ansøgte varemærke består af to bestanddele, nemlig »metro« og »meet«, som findes i omvendt rækkefølge i det ældre varemærke, og at ordet »meeting« er umiddelbart forståeligt for den tilsigtede kundekreds som gerundiumformen af ordet »meet«.
38 I denne forbindelse bemærkes, at den blotte omvendte ordstilling af bestanddelene i et varemærke ikke fører til den konklusion, at der ikke er en visuel lighed (Rettens dom af 11.6.2009, sag T-67/08, Hedgefund Intelligence mod KHIM – Hedge Invest (InvestHedge), ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 35).
39 Der ses imidlertid forskelle som følge af det ansøgte varemærkes figurative bestanddel, som består af et kvadrat, af den særlige placering af de to sidste »e«’er, samt af, at der foreligger en vis forskel på bestanddelene »meet« og »meeting«. Appelkammerets konklusion i den anfægtede afgørelses punkt 30, hvorefter tegnene i deres helhed blot ligner hinanden i lettere grad, skal således tiltrædes.
40 Hvad for det andet angår den fonetiske sammenligning skal det fastslås, at som følge af, at ordstillingen i de to tegns bestanddele er omvendt, og af at ordet »meet« er gengivet i lettere forskellig form i det ældre varemærke (meeting), udtales de to tegn forskelligt. Da den sidste bestanddel i det ældre varemærke og den første bestanddel i det ansøgte varemærke er ens, samt på grund af ligheden i udtalen af bestanddelene »meet« og »meeting«, er der imidlertid ud fra en samlet betragtning en vis fonetisk lighed mellem de to tegn. At ordbestanddelene udtales i omvendt rækkefølge forhindrer ikke, at tegnene ligner hinanden ud fra en helhedsvurdering (jf. i denne retning InvestHedge-dommen, nævnt i præmis 38 ovenfor, præmis 39). Heraf følger, at appelkammerets konklusion i den anfægtede afgørelses punkt 31, hvorefter de omhandlede tegn ikke ligner hinanden på det fonetiske plan, ikke kan tiltrædes.
41 Hvad for det tredje angår den begrebsmæssige sammenligning må det fastslås, at anvendt på varer eller tjenesteydelser inden for metrologi og under hensyntagen til, at den tilsigtede kundekreds består af specialister på det metrologiske område, må de omhandlede tegn af den nævnte kundekreds anses for at blive forstået som en henvisning til metrologi, således som det fremgår af punkt 32 i den anfægtede afgørelse, og i modsætning til, hvad der fremgår af punkt 33 og 34 i den anfægtede afgørelse, vil de ligeledes blive forstået som en henvisning til møder mellem personer, der dyrker denne videnskab, således som Indsigelsesafdelingen anførte i sin afgørelse, idet ordet »meeting« hører til det tyske sprogs almindelige ordforråd, og udtrykket »meet« vil derfor blive forstået af den relevante kundekreds. Der er dermed en tydelig forbindelse mellem de omhandlede tegn, eftersom de henviser til identiske begreber.
Om risikoen for forveksling
42 Det bemærkes, at der består en risiko for forveksling, når graden af lighed mellem de pågældende varemærker og graden af lighed mellem de varer og tjenesteydelser, der er omfattet af disse varemærker, kumulativt er tilstrækkelig høj (MATRATZEN-dommen, nævnt i præmis 26 ovenfor, præmis 45).
43 I denne forbindelse må det fastslås, at bestanddelen »metro«, om end den ikke er beskrivende, ikke kan anses for at have en høj grad af særpræg med hensyn til varer og tjenesteydelser på det metrologiske område, som henvender sig til en kundekreds af specialister på området. Selv om den anden bestanddel af de omhandlede tegn kan opfattes som havende særpræg, må det dog fastslås, at ordene »meet« og »meeting« er om ikke ens så dog lignende, eftersom der er tale om det samme ord i to forskellige grammatiske former, idet det ene tegn indeholder gerundiumformen.
44 Det bemærkes således, at selv når det drejer sig om en kundekreds bestående af specialister, skal det tages i betragtning, at gennemsnitsforbrugeren kun sjældent har mulighed for at foretage en direkte sammenligning af de forskellige mærker, men må stole på det ufuldstændige billede, han i erindringen har af dem (Lloyd Schuhfabrik Meyer-dommen, nævnt i præmis 24 ovenfor, præmis 26, og Rettens dom af 12.11.2008, sag T-7/04, Shaker mod KHIM – Limiñana y Botella (Limoncello della Costiera Amalfitana shaker), Sml. II, s. 4301, præmis 76). Den omstændighed, at de omhandlede varer og tjenesteydelser ikke henholdsvis købes eller ydes dagligt eller ugentligt, forstærker desuden mulighederne for, at den tilsigtede kundekreds vildledes på grund af en upræcis erindring om varemærkernes udformning (jf. i denne retning Rettens dom af 23.10.2002, sag T-388/00, Institut für Lernsysteme mod KHIM – Educational Services (ELS), Sml. II, s. 4301, præmis 76).
