KENDELSE AFSAGT AF RETTENS PRÆSIDENT
27. april 2010
Sag T103/10 P(R)
Europa-Parlamentet
mod
U
»Appel — personalesag — tjenestemænd — afgørelse om afskedigelse — kendelse afsagt af præsidenten for Retten for EU-personalesager i en sag om foreløbige forholdsregler — ingen uopsættelighed«
Angående: Appel af kendelse afsagt af EU-Personalerettens præsident den 18. december 2009, U mod Parlamentet (sag F92/09 R, Sml. Pers. I‑A‑1, s. 511, og II‑A‑1, s. 2771), med påstand om, at denne kendelse ophæves.
Udfald: Kendelsen afsagt af EU-Personalerettens præsident den 18. december 2009, U mod Parlamentet (sag F92/09 R, Sml. Pers. I‑A‑1, s. 511, og II‑A‑1, s. 2771), ophæves. U’s begæring om foreløbige forholdsregler tages ikke til følge. Afgørelsen om sagens omkostninger udsættes.
Sammendrag
1. Appel — anbringender — urigtig gengivelse af beviserne — fejlagtig konstatering af de faktiske omstændigheder i sagens akter — ufuldstændig undersøgelse af de faktiske omstændigheder — formaliteten
(Art. 256 TEUF; statutten for Domstolen, bilag I, art. 10, stk. 2)
2. Særlige rettergangsformer — udsættelse af gennemførelse — foreløbige forholdsregler — betingelser — uopsættelighed — alvorlig og uoprettelig skade — bevisbyrde
(Art. 278 TEUF og 279 TEUF; Rettens procesreglement, art. 104, stk. 2)
3. Særlige rettergangsformer — betingelser for antagelse til realitetsbehandling — stævning — formkrav — angivelse af grunden til, at de begærede foreløbige forholdsregler umiddelbart forekommer berettiget — indgivelse af yderligere processkrift med henblik på afhjælpning af mangler — uforenelighed med proceduren for særlige rettergangsformer
[Art. 278 TEUF og 279 TEUF; Rettens procesreglement, art. 44, stk. 1, litra c), art. 104, stk. 2 og 3, og art. 109; Personalerettens procesreglement, art. 35, stk. 1, litra d), og art. 102, stk. 2 og 3]
4. Appel — anbringender — urigtig gengivelse af beviserne — fejlagtig konstatering af de faktiske omstændigheder i sagens akter — bevisbyrde
(Art. 256 TEUF)
1. Et klagepunkt, hvorefter de sagsakter, der forelå for førsteinstansen, ikke gør det muligt at begrunde konklusionen om, at der foreligger uopsættelighed, kan antages til realitetsbehandling under en appelsag, hvilket betyder, at det gøres gældende, at denne konklusions urigtighed følger af sagens akter, og at det foreholdes Personalerettens præsident, at denne har foretaget en ufuldstændig undersøgelse af de faktiske omstændigheder.
(jf. præmis 32)
Henvisning til:
Retten, 30. september 2009, sag T193/08 P, Skareby mod Kommissionen, Sml. Pers. I‑B‑1, s. 83, og II‑B‑1, s. 515, præmis 48 og den deri nævnte retspraksis
2. Artikel 278 TEUF opstiller princippet om, at søgsmål ikke har opsættende virkning, idet der er en formodning for, at de af Unionens institutioner vedtagne retsakter er lovlige. Det er derfor kun undtagelsesvis, at den ret, der behandler sagen om foreløbige forholdsregler, kan udsætte gennemførelsen af en retsakt, som er anfægtet for den ret, der realitetsbehandler sagen, eller fastsætte foreløbige forholdsregler.
Spørgsmålet om, hvorvidt uopsættelighedsbetingelsen i forbindelse med en begæring om foreløbige forholdsregler er opfyldt, skal vurderes på baggrund af nødvendigheden af, at der træffes en foreløbig afgørelse for at undgå, at den begærende part udsættes for et alvorligt og uopretteligt tab, idet det præciseres, at et økonomisk tab ikke, medmindre der foreligger særlige omstændigheder, kan betragtes som uopretteligt eller blot vanskeligt opretteligt, da der normalt efterfølgende kan betales økonomisk erstatning herfor.
