Language of document : ECLI:EU:T:2012:297





Kendelse afsagt af Rettens præsident den 13. juni 2012 – Morison Menon Chartered Accountants m.fl. mod Rådet

(Sag T-656/11 R II)

»Særlige rettergangsformer – ufornødent at træffe afgørelse«

Særlige rettergangsformer – udsættelse af gennemførelse – begæring, der vedrører en afgørelse, der er blevet ændret under sagen – begæringen har mistet sin genstand – ufornødent at træffe afgørelse (art. 278 TEUF; Rettens procesreglement, art. 104, stk. 2) (jf. præmis 7 og 8)

Angående

Begæring om udsættelse af gennemførelsen af dels Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 1245/2011 af 1. december 2011 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 961/2010 om restriktive foranstaltninger over for Iran (EUT L 319, s. 11) og Rådets afgørelse 2011/783/FUSP af 1. december 2011 om ændring af afgørelse 2010/413/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Iran (EUT L 319, s. 71), for så vidt som en enhed benævnt »Morison Menon Chartered Accountant« er opført på listen over personer og enheder, hvis midler og økonomiske ressourcer indefryses.

Konklusion

1)

Det er ufornødent at træffe afgørelse om begæringen om foreløbige forholdsregler.

2)

Afgørelsen om sagens omkostninger udsættes.