Sag T-718/20
Wizz Air Hungary Légiközlekedési Zrt. (Wizz Air Hungary Zrt.)
mod
Europa-Kommissionen
Rettens dom (Tiende Udvidede Afdeling) af 4. maj 2022
»Statsstøtte – lufttransport – støtteforanstaltning truffet af Rumænien – redningsstøtte til TAROM – afgørelse om ikke at gøre indsigelse – annullationssøgsmål – status som interesseret part – beskyttelse af proceduremæssige rettigheder – formaliteten – rammebestemmelser for støtte til redning og omstrukturering af kriseramte ikke-finansielle virksomheder – foranstaltning, der sigter mod at forhindre sociale problemer eller afhjælpe markedssvigt – princippet om engangsstøtte – virkning af tidligere støtte ydet inden Rumæniens tiltrædelse af Unionen – alvorlige vanskeligheder – begrundelsespligt«
1. Annullationssøgsmål – fysiske eller juridiske personer – retsakter, som berører dem umiddelbart og individuelt – Kommissionens afgørelse, hvorved en statslig foranstaltning erklæres forenelig med det indre marked, uden at der indledes en formel undersøgelsesprocedure – søgsmål anlagt af de interesserede parter som omhandlet i artikel 108, stk. 2, TEUF – søgsmål med henblik på at beskytte de interesserede parters proceduremæssige rettigheder – formaliteten
[Art. 108, stk. 2, TEUF og art. 263, stk. 4, TEUF; Rådets forordning 2015/1589, art. 1, litra h), art. 4, stk. 3, og art. 6, stk. 1]
(jf. præmis 19-28)
2. Statsstøtte – forbud – undtagelser – støtte, der kan betragtes som forenelig med det indre marked – redningsstøtte til en kriseramt virksomhed – vurdering med hensyn til artikel 107, stk. 3, litra c), TEUF og rammebestemmelserne for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte ikke-finansielle virksomheder – kriterier – forfølgelse af et mål af fælles interesse – foranstaltning, der sigter mod at forhindre sociale problemer eller afhjælpe markedssvigt – bevisbyrde, der påhviler den berørte medlemsstat – rækkevidde
[Art. 107, stk. 3, litra c), TEUF; Kommissionens meddelelse 2014/C 249/01, punkt 43 og 44]
(jf. præmis 34, 35 og 38-41)
3. Statsstøtte – støtteprojekter – Kommissionens undersøgelse – indledende fase og kontradiktorisk fase – en støttes forenelighed med det indre marked – vanskeligheder ved bedømmelsen – Kommissionens forpligtelse til at indlede en kontradiktorisk procedure – alvorlige vanskeligheder – begreb – objektiv karakter – bevisbyrde – omstændigheder, der godtgør, at der foreligger sådanne vanskeligheder –Kommissionens forpligtelse til på eget initiativ og i mangel af indicier herfor at fremskaffe oplysninger, der kan være relevante, og som den ikke er blevet gjort bekendt med – foreligger ikke
(Art. 108, stk. 2 og 3, TEUF; Rådets forordning 2015/1589, art. 4, stk. 3 og 4)
(jf. præmis 42-44, 56, 57, 65 og 70)
4. Statsstøtte – forbud – undtagelser – støtte, der kan betragtes som forenelig med det indre marked – redningsstøtte til en kriseramt virksomhed – vurdering med hensyn til artikel 107, stk. 3, litra c), TEUF og rammebestemmelserne for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte ikke-finansielle virksomheder – kriterier – forfølgelse af et mål af fælles interesse – foranstaltning, der sigter mod at forhindre sociale problemer eller afhjælpe markedssvigt – støtte ydet til et luftfartsselskab, der sikrer regionale forbindelsesmuligheder – støtte, der forfølger et mål af fælles interesse
[Art. 107, stk. 3, litra c), TEUF; Kommissionens meddelelse 2014/C 249/01, punkt 43 og 44]
(jf. præmis 48-53 og 74)
5. Statsstøtte – forbud – undtagelser – støtte, der kan betragtes som forenelig med det indre marked – redningsstøtte til en kriseramt virksomhed – vurdering med hensyn til artikel 107, stk. 3, litra c), TEUF og rammebestemmelserne for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte ikke-finansielle virksomheder – kriterier – engangsstøtte – overholdelse af en tidshorisont på ti år, siden en tidligere støtte til redning eller omstrukturering blev tildelt, en tidligere omstruktureringsperiode sluttede, eller gennemførelsen af en tidligere omstruktureringsplan blev indstillet – tidligere omstruktureringsstøtte tildelt mere end ti år før tildelingen af den yderligere støtte, men gennemført inden for ti år forud for sidstnævnte støtte – tidshorisont på ti år, siden den tidligere støtte blev tildelt, er overholdt