Selv i tilfælde af et rent økonomisk tab er en foreløbig forholdsregel berettiget, hvis det viser sig, at den begærende part uden denne forholdsregel ville befinde sig i en situation, som kan bringe hans økonomiske levedygtighed i fare, eftersom han ikke råder over et beløb, som normalt kan gøre det muligt for ham at imødegå samtlige de udgifter, der er nødvendige med henblik på at sikre opfyldelsen af hans elementære behov indtil det tidspunkt, hvor der træffes afgørelse i hovedsagen.
Ved vurderingen af, om det påståede tab er alvorligt og uopretteligt og derfor begrunder, at gennemførelsen af den anfægtede afgørelse undtagelsesvis udsættes, skal den ret, der behandler sagen om de foreløbige forholdsregler, imidlertid i alle tilfælde råde over konkrete og præcise beviser, understøttet af detaljerede dokumenter, som godtgør den økonomiske situation hos den part, der begærer den foreløbige forholdsregel, og som gør det muligt at vurdere, hvilke præcise virkninger det formodes at ville have, såfremt de begærede forholdsregler ikke anordnes.
Under alle omstændigheder er det den part, som begærer gennemførelsen af en anfægtet afgørelse udsat, der skal dokumentere ikke at kunne afvente afgørelsen i hovedsagen uden at blive påført et alvorligt og uopretteligt tab.
Det følger af det ovenstående, på den ene side, at den part, som begærer den foreløbige forholdsregel, med henblik på at begrunde den begærede udsættelse af gennemførelsen på grundlag af fremlagte beviser skal fremlægge et retvisende og fuldstændigt billede af sin økonomiske situation, og, på den anden side, at den ret, der behandler sagen om de foreløbige forholdsregler, stillet over for indsigelser fra modparten ikke kan imødekomme en begæring om foreløbige forholdsregler ved at stille sig tilfreds med blotte påstande, som ikke er underbygget, fremsat af den part, som begærer den foreløbige forholdsregel. Henset til, at fastsættelsen af foreløbige forholdsregler sker rent undtagelsesvis, kan sådanne foranstaltninger nemlig kun fastsættes, hvis disse påstande støttes af afgørende beviser.
(jf. præmis 34-39)
Henvisning til:
Domstolen, 22. januar 1988, sag 378/87 R, Top Hit Holzvertrieb mod Kommissionen, Sml. s. 161, præmis 18; Domstolen, 18. oktober 1991, sag C213/91 R, Abertal m.fl. mod Kommissionen, Sml. I, s. 5109, præmis 18; Domstolen, 11. april 2001, sag C471/00 P(R), Kommissionen mod Cambridge Healthcare Supplies, Sml. I, s. 2865, præmis 113
Retten, 2. april 1998, sag T86/96 R, Arbeitsgemeinschaft Deutscher Luftfahrt-Unternehmen og Hapag-Lloyd mod Kommissionen, Sml. II, s. 641, præmis 64, 65 og 67; Retten, 16. juli 1999, sag T143/99 R, Hortiplant mod Kommissionen, Sml. II, s. 2451, præmis 18; Retten, 3. juli 2000, sag T163/00 R, Carotti mod Revisionsretten, Sml. Pers. IA, s. 133, og II, s. 607, præmis 8; Retten, 15. juni 2001, sag T339/00 R, Bactria mod Kommissionen, Sml. II, s. 1721, præmis 94; Retten, 7. maj 2002, sag T306/01 R, Aden m.fl. mod Rådet og Kommissionen, Sml. II, s. 2387, præmis 94; Retten, 18. oktober 2001, sag T196/01 R, Aristoteleio Panepistimio Thessalonikis mod Kommissionen, Sml. II, s. 3107, præmis 32; Retten, 15. november 2001, sag T151/01 R, Duales System Deutschland mod Kommissionen, Sml. II, s. 3295, præmis 187; Retten, 3. december 2002, sag T181/02 R, Neue Erba Lautex mod Kommissionen, Sml. II, s. 5081, præmis 82 og 84; Retten, 13. oktober 2006, sag T420/05 R II, Vischim mod Kommissionen, Sml. II, s. 4085, præmis 83 og 84; Retten, 25. april 2008, sag T41/08 P, Vakakis mod Kommissionen, endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 52; Retten, 17. december 2009, sag T396/09 R, Vereniging Milieudefensie og Stichting Stop Luchtverontreiniging Utrecht mod Kommissionen, endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 31 og den deri nævnte retspraksis
3. Det retvisende og fuldstændige billede af den økonomiske situation hos den part, der begærer den foreløbige forholdsregel, skal fremlægges af sidstnævnte på tidspunktet for indgivelsen af begæringen om foreløbige forholdsregler. Som det følger af artikel 35, stk. 1, litra d), sammenholdt med artikel 102, stk. 2 og 3, i procesreglementet for Retten for EU-personalesager samt af artikel 44, stk. 1, litra c), og af artikel 104, stk. 2 og 3, i Rettens procesreglement, skal en begæring om foreløbige forholdsregler i sig selv gøre det muligt for sagsøgte at forberede sine bemærkninger og for Retten at træffe afgørelse vedrørende begæringen, i givet fald uden at råde over andre oplysninger, og de væsentlige faktiske og retlige omstændigheder, som begæringen er baseret på, skal fremgå sammenhængende og forståeligt af selve begæringen.
