Sag C-342/17

Memoria Srl og Antonia Dall’Antonia

mod

Comune di Padova

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunale amministrativo regionale per il Veneto)

»Præjudiciel forelæggelse – restriktion for etableringsfriheden – Domstolens kompetence – formaliteten vedrørende anmodningen om præjudiciel afgørelse – rent intern situation – national lovgivning, der forbyder enhver form for virksomhed med gevinst for øje i forbindelse med opbevaring af askeurner – proportionalitetskriteriet – sammenhæng i den nationale lovgivning«

Sammendrag – Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 14. november 2018

1.        Etableringsfrihed – fri udveksling af tjenesteydelser – tjenesteydelser på det indre marked – direktiv 2006/123 – anvendelsesområde – national lovgivning, der giver de lokale myndigheder et monopol på at tilbyde opbevaring af askeurner – udelukket

(Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123, ottende betragtning og art. 1, stk. 3)

2.        Etableringsfrihed – restriktioner – national lovgivning, der forbyder enhver form for virksomhed med gevinst for øje i forbindelse med opbevaring af askeurner – afvisning fra realitetsbehandling – berettigelse – foreligger ikke

(Art. 49 TEUF)

1.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 41 og 42)

2.      Artikel 49 TEUF skal fortolkes således, at den er til hinder for en national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, som på trods af, at det var afdødes udtrykkelige ønske, forbyder indehaveren af en askeurne at overdrage opbevaringen heraf til tredjemand, som pålægger indehaveren at opbevare urnen i sin bolig, medmindre den overgives til en lokal kirkegård, og som endvidere forbyder enhver aktivitet med gevinst for øje, der vedrører, endog delvist, opbevaringen af askeurner, uanset af hvilken grund og varighed.

Hvad i denne henseende for det første angår begrundelsen om beskyttelse af den offentlige sundhed følger det ganske vist af Domstolens faste praksis, at beskyttelsen af den offentlige sundhed udgør et af de tvingende almene hensyn, som er anerkendt i EU-retten, og at medlemsstaterne råder over en vid skønsbeføjelse på dette område (jf. i denne retning dom af 1.6.2010, Blanco Pérez og Chao Gómez, C-570/07 og C-571/07, EU:C:2010:300, præmis 44, 68 og 106). Et sådant formål kan imidlertid ikke begrunde den i hovedsagen omhandlede restriktion, for så vidt som aske i modsætning til jordiske rester er et inaktivt stof biologisk set, da varmen har gjort det sterilt, således at opbevaringen heraf ikke kan udgøre en forpligtelse, som følger af hensynet til den offentlige sundhed.

Hvad for det andet angår formålet om beskyttelse af respekten for de afdødes minde kan dette formål ligeledes udgøre et tvingende alment hensyn. Det skal imidlertid fastslås, at der findes mindre indgribende foranstaltninger, der gør det muligt at virkeliggøre nævnte formål, såsom bl.a. en forpligtelse til at sikre en opbevaring af askeurner under tilsvarende betingelser som dem, der gælder for de kommunale kirkegårde, og en forpligtelse til i tilfælde af virksomhedsophør at overflytte urnerne til en offentlig kirkegård eller at give dem tilbage til den afdødes pårørende.

(jf. præmis 54, 55, 57, 59 og 66 samt domskonkl.)