Language of document :

Sag anlagt den 1. juli 2011 - Restion mod KHIM (EQUIPMENT)

(Sag T-356/11)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Christian Restoin (Paris, Frankrig) (ved advokat A. Alcaraz)

Sagsøgte: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

Sagsøgerens påstande

Afgørelse af 14. april 2011 truffet af Fjerde Appelkammer i sag R 1430/2010-4 annulleres.

Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale at betale Christian Restoin's sagsomkostninger.

Søgsmålsgrunde og vigtigste argumenter

Det omhandlede EF-varemærke: Ordmærket "EQUIPMENT" for varer og tjenesteydelser i klasse 3, 9, 14, 18, 25 og 35 - registreringsansøgning nr. 8722076

Undersøgerens afgørelse: Afslag på ansøgningen

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009, da det ansøgte mærke har fornødent særpræg i forhold til opfattelsen i den omhandlede kundekreds og i forhold til de varer og tjenesteydelser ansøgningen gælder for. Endvidere tilsidesættelse af artikel 75 i samme forordning, da Appelkammerets begrundelse (i) ikke kan være generel, idet de omhandlede varer ikke er tilstrækkeligt ensartede, og (ii) ikke er sammenhængende.

____________