Rettens dom (Tredje Afdeling) af 28. maj 2013 – Al Matri mod Rådet

(Sag T-200/11)

»Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik – restriktive foranstaltninger, der er truffet over for visse personer og enheder på baggrund af situationen i Tunesien – indefrysning af pengemidler – manglende retsgrundlag«

1.                     Institutionernes retsakter – begrundelse – forpligtelse – rækkevidde – restriktive foranstaltninger over for visse personer og enheder på baggrund af situationen i Tunesien – indefrysning af midler tilhørende personer, der er implicerede i misbrug af offentlige midler, og fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer med tilknytning til dem – afgørelse vedtaget i en sammenhæng, som er velkendt for den berørte, og som giver ham mulighed for at forstå rækkevidden af den foranstaltning, der træffes i forhold til ham – kortfattet begrundelse tilladt – grænser – begrundelsen kan ikke bestå i en generel og stereotyp formulering [art. 296 TEUF; Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 41, stk. 2, litra c); Rådets afgørelse 2011/79] (jf. præmis 29-35)

2.                     Den Europæiske Union – fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik – restriktive foranstaltninger over for visse personer og enheder på baggrund af situationen i Tunesien – indefrysning af midler tilhørende personer, der er implicerede i misbrug af offentlige midler, og fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer med tilknytning til dem – indefrysning af midler for hvidvaskning af penge pålagt ved en gennemførelsesafgørelse – overlapning af begreberne misbrug af offentlige midler og hvidvaskning af penge – foreligger ikke – formodning for, at der foreligger den nødvendige forbindelse mellem hvidvaskning af penge, der er begået af familiemedlemmer til landets ledere, og misbrug af offentlige midler – foreligger ikke – manglende hjemmel for gennemførelsesafgørelsen – annullation (Rådets afgørelse 2011/72, art. 1, stk. 1, og 2011/79) (jf. præmis 41-50, 61-64, 66 og 69)

3.                     Den Europæiske Union – domstolskontrol med lovligheden af institutionernes retsakter – restriktive foranstaltninger over for visse personer og enheder på baggrund af situationen i Tunesien – indefrysning af midler tilhørende personer, der er implicerede i misbrug af offentlige midler, og fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer med tilknytning til dem – vurdering af lovligheden ud fra de oplysninger, der forelå på tidspunktet for vedtagelsen af afgørelsen (Rådets afgørelse 2011/79) (jf. præmis 72)

4.                     Retslig procedure – afgørelse, som under en sag erstatter den anfægtede afgørelse – ny omstændighed – udvidelse af de oprindelige påstande og anbringender (Rettens procesreglement, art. 48, stk. 2) (jf. præmis 80)

5.                     Annullationssøgsmål – retlig interesse – begreb – søgsmål, der kan tilføre sagsøgeren en fordel – interessen skal bestå indtil retsafgørelsen – bortfald af den anfægtede retsakt under sagens forløb – bortfald af sagsøgerens søgsmålsinteresse – ufornødent at træffe afgørelse (art. 263 TEUF; Rådets afgørelse 2011/79) (jf. præmis 83)

6.                     Annullationssøgsmål – dom om annullation – retsvirkninger – Domstolens begrænsning heraf – restriktive foranstaltninger over for visse personer og enheder på baggrund af situationen i Tunesien – annullation på to forskellige tidspunkter af to retsakter, der indeholder identiske restriktive foranstaltninger – risiko for alvorlig skade for retssikkerheden – opretholdelse af virkningerne af den første af disse retsakter, indtil annullationen af den anden får virkning (art. 264 TEUF; statutten for Domstolen, art. 60; Rådets forordning nr. 101/2011; Rådets afgørelse 2011/79) (jf. præmis 86-89)

Angående

Påstand om annullation af for det første Rådets gennemførelsesafgørelse 2011/79/FUSP af 4. februar 2011 om gennemførelse af afgørelse 2011/72/FUSP om restriktive foranstaltninger over for visse personer og enheder på baggrund af situationen i Tunesien (EUT L 31, s. 40), for det andet Rådets forordning (EU) nr. 101/2011 af 4. februar 2011 om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Tunesien (EUT L 31, s. 1) og for det tredje Rådets afgørelse 2012/50/FUSP af 27. januar 2012 om ændring af afgørelse 2011/72 (EUT L 27, s. 11), for så vidt som disse retsakter vedrører sagsøgeren.

Konklusion

1) Såvel Rådets gennemførelsesafgørelse 2011/79/FUSP af 4. februar 2011 om gennemførelse af afgørelse 2011/72/FUSP om restriktive foranstaltninger over for visse personer og enheder på baggrund af situationen i Tunesien som Rådets forordning (EU) nr. 101/2011 af 4. februar 2011 om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Tunesien annulleres, for så vidt som de vedrører Fahed Mohamed Sakher Al Matri.

2) Virkningerne over for Fahed Mohamed Sakher Al Matri af gennemførelsesafgørelse 2011/79 opretholdes, indtil annullationen af forordning nr. 101/2011, for så vidt som forordningen vedrører Fahed Mohamed Sakher Al Matri, får virkning.

3) Det er ufornødent at træffe afgørelse om den øvrige del af søgsmålet.

4) Rådet for Den Europæiske Union bærer sine egne omkostninger og betaler derudover Fahed Mohamed Sakher Al Matris omkostninger.

5) Europa-Kommissionen og Den Tunesiske Republik bærer deres egne omkostninger.