PERSONALERETTENS DOM

(Anden Afdeling)

12. marts 2009

Sag F-24/07

Virginie Lafleur Tighe

mod

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

»Personalesag – kontraktansatte – ansættelse – indplacering i lønklasse – tidligere selvstændige eksperter – faglig erfaring – eksamensbevis – overensstemmelsescertifikat – formaliteten – ny og væsentlig faktisk omstændighed«

Angående: Søgsmål anlagt i henhold til artikel 236 EF og 152 EA, hvorunder Virginie Lafleur Tighe i det væsentlige har nedlagt påstand om annullation af ansættelsesmyndighedens afgørelse om at indplacere hende i lønklasse 13, løntrin 1, således som denne afgørelse fremgår af den ansættelseskontrakt, der blev indgået den 22. december 2005.

Udfald: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber frifindes. Hver part bærer sine egne omkostninger.

Sammendrag

Tjenestemænd – søgsmål – forudgående administrativ klage – frister – ufravigelighed – præklusion – optagelse – betingelse

(Tjenestemandsvedtægten, art. 90 og 91)

Det er fra underskrivelsen, at en kontrakt, der er indgået mellem en midlertidigt ansat og en institution, udfolder sine virkninger og følgelig bliver bebyrdende for den midlertidigt ansatte, såfremt alle forholdene i kontrakten er fastsat.

De i vedtægtens artikel 90 og 91 fastsatte frister, der sikrer hensynet til retssikkerhedsprincippet, er ufravigelige og skal overholdes af parterne og af Fællesskabets retsinstanser. Kun forekomsten af nye og væsentlige omstændigheder kan begrunde indgivelse af en ansøgning om genbehandling af en afgørelse, såsom en afgørelse om indplacering af en ansat, som ikke er blevet anfægtet inden for de frister, der er fastsat i vedtægtens artikel 90 og 91. For at en omstændighed er »ny«, er det nødvendigt, at hverken sagsøgeren eller administrationen har haft eller har kunnet få kendskab til den pågældende omstændighed på det tidspunkt, hvor den tidligere afgørelse, som er blevet endelig, blev truffet. For at være »væsentlig« skal den pågældende faktiske omstændighed i væsentlig grad kunne ændre sagsøgerens retsstilling, som var grundlaget for den oprindelige ansøgning, der har givet anledning til den tidligere afgørelse, som er blevet endelig.

(jf. præmis 53 og 55-57)

Henvisning til:

Domstolen: 26. september 1985, sag 231/84, Valentini mod Kommissionen, Sml. s. 3027, præmis 14.

Retten i Første Instans: 11. juli 1997, sag T-16/97, Chauvin mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 237, og II, s. 681, præmis 32, 7. februar 2001, sag T-186/98, Inpesca mod Kommissionen, Sml. II, s. 557, præmis 50 og 51, 11. juli 2002, forenede sager T-137/99 og T-18/00, Martínez Páramo m.fl. mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 119, og II, s. 639, præmis 56, 14. februar 2005, sag T-406/03, Ravailhe mod Regionsudvalget, Sml. Pers. I-A, s. 19, og II, s. 79, præmis 57.

Personaleretten: 19. februar 2008, sag F-49/07, R mod Kommissionen, endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 79, som i øjeblikket verserer for Retten i Første Instans som sag T-156/08 P, 10. juli 2008, sag F-141/07, Maniscalco mod Kommissionen, endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 25.