Sag T-280/23
Olieselskabet »Lukoil« PAO
mod
Europa-Parlamentet m.fl.
Rettens kendelse (Tredje Afdeling) af 25. januar 2024
»Annullationssøgsmål – søgsmålsfrist – for sent anlagt – åbenbart afvisningsgrundlag«
1. Annullationssøgsmål – frister – begyndelsestidspunkt – meddelelse – begreb – bevisbyrden for meddelelsen
(Art. 263, stk. 6, TEUF)
(jf. præmis 7)
2. Annullationssøgsmål – frister – begyndelsestidspunkt – meddelelse – begreb – betingelse for gyldigheden af meddelelsen af afgørelsen – adressaten for afgørelsens mulighed for på fornøden vis at gøre sig bekendt med dennes indhold – omfattet
(Art. 263, stk. 6, TEUF)
(jf. præmis 8)
3. Annullationssøgsmål – frister – begyndelsestidspunkt – afgørelse meddelt ved e-mail – bevis for meddelelsen til adressaten på en bestemt dato – betingelser – beviser for, at e-mailen faktisk er blevet fremsendt til adressaten, og for, at denne har haft mulighed for på fornøden vis at gøre sig bekendt med indholdet af afgørelsen – omfattet
(Art. 263, stk. 6, TEUF)
(jf. præmis 9)
4. Annullationssøgsmål – frister – begyndelsestidspunkt – afgørelse meddelt ved e-mail – formodning for meddelelse – foreligger ikke
(Art. 263, stk. 6, TEUF)
(jf. præmis 10)
Resumé
1. I forbindelse med et annullationssøgsmål, som Retten afviste som værende for sent anlagt, anvendte Retten dels for første gang, på et andet område end personaleområdet, den retspraksis, der følger af dom af 1. august 2022, Kerstens mod Kommissionen (1), vedrørende beregning af søgsmålsfristen til prøvelse af en afgørelse, der blev meddelt pr. e-mail, dels præciserede Retten anvendelsen af princippet om én enkelt registrering, i henhold til den interinstitutionelle aftale om et obligatorisk åbenhedsregister (2).
Med sit søgsmål indleveret til Rettens Justitskontor den 17. maj 2023 nedlagde sagsøgeren, olieselskabet »Lukoil« PAO, Moskva, påstand om annullation af afgørelsen truffet af åbenhedsregistrets sekretariat om at slette selskabet fra Den Europæiske Unions åbenhedsregister (3). Nævnte sekretariat meddelte ved e-mail af 6. marts 2023 den anfægtede afgørelse til sagsøgeren. Sidstnævnte har udtrykkeligt anerkendt, at nævnte e-mail på samme dato nåede frem til de elektroniske postkasser tilhørende de to repræsentanter, som selskabet havde udpeget i forbindelse med, at det blev indført i åbenhedsregistret (herefter »repræsentanterne«).
Rettens bemærkninger
Retten udtalte indledningsvis, at for at en afgørelse kan anses for at være blevet gyldigt meddelt i vedtægtens forstand, kræves det ikke, at adressaten for afgørelsen faktisk har fået kendskab til dens indhold, men at den pågældende har haft mulighed for på fornøden vis at gøre sig bekendt hermed. Beviset for, at adressaten for en afgørelse ikke blot har modtaget denne afgørelse, men også har haft mulighed for på fornøden vis at gøre sig bekendt hermed, kan i denne henseende følge af forskellige omstændigheder.
For at godtgøre, at en afgørelse, der er meddelt ved e-mail, er blevet behørigt meddelt adressaten på en bestemt dato, og at søgsmålsfristen derfor begyndte at løbe fra denne dato, skal den part, der gør gældende, at en sag er anlagt for sent, ikke alene godtgøre, at denne afgørelse er blevet fremsendt til adressaten, dvs. at den er blevet fremsendt til denne adressats elektroniske adresse, og at denne har modtaget afgørelsen på denne adresse, men ligeledes, at den nævnte adressat har haft mulighed for på fornøden vis at gøre sig bekendt med indholdet af den nævnte afgørelse på denne dato, dvs. at den pågældende har kunnet åbne den e-mail, der indeholder den pågældende afgørelse, og således har kunnet få behørigt kendskab hertil på den nævnte dato.
I denne henseende vil en formodning om, at adressaten for en afgørelse, der er meddelt pr. e-mail, under alle omstændigheder først kan have været i stand til i fornødent omfang at gøre sig bekendt med afgørelsens indhold på den dato, hvor den pågældende har konsulteret sin elektroniske postkasse, ligesom en formodning om, at adressaten for en sådan afgørelse under alle omstændigheder har haft mulighed for i fornødent omfang at gøre sig bekendt med afgørelsens indhold, fra modtagelsen af denne i hans elektroniske postkasse, ikke være i overensstemmelse med de bestemmelser, der fastsætter søgsmålsfristerne.
