Language of document :

Kendelse afsagt af Rettens præsident den 17. december 2009 - Vereniging Milieudefensie og Stichting Stop Luchtverontreiniging Utrecht mod Kommissionen

(Sag T-396/09 R)

(Særlige rettergangsformer - medlemsstaternes forpligtelse til at beskytte og forbedre luftkvaliteten - undtagelse meddelt en medlemsstat - Kommissionens afslag om fornyet vurdering - begæring om udsættelse af gennemførelse og om foreløbige forholdsregler - ikke taget til følge)

Processprog: nederlandsk

Parter

Sagsøgere: Vereniging Milieudefensie (Amsterdam, Nederlandene) og Stichting Stop Luchtverontreiniging Utrecht (Utrecht, Nederlandene) (ved avocat A. van den Biesen)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved P. Oliver, W. Roels og A. Alcover San Pedro, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Begæring dels om udsættelse af gennemførelsen af beslutning K(2009) 6121 af 28. juli 2009, hvorved Kommissionen afviste sagsøgernes anmodning om, at den foretog en fornyet vurdering af sin beslutning K(2009) 2560 endelig udg. af 7. april 2009, der meddelte Kongeriget Nederlandene en midlertidig undtagelse vedrørende dets forpligtelser til at bekæmpe luftforurening, dels om foreløbige forholdsregler med det formål, at Kongeriget Nederlandene snarest overholder sine forpligtelser.

Konklusion

Begæringen om foreløbige forholdsregler tages ikke til følge.

Afgørelsen om sagens omkostninger udsættes.

____________