Language of document : ECLI:EU:T:2019:303


 


 



Rettens dom (Fjerde Afdeling) af 8. maj 2019 –
Enrico Colombo og Corinti Giacomo mod Kommissionen

Sag T-690/16

»Offentlige bygge- og anlægskontrakter – udbudsprocedure – FFC i Ispra – bygge- og anlægsarbejder med konstruktion og vedligeholdelse af understøtninger til rørledninger og systemer til opvarmning/afkøling – afvisning af en tilbudsgivers bud – annullationssøgsmål – erstatningssøgsmål – begrundelsespligt«

1.      Annullationssøgsmål – akter, der kan være genstand for søgsmål – begreb – akter, der fremkalder bindende retsvirkninger – forberedende akter – ikke omfattet

(Art. 263 TEUF)

(jf. præmis 65 og 66)

2.      Annullationssøgsmål – Unionens retsinstansers kompetence – påstand om, at en institution meddeles et påbud – afvisning

(Art. 263 TEUF, 264 TEUF og 266 TEUF)

(jf. præmis 69)

3.      Den Europæiske Unions offentlige kontrakter – indgåelse af en aftale efter udbud – institutionernes skønsbeføjelser – domstolsprøvelse – grænser

(jf. præmis 81)

4.      Annullationssøgsmål – anbringender – søgsmål anlagt til prøvelse af en afgørelse om afvisning af en tilbudsgivers bud som led i en EU-institutions indgåelse af en offentlig kontrakt – anbringende om den ordregivende myndigheds åbenbart urigtige skøn – bevisbyrden påhviler sagsøgeren

(Art. 263 TEUF)

(jf. præmis 82)

5.      Ansvar uden for kontraktforhold – betingelser – ulovlighed – skade – årsagsforbindelse – den ene betingelse ikke opfyldt – erstatningssøgsmålet forkastet i det hele

(Art. 340, stk. 2, TEUF)

(jf. præmis 118)

6.      Institutionernes retsakter – begrundelse – forpligtelse – omfang – afgørelse om ikke at antage et bud inden for rammerne af en udbudsprocedure om indgåelse af en offentlig bygge- og anlægskontrakt – forpligtelse for den ordregivende myndighed til på skriftlig anmodning at give oplysning om de kvaliteter og relative fordele, der kendetegner det valgte tilbud, samt opgive navnet på ordremodtageren

(Art. 296 TEUF; Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2015/1929, art. 113, stk. 2; Kommissionens forordning nr. 2015/2462, art. 161, stk. 2)

(jf. præmis 126)

Angående

Dels et søgsmål støttet på artikel 263 TEUF med påstand om i det væsentlige annullation af Kommissionens afgørelser om ikke at antage sagsøgernes tilbud i forbindelse med udbuddet JRC/IPR/2016/C4/0002/OC vedrørende en rammeaftale om konstruktion og behandling af understøtninger til rørledninger og opvarmnings-/afkølingscentraler ved Det Fælles Forskningscenter (FFC) i Ispra (Italien) og om tildeling af kontrakten til en anden tilbudsgiver, dels et søgsmål støttet på artikel 268 TEUF med påstand om erstatning for det tab, som sagsøgerne angiveligt har lidt som følge af disse afgørelser.

Konklusion

1)

Europa-Kommissionen frifindes.

2)

Enrico Colombo SpA og Corinti Giacomo betaler sagsomkostningerne.