Sagsøgeren, som således er forpligtet til på grundlag af fremlagte beviser at fremlægge et retvisende og fuldstændigt billede af sin økonomiske situation, skal for den ret, der behandler sagen om de foreløbige forholdsregler, fremlægge oplysninger om muligheden for eventuelt at opnå socialhjælp eller en tilsvarende ydelse, samt en fortegnelse over sin formue.
Det kan ikke tillades den part, som begærer den foreløbige forholdsregel, på tidspunktet for appellen som supplement at fremlægge beviser, som parten har undladt at fremlægge for Personalerettens præsident. En begæring om foreløbige forholdsregler kan nemlig principielt ikke med rette suppleres af et efterfølgende processkrift med henblik på at afhjælpe mangler, idet en sådan mulighed for »efterfølgende afhjælpning« er uforeneligt ikke blot med den hurtighed, der kræves i sager om foreløbige forholdsregler, men også, og især, med ånden i artikel 109 i Rettens procesreglement, som bestemmer, at i tilfælde af, at en begæring om en foreløbig forholdsregel ikke tages til følge, kan den part, som har begæret den foreløbige forholdsregel, kun fremsætte en ny begæring, hvis denne sidstnævnte begæring er støttet på nye faktiske omstændigheder.
(jf. præmis 40, 44, 50 og 58)
Henvisning til:
Retten, 15. januar 2001, sag T236/00 R, Stauner m.fl. mod Parlamentet og Kommissionen, Sml. II, s. 15, præmis 34; Aden m.fl mod Rådet og Kommissionen, præmis 52 og 101-115; Retten, 23. maj 2005, sag T85/05 R, Dimos Ano Liosion m.fl. mod Kommissionen, Sml. II, s. 1721, præmis 37; Retten, 23. januar 2009, sag T352/08 R, Pannon Hőerőmű mod Kommissionen, endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 31; Retten, 24. april 2009, sag T52/09 P, Nycomed Danmark mod EMEA, endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 62; Retten, 4. februar 2010, sag T385/05 TO R, Transnáutica og Kommissionen, endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 11-13
4. Ved at antage, at betingelsen vedrørende uopsættelighed er opfyldt, selv om den pågældende fællesskabsinstitution i første instans understregede, at sagsøgeren ikke havde fremlagt noget bevis vedrørende sin økonomiske situation, og at denne situation ikke havde fremkaldt en uopsættelighed, har Personalerettens præsident tillagt sagsøgerens blotte ensidige påstande mere vægt end nævnte institutions udtrykkelige benægtelser og ikke taget hensyn til den omstændighed, at sagsøgeren ikke havde bevist, at der var overhængende fare for et alvorligt og uopretteligt tab, hvilket det påhvilede ham at føre bevis for. Herved har Personalerettens præsident foretaget en ufuldstændig undersøgelse af de faktiske omstændigheder, således at de i den anfægtede kendelse foretagne konstateringer, der fremgår af sagens akter, indholdsmæssigt set er forkerte.
(jf. præmis 51)
Henvisning til:
Skareby mod Kommissionen, nævnt ovenfor, præmis 87 og den deri nævnte retspraksis