Language of document :

Meddelelse til EU-tidende

 

Dom afsagt af Retten i Første Instans den 26. februar 2003 i sag T-212/01, Arnaldo Lucaccioni mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber 1.

(Tjenestemænd ( forsikring mod ulykker og erhvervssygdomme ( forværring af læsionerne ( kumulation af det beløb og den erstatning, der er fastsat i henholdsvis artikel 12 og 14 i den fælles ordning.)

    (Processprog: fransk)

I sag T-212/01, Arnaldo Lucaccioni, forhenværende tjenestemand ved Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber, St-Leonard-on-Sea (Det Forenede Kongerige), ved avocat J.R. Iturriagagoitia Bassas, mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (befuldmægtigede: J. Currall og J.-L. Fagnart), angående en påstand om annullation af Kommissionens afgørelse af 16. november 2000 om afbrydelse af undersøgelsesproceduren i forbindelse med en anmodning om, at det konstateres, at sagsøgerens erhvervssygdom er forværret, og om afslag på denne anmodning, samt en påstand om tilkendelse af erstatning, har Retten (Første Afdeling), sammensat af præsidenten, B. Vesterdorf, og dommerne N.J. Forwood og H. Legal; justitssekretær: ekspeditionssekretær J. Palacio Gonzáles, den 26. februar 2003 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

1)Kommissionens afgørelse, som blev meddelt sagsøgeren ved skrivelse af 16. november 2000, om at afbryde den i artikel 22 i den fælles ordning nævnte procedure og om ikke at imødekomme sagsøgerens anmodning om, at det konstateres, at hans erhvervssygdom er forværret, annulleres.

2)I øvrigt frifindes Kommissionen.

3)Kommissionen betaler sagens omkostninger.

____________

1 - EFT C 331 af 24.11.2001.