Sag anlagt den 29. januar 2010 - El Corte Inglés mod KHIM - Pucci International (PUCCI)
(Sag T-39/10)
Stævningen er affattet på engelsk
Parter
Sagsøger: El Corte Inglés, S.A. (Madrid, Spanien) (ved lawyers M. López Camba, J. Rivas Zurdo og E. Seijo Veiguela)
Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)
Den anden part i sagen for appelkammeret: Emilio Pucci International B.V. (Baarn, Nederlandene)
Sagsøgerens påstande
Afgørelse truffet den 29. oktober 2009 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 173/2009-1) annulleres.
Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Emilio Pucci International B.V. tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Ansøger om EF-varemærket: Emilio Pucci International B.V.
Det omhandlede EF-varemærke: Ordmærket "PUCCI" for varer i klasse 3, 9, 14, 18, 25 og 28
Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: El Corte Inglés, S.A.
Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Spansk varemærkeregistrering af figurmærket "Emidio Tucci" for varer i klasse 3, 9, 14, 25 og 28, spansk varemærkeregistrering af ordmærket "E. Tucci" for varer i klasse 25, EF-varemærkeansøgning om figurmærket "Emidio Tucci", der bl.a. omfatter varer i klasse 3, 9, 14, 25 og 28
Indsigelsesafdelingens afgørelse: Afslag på indsigelsen i dens helhed
Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen
Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i Rådets forordning nr. 207/2009, idet appelkammeret fejlagtigt fandt, at der ikke er risiko for forveksling mellem de omhandlede varemærker, tilsidesættelse af artikel 8, stk. 5, i Rådets forordning nr. 207/2009, idet appelkammeret ikke erkendte, at betingelserne for anvendelse af denne bestemmelse er opfyldt, da de ældre varemærker har et renommé i Spanien for så vidt angår moderelaterede produkter, og en tredjeparts brug af et lignende tegn ville være skadelig for og medføre en utilbørlig udnyttelse af dette renommé.
____________