I det foreliggende tilfælde udtalte Retten, at henset til datoen for afsendelsen af den anfægtede afgørelse den 6. marts 2023, udløb fristen for at nedlægge påstand om annullation heraf principielt den 16. maj 2023, således at nærværende søgsmål umiddelbart syntes at være anlagt for sent.
Ikke desto mindre undersøgte Retten den række argumenter, som sagsøgeren havde påberåbt sig med henblik på at bestride, at søgsmålet var anlagt for sent.
Navnlig forkastede Retten for det første argumentet om, at e-mailen var blevet fremsendt uden for åbningstiden. I henhold til reglerne om beregning af frister gælder nemlig, at »såfremt en tidsfrist udtrykt i dage, uger, måneder eller år skal regnes fra det øjeblik, hvor en begivenhed indtræffer eller en handling foretages, medregnes den dag, i løbet af hvilken begivenheden eller handlingen sker, ikke ved beregningen af fristen« (4).
Retten bemærkede for det første, at sagsøgerens advokater ved skrivelse af 31. marts 2023 til åbenhedsregistrets sekretariat som reaktion på den anfægtede afgørelse, der var vedlagt e-mailen af 6. marts 2023, fremsatte en anmodning om genoptagelse af undersøgelsen, som kun kan behandles indtil 20 arbejdsdage efter, at de berørte parter har fået meddelelse om afgørelsen (5).
For det andet bemærkede Retten, at sagsøgerens advokater med henblik på at begrunde, at anmodningen om genoptagelse af undersøgelsen i forhold til sagsøgeren blev indgivet inden for denne frist, i skrivelsen af 31. marts 2023 udtrykkeligt nævnte, at fristen på 20 arbejdsdage var begyndt at løbe den 7. marts 2023, og at den udløb den 3. april 2023.
Retten udledte heraf, at en så præcis oplysning, der hidrører fra sagsøgerens egne advokater, ikke kan fortolkes på anden måde end som disses anerkendelse af, at e-mailen med den anfægtede afgørelse blev fremsendt til sagsøgerens repræsentanter den 6. marts 2023, at den nævnte e-mail nåede frem til sidstnævntes elektroniske postkasser denne samme dag, og at disse fik kendskab hertil eller i det mindste var i stand til i fornødent omfang at gøre sig bekendt hermed samme dag, som denne fremsendelse og modtagelse fandt sted. Retten konkluderede, at e-mailen med den anfægtede afgørelse blev »behørigt meddelt« de nævnte repræsentanter den 6. marts 2023.
For det andet forkastede Retten argumentet om, at e-mailen, som indeholdt den anfægtede afgørelse, den 6. marts 2023 kun blev fremsendt til repræsentanterne for sagsøgerens belgiske datterselskab og ikke til sagsøgeren selv, og at sidstnævnte derfor ikke havde haft mulighed for at få kendskab hertil denne dag.
I denne henseende udtalte Retten bl.a., at i henhold til de retningslinjer, der er fastlagt af åbenhedsregistrets sekretariat vedrørende nævnte register for registreringsansøgerne og de registrerede for at sikre, at nævnte aftale anvendes konsekvent (herefter »retningslinjerne«), bør interesserepræsentanter, der opererer i mere end ét land (f.eks. multinationale selskaber), for at undgå flere registreringer og fremskynde den administrative behandling af en ansøgning eller en registrering kun registrere deres aktiviteter én gang i registret og i den forbindelse lade de forskellige andre enheder i et netværk, en koncern eller lignende være omfattet af denne registrering (6). Det præciseres i retningslinjerne, at registreringen i praksis generelt påhviler den afdeling eller det kontor, der repræsenterer enhedens interesser over for EU-institutionerne.
Retten konstaterede for det første, at det fremgår af udskriften fra åbenhedsregistret, at det kun var sagsøgeren, der var opført i det nævnte register. Selskabets belgiske datterselskab har nemlig på ingen måde været genstand for en særskilt registrering og er kun blevet nævnt som et »kontor med ansvar for forbindelserne med Unionen«. I henhold til den interinstitutionelle aftale (7) og i overensstemmelse med princippet om én enkelt registrering i retningslinjerne (8) omfattede angivelsen af sagsøgeren som den eneste organisation, der er opført i åbenhedsregistret, således alle virksomhederne i den koncern, som sagsøgeren tilhørte, i alle de lande, hvor denne koncern var til stede, herunder det belgiske datterselskab.
For det andet har sagsøgeren, ved i udskriften fra registret at nævne navnet på to direktører i sidstnævnte som »den person, der er juridisk ansvarlig for enheden«, og »den person, der er ansvarlig for forbindelserne med Unionen«, accepteret, at disse personer, uanset hvilken funktion de har haft i det nævnte datterselskab, handler på sagsøgerens vegne og som repræsentanter med ansvar for sagsøgerens forbindelser med åbenhedsregistrets sekretariat (9).