[Art. 107, stk. 3, litra c), TEUF; Kommissionens meddelelse 2014/C 249/01, punkt 70 og 71]
(jf. præmis 79-92)
6. Statsstøtte – forbud – undtagelser – støtte, der kan betragtes som forenelig med det indre marked – redningsstøtte til en kriseramt virksomhed – vurdering med hensyn til artikel 107, stk. 3, litra c), TEUF og rammebestemmelserne for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte ikke-finansielle virksomheder – kriterier – engangsstøtte – overholdelse af en tidshorisont på ti år, siden en tidligere støtte til redning eller omstrukturering blev tildelt, en tidligere omstruktureringsperiode sluttede, eller gennemførelsen af en tidligere omstruktureringsplan blev indstillet – tidligere omstruktureringsperiode – begreb adskilt fra gennemførelsesperioden for en tidligere omstruktureringsstøtte
[Art. 107, stk. 3, litra c), TEUF; Kommissionens meddelelse 2014/C 249/01, punkt 70 og 71]
(jf. præmis 93-99)
7. Statsstøtte – forbud – undtagelser – støtte, der kan betragtes som forenelig med det indre marked – redningsstøtte til en kriseramt virksomhed – vurdering med hensyn til artikel 107, stk. 3, litra c), TEUF og rammebestemmelserne for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte ikke-finansielle virksomheder – kriterier – engangsstøtte – overholdelse af en tidshorisont på ti år, siden en tidligere støtte til redning eller omstrukturering blev tildelt, en tidligere omstruktureringsperiode sluttede, eller gennemførelsen af en tidligere omstruktureringsplan blev indstillet – gennemførelse af en tidligere omstruktureringsplan – begreb adskilt fra gennemførelsen af en tidligere omstruktureringsstøtte
[Art. 107, stk. 3, litra c), TEUF; Kommissionens meddelelse 2014/C 249/01, punkt 70 og 71]
(jf. præmis 100-106)
8. Statsstøtte – Kommissionens beslutning om ikke at gøre indsigelse over for en national foranstaltning – begrundelsespligt – rækkevidde
[Art. 107, stk. 3, litra c), TEUF og art. 296 TEUF]
(jf. præmis 118-124)
Resumé
Retten tiltrådte Kommissionens afgørelse om at godkende den redningsstøtte på 36,66 mio. EUR, som Rumænien havde ydet luftfartsselskabet TAROM. Støtten var forenelig med det indre marked, eftersom den sigtede mod at forhindre de sociale problemer, som en afbrydelse af TAROM’s tjenester risikerede at medføre for forbindelsesmulighederne i rumænske regioner.
Den 19. februar 2020 indgav Rumænien anmeldelse til Europa-Kommissionen af en plan for redningsstøtte til TAROM, der er et rumænsk luftfartsselskab, som primært driver virksomhed inden for indenlandsk og international lufttransport af passagerer, fragt og post. Den anmeldte foranstaltning bestod i et lån til finansiering af selskabets likviditetsbehov på ca. 36 660 000 EUR, der skulle tilbagebetales efter en periode på seks måneder med mulighed for delvis førtidig tilbagebetaling.
Uden at indlede den formelle undersøgelsesprocedure i henhold til artikel 108, stk. 2, TEUF kvalificerede Kommissionen ved afgørelse af 24. februar 2020 (1) den anmeldte foranstaltning som statsstøtte, der var forenelig med det indre marked i medfør af artikel 107, stk. 3, litra c), TEUF og rammebestemmelserne for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte ikke-finansielle virksomheder (2).
Luftfartsselskabet Wizz Air Hungary Zrt. (herefter »sagsøgeren«) anlagde til prøvelse af den nævnte afgørelse et annullationssøgsmål, hvorved Rettens Tiende Udvidede Afdeling frifandt Europa-Kommissionen. Retten fremkom i sin dom med en række præciseringer vedrørende undersøgelsen af, hvorvidt støtte til redning og omstrukturering er forenelig med det indre marked, under hensyntagen til den i rammebestemmelserne fastsatte betingelse om, at sådan støtte skal bidrage til et mål af fælles interesse. Retten undersøgte ligeledes for første gang den i samme rammebestemmelser fastsatte betingelse om, at støtte til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder er en engangsstøtte.
