Sag T-15/13

Group Nivelles

mod

Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked

(Varemærker og Design) (KHIM)

»EF-Design – ugyldighedssag – registreret design, der gengiver en bruserafløbsrende – tidligere design – ugyldighedsgrunde – nyhed – individuel karakter – det tidligere designs synlige elementer – de omhandlede produkter – artikel 4-7 og 19 samt artikel 25, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 6/2002«

Sammendrag – Rettens dom (Ottende Afdeling) af 13. maj 2015

1.      EF-design – søgsmålsprocedure – søgsmål ved Unionens retsinstanser – Rettens kompetence – prøvelse af lovligheden af appelkamrenes afgørelser – fornyet undersøgelse af de faktiske omstændigheder i lyset af beviser, der ikke tidligere er blevet fremlagt for Harmoniseringskontoret – udelukket

(Rådets forordning nr. 6/2002, art. 61)

2.      EF-design – søgsmålsprocedure – søgsmål ved Unionens retsinstanser – Rettens beføjelse til at omgøre den anfægtede afgørelse – grænser

(Rådets forordning nr. 6/2002, art. 61)

3.      EF-design – procedureregler – begrundelse for afgørelser – artikel 62, første punktum, i forordning nr. 6/2002 – samme rækkevidde som artikel 296 TEUF – appelkammerets anvendelse af en indirekte begrundelse – lovlig – betingelser

(Art. 296 TEUF; Rådets forordning nr. 6/2002, art. 62)

4.      EF-design – betingelser for beskyttelse – nyhed – individuel karakter – arten af det produkt, der er omfattet af et design – indvirkning på vurderingen af de nævnte betingelser

[Rådets forordning nr. 6/2002, art. 3, litra a), art. 4, stk. 1, art. 5, 6 og art. 7, stk. 1, første punktum, art. 10, art. 19, stk. 1, og art. 36, stk. 6]

5.      EF-design – ugyldighedsgrunde – manglende individuel karakter – informeret bruger – begreb

(Rådets forordning nr. 6/2002, art. 6, stk. 1)

1.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 23)

2.      Den prøvelse, som Retten skal foretage i henhold til artikel 61 i forordning nr. 6/2002 om EF-design, er en lovlighedsprøvelse af de afgørelser, der træffes af Harmoniseringskontorets appelkamre, og Retten kan kun ophæve eller omgøre den anfægtede afgørelse, hvis den på det tidspunkt, hvor den blev truffet, var behæftet med en af de ophævelses- eller omgørelsesgrunde, der er nævnt i forordningens artikel 61, stk. 2. Det følger heraf, at den beføjelse til at omgøre en afgørelse, som er tillagt Retten, ikke bevirker, at denne tillægges en beføjelse til at sætte sin egen bedømmelse i stedet for appelkammerets og så meget desto mindre at foretage bedømmelse af et forhold, som det pågældende kammer endnu ikke har taget stilling til. Udøvelsen af beføjelsen til at omgøre en afgørelse bør således principielt begrænses til tilfælde, hvor Retten efter at have prøvet appelkammerets vurdering er i stand til på baggrund af de faktiske og retlige omstændigheder, der er fastslået, at fastlægge den afgørelse, som appelkammeret var forpligtet til at træffe.

Såfremt i forbindelse med en begæring om ugyldighed af et design den undersøgelse af det omtvistede designs nyhed i forhold til de tidligere design, som sagsøgeren havde påberåbt sig, ikke var fuldstændig, ville en undersøgelse foretaget af Retten af det omtvistede designs nyhed i forhold til samtlige de beviser, som sagsøgeren havde påberåbt sig for Harmoniseringskontorets instanser, i det væsentlige indebære, at Retten skulle påtage sig opgaver af administrativ og udredende karakter, som retteligt tilkommer Harmoniseringskontoret, og ville derfor være i strid med den institutionelle ligevægt, som ligger til grund for princippet om kompetencefordelingen mellem Harmoniseringskontoret og Retten.

