Sag anlagt den 29. december 2010 - Eurocool Logistik mod KHIM - Lenger (EUROCOOL)
(Sag T-599/10)
Processprog: tysk
Parter
Sagsøger: Eurocool Logistik GmbH (Linz, Østrig) (ved advokat G. Secklehner)
Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)
Den anden part i sagen for appelkammeret: Peter Lenger (Weinheim, Tyskland)
Sagsøgerens påstande
Afgørelse truffet den 14. oktober 2010 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 451/2010-1), hvorved indsigelsesafdelingens afgørelse af 27. januar 2010 i ugyldighedssag nr. B 751 570 blev stadfæstet, annulleres i sin helhed, indsigelsen forkastes og registreringsansøgningen hjemvises til Harmoniseringskontoret med henblik på fortsættelse af registreringsproceduren, og Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale alle de omkostninger, der er forbundet med sagen, herunder navnlig de omkostninger, der var forbundet med sagen for appelkammeret.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Ansøger om EF-varemærket: Eurocool Logistik GmbH
Det omhandlede EF-varemærke: Ordmærket "EUROCOOL" for tjenesteydelser i klasse 39 og 42
Indehaver af de i indsigelsessagen påberåbte varemærker eller tegn: Peter Lenger
De i indsigelsessagen påberåbte varemærker eller tegn: Et nationalt figurmærke, der indeholder ordbestanddelen "EUROCOOL LOGISTICS" for tjenesteydelser i klasse 35 og 39, og det i national handel for så vidt angår bestemte tjenesteydelser anvendte virksomhedskendetegn "EUROCOOL LOGISTICS"
Indsigelsesafdelingens afgørelse: Indsigelsen taget til følge
Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen
Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 63, stk. 2, og artikel 75, andet punktum, i forordning (EF) nr. 207/2009
1, da sagsøgeren i forbindelse med indsigelsesproceduren ikke har haft lejlighed til at svare på begrundelsen for indsigelsen, der var fremsat af den anden part i sagen for appelkammeret, samt tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b) i forordning (EF) nr. 207/2009, da der ikke er risiko for forveksling af de omtvistede varemærker.
____________1 - Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 af 26.2.2009 om EF-varemærker (EUT L 78, s. 1).