Rettens bemærkninger
Retten forkastede for det første annullationsanbringenderne om, at Kommissionen begik en retlig fejl, idet den besluttede ikke at indlede den formelle undersøgelsesprocedure på trods af den tvivl, som den burde have næret i forbindelse med den foreløbige vurdering af den anmeldte støttes forenelighed med det indre marked.
Sagsøgeren gjorde i denne henseende navnlig gældende, at konstateringen af, at den anmeldte støtte var forenelig med det indre marked, var i strid med to af de i rammebestemmelserne fastsatte betingelser for, at redningsstøtte til en kriseramt virksomhed kan betragtes som forenelig med det indre marked, nærmere bestemt 1) betingelsen om, at støtteforanstaltningen skal bidrage til et mål af fælles interesse, og 2) betingelsen om, at støtte til redning og omstrukturering er en engangsstøtte. Ifølge sagsøgeren var den manglende overholdelse af de nævnte betingelser et indicium for den tvivl, som burde have foranlediget Kommissionen til at indlede den formelle undersøgelsesprocedure.
Først erindrede Retten om, at når en anmeldt støtte giver anledning til tvivl om, at den er forenelig med det indre marked, er Kommissionen forpligtet til at indlede den formelle undersøgelsesprocedure.
Hvad dernæst angår den første betingelse, der finder anvendelse på støtte til redning og omstrukturering, og hvis tilsidesættelse var blevet gjort gældende, nemlig betingelsen om forfølgelse af et mål af fælles interesse, bemærkede Retten, at det fremgår af rammebestemmelsernes punkt 43, at den anmeldte støtte for at kunne erklæres forenelig med det indre marked på grundlag af rammebestemmelserne skal forfølge et mål af fælles interesse, for så vidt som den skal sigte mod at forhindre sociale problemer eller afhjælpe markedssvigt. Dette bekræftes af rammebestemmelsernes punkt 44, hvorefter medlemsstaterne skal godtgøre, at den støttemodtagende virksomheds lukning sandsynligvis ville medføre alvorlige sociale problemer eller alvorlige markedssvigt, ved navnlig at påvise, at der er risiko for afbrydelse af en vigtig tjeneste, der er vanskelig at genetablere, og som vanskeligt ville kunne overtages af en eventuel konkurrent.
Ifølge Retten følger det af de nævnte punkter i rammebestemmelserne, at selv om den pågældende medlemsstat skal fremlægge dokumentation for, at støtten sigter mod at forhindre sociale problemer eller afhjælpe markedssvigt, er den ikke forpligtet til at godtgøre, at der uden støtteforanstaltningen nødvendigvis ville opstå visse negative virkninger, men alene, at der er risiko for, at sådanne virkninger vil opstå.
Med hensyn til, hvorvidt Kommissionen burde have næret tvivl om, hvorvidt der bestod en risiko for, at der uden den anmeldte støtteforanstaltning ville være opstået sociale problemer eller markedssvigt, eller om, hvorvidt foranstaltningen sigtede mod at forhindre, at sådanne problemer eller svigt opstod, eller at afhjælpe dem, konstaterede Retten, at Kommissionen – i betragtning af den ringe tilstand af den rumænske vej- og jernbaneinfrastruktur – med rette kunne antage, at de regionale forbindelsesmuligheder via de indenlandske flyruter og de internationale forbindelsesmuligheder, som TAROM sikrede, var en vigtig tjeneste, hvis afbrydelse risikerede at medføre alvorlige sociale problemer eller udgøre markedssvigt som omhandlet i rammebestemmelsernes punkt 44, litra b).
Retten præciserede i denne henseende desuden, at selv om det i forbindelse med undersøgelsen af, om der foreligger statsstøtte og af lovligheden af en statsstøtte, kan være nødvendigt, at Kommissionen i givet fald går ud over en undersøgelse af de faktiske og retlige omstændigheder, som den er blevet gjort bekendt med, kan det imidlertid ikke heraf udledes, at det påhviler den på eget initiativ og i mangel af indicier herfor at fremskaffe alle de oplysninger, som vil kunne have forbindelse til den sag, der er indbragt for den, selv om sådanne oplysninger er offentligt tilgængelige.
