Language of document : ECLI:EU:C:2010:343





Domstolens kendelse (Sjette Afdeling) af 16. juni 2010 – RANI Slovakia mod Hankook Tire Magyarország

(Sag C-298/09)

»Procesreglementets artikel 104, stk. 3, første afsnit – tiltrædelse af Den Europæiske Union – fri udveksling af tjenesteydelser – direktiv 96/71/EF – udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser – vikarbureau – krav om hjemsted i den medlemsstat, hvor ydelsen præsteres«

1.                     Fri udveksling af tjenesteydelser – traktatens bestemmelser – anvendelse på nye medlemsstater – Ungarn (art. 49 EF – 54 EF; tiltrædelsesakt af 2003, art. 2, 53 og 54) (jf. præmis 37-39 og konkl. 1)

2.                     Fri udveksling af tjenesteydelser – udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser – direktiv 96/71 (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/71, 19. betragtning og art. 1, stk. 4) (jf. præmis 47-51 og konkl. 2)

3.                     Fri udveksling af tjenesteydelser – restriktioner – vikarbureauer (art. 49 EF – 54 EF) (jf. præmis 56-58 og konkl. 3)

Angående

Anmodning om præjudiciel afgørelse – Fővárosi Bíróság – fortolkning af artikel 3, litra c), EF, af artikel 49 EF, 52 EF og 54 EF samt af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/71/EF af 16. december 1996 om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser (EFT L 18, s. 1) – national lovgivning, der forbeholder udøvelse af virksomhed som vikarbureau for selskaber med hjemsted på nationalt område.

Konklusion

1)

Artikel 49 EF – 54 EF kan ikke fortolkes således, at en medlemsstats lovgivning om udøvelse af virksomhed som vikarbureau, der var gældende på tidspunktet for denne stats tiltrædelse af Den Europæiske Union, fortsat er gyldig, så længe Rådet for Den Europæiske Union ikke har vedtaget et program eller direktiver til gennemførelse af disse bestemmelser med henblik på at fastsætte betingelserne for liberalisering af den omhandlede kategori af tjenesteydelser.

2)

Hverken 19. betragtning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/71/EF af 16. december 1996 om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser eller dettes artikel 1, stk. 4, kan fortolkes således, at en medlemsstat kan forbeholde udøvelse af virksomhed som vikarbureau for selskaber med hjemsted på nationalt område eller behandle disse mere gunstigt hvad angår tilladelse til den omhandlede virksomhed end de virksomheder, der er etableret i en anden medlemsstat.

3)

Artikel 49 EF – 54 EF skal fortolkes således, at de er til hinder for en medlemsstats lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, der forbeholder udøvelse af virksomhed som vikarbureau for selskaber med hjemsted på nationalt område.