Language of document :

Sag anlagt den 20. marts 2013 – Ben Ali mod Rådet

(Sag T-166/13)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Mehdi Ben Tijani Ben Haj Hamda Ben Haj Hassen Ben Ali (Saint-Étienne-du-Rouvray, Frankrig) (ved advokat A. de Saint Remy)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union

Sagsøgerens påstande

Der træffes en foranstaltning med henblik på sagens tilrettelæggelse i medfør af artikel 64 i Rettens procesreglement for at formå Kommissionen til at offentliggøre »alle dokumenter vedrørende vedtagelsen« af den anfægtede forordning.

Afgørelse 2012/50/FUSP af 27. januar 2012 om forlængelse af virkningerne af afgørelse 2011/72/FUSP af 31. januar 2011 og af gennemførelsesafgørelse 2011/79/FUSP af 4. februar 2011, hvorefter der er indført en række restriktive foranstaltninger til skade for Mehdi Ben Tijani Ben Haj Hamda Ben Haj Hassen Ben Ali i form af indefrysning af samtlige dennes pengemidler, aktiver og andre økonomiske ressourcer, annulleres.

Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at betale sagsøgeren et samlet beløb på 50 000 EUR i erstatning for ethvert tab, han måtte have lidt.

Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at betale sagsøgeren et beløb på 10 500 EUR for de udgifter til juridisk bistand, han afholder i forbindelse med det foreliggende søgsmål, og til at dække de udgifter til juridisk bistand, der kan kræves erstattet i henhold til procesreglementets artikel 91.

Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren påberåbt sig syv anbringender, som i det væsentlige er identiske med eller svarer til dem, der er påberåbt i sag T-301/11, Ben Ali mod Rådet 1 .

____________

____________

1     EUT 2011 C 226, s. 29.