Henset til disse præciseringer konkluderede Retten, idet den undersøgte de forskellige argumenter, som sagsøgeren havde fremført, at disse argumenter ikke kunne rejse tvivl om Kommissionens analyse, som bekræftede TAROM’s betydning for forbindelsesmulighederne mellem rumænske regioner og den meget væsentlige indvirkning, som dette selskabs lukning ville have på disse regioner. Det følger heraf, at Kommissionen uden at nære tvivl, alene på dette grundlag, kunne konkludere, at den anmeldte støtte opfyldte kravene i rammebestemmelsernes punkt 43 og 44.
Hvad endelig angår den anden betingelse, der finder anvendelse på støtte til redning og omstrukturering, og hvis tilsidesættelse sagsøgeren gjorde gældende, nemlig betingelsen om engangsstøtte, erindrede Retten om, at sådan støtte ifølge rammebestemmelsernes punkt 70 kun bør ydes kriseramte virksomheder i forbindelse med én omstrukturering. Det fremgår i denne forbindelse af rammebestemmelsernes punkt 71 navnlig, at hvis en virksomhed allerede tidligere har modtaget støtte til redning eller omstrukturering, vil Kommissionen kun tillade, at der tildeles yderligere støtte, hvis der er gået mindst ti år, 1) siden den tidligere støtte blev tildelt, 2) den tidligere omstruktureringsperiode sluttede, eller 3) gennemførelsen af den tidligere omstruktureringsplan blev indstillet.
Retten bemærkede i denne henseende, at selv om TAROM indtil 2019 havde draget fordel af gennemførelsen af en omstruktureringsstøtte i form af et lån og flere garantier vedrørende lån, som dette selskab havde optaget, forholder det sig ikke desto mindre således, at denne støtte var blevet tildelt i perioden fra 1997 til 2003, og at lånegarantierne alle var blevet udnyttet umiddelbart efter, at de var blevet ydet. Da den faktiske overførsel af midlerne ikke er afgørende for tidspunktet for, hvornår støtten er tildelt, var det første tilfælde i rammebestemmelsernes punkt 71, dvs. udløbet af en tidshorisont på mindst ti år, siden den tidligere omstruktureringsstøtte blev tildelt, følgelig godtgjort.
Hvad angår det andet og det tredje tilfælde i rammebestemmelsernes punkt 71, dvs. udløbet af en tidshorisont på mindst ti år, siden den tidligere omstruktureringsperiode sluttede, eller gennemførelsen af den tidligere omstruktureringsplan blev indstillet, bemærkede Retten, at begrebet »omstruktureringsperiode« henviser til den periode, hvori omstruktureringsforanstaltningerne træffes, og som principielt er adskilt fra den periode, hvori den statsstøtteforanstaltning, der ledsager disse foranstaltninger, gennemføres. I strid med den bevisbyrde, der påhvilede sagsøgeren, fremlagde denne imidlertid ikke noget bevis eller indicium for, at den tidligere omstruktureringsperiode var blevet afsluttet mindre end ti år før tildelingen af den anmeldte støtteforanstaltning.
For så vidt angår begrebet »omstruktureringsplan« præciserede Retten desuden, at den omstændighed, at omstruktureringsstøtte er knyttet til en omstruktureringsplan, ikke betyder, at støtten i sig selv er en del af den nævnte omstruktureringsplan, idet denne derimod er en væsentlig forudsætning for, at en sådan støtte kan anses for at være forenelig med det indre marked. Retten forkastede således ligeledes sagsøgerens argument, hvorefter den omstændighed, at den omstruktureringsstøtte, der blev ydet TAROM i perioden fra 1997 til 2003, blev gennemført indtil 2019, betød, at den omstruktureringsplan, der var knyttet til denne støtte, ligeledes varede indtil 2019.
I lyset af det ovenstående forkastede Retten ligeledes sagsøgerens klagepunkter om, at Kommissionen begik en retlig fejl, idet den besluttede ikke at indlede den formelle undersøgelsesprocedure på trods af den tvivl, som den burde have næret i forbindelse med den foreløbige vurdering af betingelsen om, at støtte til redning og omstrukturering er en engangsstøtte.
For det andet forkastede Retten anbringendet om en tilsidesættelse af den begrundelsespligt, som påhvilede Kommissionen, og frifandt følgelig i det hele Europa-Kommissionen.