45 Det bemærkes i øvrigt, at den omstændighed, at det ældre varemærke tillægges en svag grad af særpræg, ikke udelukker, at det fastslås, at der i det foreliggende tilfælde er risiko for forveksling. Selv om der skal tages hensyn til det ældre varemærkes særpræg for at bedømme risikoen for forveksling, er det nemlig kun et blandt flere momenter, der skal tages i betragtning ved denne bedømmelse. Selv hvor der foreligger et ældre varemærke med en svag grad af særpræg, kan der være risiko for forveksling, bl.a. som følge af ligheden mellem tegnene og mellem de omfattede varer eller tjenesteydelser (jf. Rettens dom af 13.12.2007, sag T-134/06, Xentral mod KHIM – Pages jaunes (PAGESJAUNES.COM), Sml. II, s. 5213, præmis 70 og den deri nævnte retspraksis).
46 Under hensyntagen til, dels at de omhandlede varer og tjenesteydelser er delvis af samme art og i det mindste delvis ligner hinanden, dels at de omhandlede tegn har visuelle og fonetiske ligheder, selv om dette er i mindre grad, og er identiske på det begrebsmæssige plan, må det konstateres, at der ikke er en tilstrækkelig forskel på de to tegn til at undgå en risiko for forveksling mellem varemærkerne i offentlighedens bevidsthed.
47 I modsætning til det af appelkammeret anførte i punkt 37 i den anfægtede afgørelse, er der ingen holdepunkter for at antage, at de omhandlede varer og tjenesteydelser normalt købes efter en undersøgelse af oplysningerne vedrørende varerne og tjenesteydelserne, således at de visuelle forskelle ville være af væsentlig betydning. Anskaffelsen af de omhandlede varer eller udførelsen af de omhandlede tjenesteydelser kunne nemlig tænkes at være en følge af en mundtlig anbefaling herom, og forbrugeren, stillet over for de to tegn, ville som følge af det ufuldstændige billede, han i erindringen har af dem, nemt kunne forveksle varer og tjenesteydelser forsynet med det anbefalede varemærke med varer og tjenesteydelser forsynet med det andet omhandlede varemærke.
48 Under disse omstændigheder bør det eneste anbringende tiltrædes, og den anfægtede afgørelse bør følgelig annulleres, uden at det er nødvendigt at foretage en sammenligning af det ansøgte varemærke med det ældre varemærke METRO.
Om andet led af den første påstand vedrørende afvisning af ansøgningen om registrering af det ansøgte varemærke
49 For så vidt angår andet led af den første påstand bemærkes det, at sagsøgerens interesser under omstændighederne i den foreliggende sag er tilstrækkeligt beskyttede ved en annullation af den anfægtede afgørelse, uden at det er fornødent at tage stilling til sagsøgerens begæring om, at registreringen af det ansøgte varemærke afvises. En sådan begæring udgør blot en konsekvens af annullationen af den anfægtede afgørelse, således at den omfattes af de foranstaltninger, der er nødvendige til opfyldelse af en afgørelse truffet af Unionens retsinstanser i overensstemmelse med artikel 63, stk. 6, i forordning nr. 40/94 (nu artikel 65, stk. 6, i forordning nr. 207/2009) (jf. i denne retning Rettens dom af 27.2.2002, sag T-106/00, Streamserve mod KHIM (STREAMSERVE), Sml. II, s. 723, præmis 17, og af 12.1.2006, sag T-147/03, Devinlec mod KHIM – TIME ART (QUANTUM), Sml. II, s. 11, præmis 113).
Sagens omkostninger
50 Ifølge procesreglementets artikel 87, stk. 2, pålægges det den tabende part at betale sagens omkostninger, hvis der er nedlagt påstand herom. Harmoniseringskontoret har tabt sagen og bør derfor dømmes til at betale sagens omkostninger i overensstemmelse med sagsøgerens påstand herom.
51 Sagsøgeren har desuden nedlagt påstand om, at Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale de af sagsøgeren afholdte omkostninger i forbindelse med indsigelsessagen og sagen for appelkammeret. I denne forbindelse bemærkes, at nødvendige udgifter, som er afholdt af parterne i forbindelse med sagen for appelkammeret, i henhold til procesreglementets artikel 136, stk. 2, betragtes som omkostninger, der kan kræves erstattet. Det forholder sig imidlertid ikke på samme måde med omkostninger, der er afholdt i forbindelse med indsigelsessagen. Følgelig skal sagsøgerens påstand om, at Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale omkostningerne i forbindelse med den administrative procedure for Indsigelsesafdelingen, afvises (Rettens dom af 10.12.2008, sag T-290/07, MIP Metro mod KHIM – Metronia (METRONIA), ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 60).
På grundlag af disse præmisser
udtaler og bestemmer
RETTEN (Ottende Afdeling):
1) Afgørelsen truffet den 12. juni 2008 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 387/2007-1) vedrørende en indsigelsessag mellem MIP Metro Group Intellectual Property GmbH & Co. KG og CBT Comunicación Multimedia, SL, annulleres.
2) Harmoniseringskontoret betaler sagens omkostninger.
Martins Ribeiro | Papasavvas | Dittrich |
Afsagt i offentligt retsmøde i Luxembourg den 25. juni 2010.
Underskrifter