Language of document :

Rettens dom af 19. juni 2015 – Italien mod Kommissionen

(Sag T-358/11) 1

(EUGFL – Garantisektionen – EGFL og ELFUL – udgifter, der er udelukket fra finansiering – offentlig oplagring af sukker – forhøjelse af udgifterne forbundet med leje af lagerbygninger – årlig beholdningsopgørelse – fysisk kontrol på oplagringsstederne – retssikkerhed – berettiget forventning – proportionalitet – begrundelsespligt – tilstedeværelse af risiko for et økonomisk tab for fondene – effektiv virkning)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Den Italienske Republik (ved G. Palmieri, som befuldmægtiget, bistået af avvocato dello Stato P. Marchini)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved P. Rossi og D. Nardi, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om annullation af Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2011/244/EU af 15. april 2011 om udelukkelse fra EU-finansiering af visse udgifter, som medlemsstaterne har afholdt for Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL), Garantisektionen, Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) (EUT L 102, s. 33), for så vidt som visse udgifter afholdt af Den Italienske Republik udelukkes, samt annullation af Kommissionens skrivelser af 3. februar 2010 og af 3. januar 2011 som forberedende akter til denne afgørelse

Konklusion

1)    Europa-Kommissionen frifindes.

2)    Den Italienske Republik bærer sine egne omkostninger og betaler Kommissionens omkostninger.

____________

1 EUT C 252 af 27.8.2011.