(jf. præmis 89 og 91)

3.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 98 og 99)

4.      Med henblik på at afgøre i henhold til forordning nr. 6/2002 om EF-design, om karakteren af et produkt, der er omfattet af et design, kan have nogen indflydelse på vurderingen af dets nyhed eller individuelle karakter, bemærkes, at i henhold til samme forordnings artikel 3, litra a), forstås ved udtrykket »design« i denne forordning et produkts eller en del af et produkts udseende. Heraf følger, at »beskyttelsen af et design« som omhandlet i artikel 4, stk. 1, i forordning nr. 6/2002 består i beskyttelsen af udseendet af et produkt.

Under hensyntagen bl.a. til bestemmelsen i artikel 36, stk. 6, i forordning nr. 6/2002 og henvisningen i den nævnte forordnings artikel 19, stk. 1, andet punktum, til »et produkt«, må det konkluderes, at et registreret EF-design giver indehaveren en eneret til at anvende det pågældende design på alle slags produkter (og ikke alene på det produkt, der blev anført i registreringsansøgningen) samt i henhold til samme forordnings artikel 10 til at anvende ethvert design, der ikke giver den informerede bruger et andet helhedsindtryk. Et EF-design giver endvidere indehaveren en ret til at forbyde tredjemand at anvende det design, han er indehaver af, på alle slags produkter samt at anvende ethvert design, der ikke giver den informerede bruger et andet helhedsindtryk. I modsat fald ville artikel 19, stk. 1, andet punktum, ikke omfatte »et produkt«, men kun det produkt (eller de produkter), der er anført i registreringsansøgningen.

Dermed kan et EF-design ikke kan anses for at være nyt som omhandlet i artikel 5, stk. 1, i forordning nr. 6/2002, såfremt et identisk design er blevet offentliggjort inden de datoer, der er præciseret i denne bestemmelse, selv om dette tidligere design skal inkorporeres i et andet produkt eller anvendes på dette.

I henhold til artikel 7, stk. 1, første punktum, i forordning nr. 6/2002 anses desuden et tidligere design, der er inkorporeret i et bestemt produkt eller anvendt på dette, for at være offentliggjort, såfremt det er blevet bekendtgjort, undtagen hvor fagkredsene inden for den sektor i Unionen, der er berørt af det omhandlede produkt, ikke med rimelighed kan have fået kendskab til de pågældende arrangementer som led i deres normale forretningsførelse. Den »berørte sektor« som omhandlet i artikel 7, stk. 1, i forordning nr. 6/2002 er ikke begrænset til den, der er berørt af det produkt, hvori det omtvistede design skal inkorporeres, eller hvorpå det skal anvendes. Følgelig er et tidligere design, der er inkorporeret i eller anvendt på et andet produkt end det, der er omfattet af et senere design, i princippet relevant med henblik på vurderingen af dette senere designs nyhed som omhandlet i artikel 5 i forordning nr. 6/2002.

Som det imidlertid fremgår af ordlyden af 14. betragtning til forordning nr. 6/2002, kan arten af det produkt, som det anfægtede design finder anvendelse på eller indgår i, og den industrigren, som produktet tilhører, have en vis relevans og skal tages i betragtning ved vurderingen af et designs individuelle karakter som omhandlet i artikel 6 i forordning nr. 6/2002. I den henseende er den bruger, der skal tages i betragtning, brugeren af det produkt, hvorpå dette design anvendes, eller hvori det er inkorporeret.

Det følger heraf, at identifikation af det produkt, hvorpå et tidligere design finder anvendelse, eller hvori dette er inkorporeret, som er blevet påberåbt med henblik på at anfægte et senere designs individuelle karakter som omhandlet i artikel 6 i forordning nr. 6/2002, er relevant for denne vurdering. Det er nemlig ved identificeringen af det berørte produkt, at det kan fastslås, om den informerede bruger af det produkt, hvorpå det senere design finder anvendelse, eller hvori dette er inkorporeret, kender det tidligere design. Kun såfremt denne sidste betingelse er opfyldt, kan det tidligere design være til hinder for anerkendelse af, at det senere design har individuel karakter.

(jf. præmis 112, 115, 116, 119, 122-124, 129, 130 og 132)

5.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 126-128)